TEKNIQ: Usikkerhed må ikke handlingslamme os
Vismandsrapporten viser, at dansk økonomi stadig står stærkt, men at usikkerheden vokser, og forbrugerne tvivler. Derfor har virksomhederne brug for, at der er politisk mod til at lave de nødvendige investeringer, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Dansk økonomi er i god form med lav inflation og høj beskæftigelse, men De Økonomiske Råds nye rapport understreger en stigende global uro, lav forbrugertillid og et investeringsklima præget af tøven. Det tekniske erhvervsliv mærker konsekvenserne, når usikkerheden gør det sværere at planlægge langsigtet:
- Vi står et sted, hvor motoren stadig kører, men advarselslamperne blinker. Økonomien er stærk med lav inflation og høj beskæftigelse, men usikkerhed fra toldtrusler og global uro truer især eksporten og den grønne omstilling. Derfor er der brug for, at politikerne står skulder ved skulder med erhvervslivet og sikrer, at der er kvalificerede medarbejdere at få og ordrer at vinde på alt fra havvind til forsvarsmateriel, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør for TEKNIQ, der organiserer det tekniske erhvervsliv.
- Det er stærkt bekymrende, at forbrugertilliden er så lav, og det understreger vigtigheden af, vi kommer i gang med investeringerne i blandt andet infrastruktur, grøn teknologi og oprustning. En god investering skal ikke kun bedømmes på pris her, men også hvor hurtig vi bliver energiuafhængige, og om vi udbygger dansk know-how indenfor forsvarsindustrien, som igen skaber fremtidig vækst og flere nye job, siger Maria Schougaard Berntsen.
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ: 51 30 95 37 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkOm TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Godt første skridt mod en slankere administration18.6.2025 12:12:31 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om at reducere med 6.500 årsværk i den offentlige administration sender et vigtigt signal. Det er begyndelsen på det nødvendige opgør med bureaukrati, der dræner velfærd og initiativ, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Kunstig intelligens kan frigøre langt flere hænder10.6.2025 14:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens målbillede for kunstig intelligens i det offentlige peger i den rigtige retning, men ambitionsniveauet er for lavt, hvis Danmark skal høste det fulde potentiale, mener TEKNIQ.
Eksport holder stand trods toldmure6.6.2025 08:45:27 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af dansk metal – og maskineksport til USA ligger fortsat højere end tidligere trods nedgang i april og uro om nye toldsatser. Det viser styrken i dansk eksport – men også behovet for en mere robust, langsigtet strategi, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Flere efterspørger løsninger, der kan holde til kriser28.5.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Frygt for cyberangreb, strømnedbrud som dem, vi har set i Sydeuropa, og usikkerhed omkring forsyninger betyder, at flere tænker over, hvordan de kan sikre sig. Det mærker virksomhederne inden for det tekniske område, viser en ny undersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Laveste forbrugertillid i over 40 år trods sund økonomi20.5.2025 08:54:31 CEST | Pressemeddelelse
Danskernes økonomiske bekymringer er på sit højeste siden oliekrisen, men bag de dystre forventninger står et erhvervsliv i fuld fart og en dansk økonomi med stærke nøgletal, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum