TryghedsGruppen opnår resultat på 1.525 mio. kr. og indstiller til medlemsbonus
TryghedsGruppen kom ud af 2024 med et samlet resultat på 1.525 mio. kr. Bestyrelsen indstiller til en medlemsbonus på 6 procent af medlemmernes præmie svarende til maksimalt 1.050 mio. kr.

TryghedsGruppen fik i 2024 et samlet resultat på 1.525 mio. kr. efter uddeling af 666 mio. kr. gennem TrygFondens almennyttige aktiviteter, mens det ordinære resultat blev på 1.760 mio. kr. Det samlede resultat er en forbedring på 997 mio. kr. i forhold til 2023, hvor det udgjorde 528 mio. kr.
Resultatet på 1.525 mio. kr. er som sidste år påvirket af en negativ regnskabsmæssig effekt fra Trygs aktietilbagekøbsprogrammer og TryghedsGruppens opkøb af Tryg-aktier. Den negative effekt opstår ved, at aktierne købes til markedskurs, men i TryghedsGruppens regnskab bogføres til den lavere indre værdi. Effekten udgør i 2024 235 mio. kr., og når den fratrækkes, landede det ordinære resultat på 1.760 mio. kr.
Årets resultat kommer især på baggrund af solide finansielle nøgletal hos Tryg, som både har opnået vækst i præmieindtægter, reduceret omkostninger og forbedret skadebehandling.
”Det er et særdeles solidt resultat, TryghedsGruppen har opnået i 2024. Det kan vi især takke Tryg for, som har været dygtige til at udvikle deres kerneforretning og samtidig holde et fornuftigt omkostningsniveau. Som langsigtet ejer er det glædeligt at se, at Tryg ganske enkelt har haft godt styr på forretningen og samtidig har lanceret en ny ambitiøs 2027-strategi med henblik på også fremadrettet at sikre en sund og konkurrencedygtig forretning," siger Jørn Rise Andersen, bestyrelsesformand i TryghedsGruppen.
Ejerandel af Tryg øges fortsat
TryghedsGruppens ejerandel af Tryg er øget i 2024 som følge af såvel TryghedsGruppens egne opkøb af Tryg-aktier som Trygs aktietilbagekøbsprogram, hvor TryghedsGruppen ikke har deltaget. Ejerandelen var ved årets udgang på 48,1 procent mod 47,6 procent ved årets begyndelse. Tryg annoncerede i december 2024, at der ville blive iværksat et aktietilbagekøbsprogram på i alt 2 mia. kr. Programmet forventes at løbe frem til andet halvår 2025, og da TryghedsGruppen ikke deltager i programmet, forventes ejerandelen at stige med yderligere 1 procentpoint til omkring 49 procent. TryghedsGruppen har fortsat som langsigtet mål igen at få en ejerandel på over 50 procent.
Indstiller til bonus igen
På baggrund af årets resultat indstiller TryghedsGruppens bestyrelse, at der udbetales en bonus til medlemmerne af TryghedsGruppen - de danske kunder i Tryg, Alka og Trygs samarbejdspartnere - på 6 procent af forsikringspræmierne for 2024. Medlemsbonussen forventes dermed at blive på op mod 1.050 mio. kr. Indstillingen skal endeligt godkendes i repræsentantskabet i marts.
”Vi har udbetalt medlemsbonus siden 2016 og oplever, at den er med til at styrke relationen til vores medlemmer. Det er derfor vores mål også i de kommende år at udbetale medlemsbonus i intervallet 5-8 procent, afhængig af de økonomiske resultater. På baggrund af det finansielle resultat for 2024 indstiller vi, at der udbetales en bonus på 6 procent til medlemmerne,” siger Jørn Rise Andersen.
TrygFondens uddelingsniveau øges
I 2024 har TrygFonden anvendt 666 mio. kr. til en lang række almennyttige aktiviteter, der bidrager til at skabe øget tryghed i Danmark. Repræsentantskabet besluttede i efteråret 2024 at øge rammen for TrygFonden, så der i 2025 kan anvendes op til 700 mio. kroner til almennyttige aktiviteter, der bidrager til trygheden i Danmark. Heraf er 100 mio. kroner øremærket til regionale aktiviteter i de fem regioner og skal udmøntes af TryghedsGruppens fem regionale råd, bestående af repræsentanterne valgt i de enkelte regioner.
Kontakt
Robert Neimanas, pressechef, telefon 93 94 02 05 eller e-mail rob@tryghedsgruppen.dk
Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetalte sidste år ca. 950 mio. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der årligt uddeler op til 700 mio. kr. til almennyttige projekter.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen
21 kandidater i Region Hovedstaden er valgt: Nu får de indflydelse på donationer og medlemsbonus5.2.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stemmerne er talt op, og det står klart, hvilke 21 kandidater TryghedsGruppens medlemmer i Region Hovedstaden har valgt til repræsentantskabet. De skal nu være med til bl.a. at beslutte, hvilke lokale projekter TrygFonden skal støtte, og om der skal udbetales bonus til TryghedsGruppens medlemmer.
Region Hovedstaden skal til valg: Tryghed og bonus er på stemmesedlen20.1.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er vigtigt for, at du føler dig tryg, der hvor du bor? Det skal 530.000 borgere i Region Hovedstaden tage stilling til, når de kan stemme til TryghedsGruppens valg til repræsentantskabet.
TryghedsGruppen fik et resultat på 1.378 mio. DKK i årets første tre kvartaler3.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
TryghedsGruppen opnåede et resultat på 1.378 mio. DKK i årets første tre kvartaler primært som følge af et positivt forsikringsserviceresultat og investeringsresultat i Tryg - herunder lavere omkostninger til vejr- og storskader sammenlignet med samme periode sidste år. Resultatet er en forbedring i forhold til sidste år, hvor årets første tre kvartaler gav et resultat på 491 mio. DKK. Aktieopkøb fortsætter TryghedsGruppen gennemførte i tredje kvartal et aktieopkøbsprogram på 50 mio. kr. og tog dermed endnu et skridt på vejen mod at øge ejerandelen af Tryg. Ved udgangen af tredje kvartal var ejerandelen således steget til 47,9 procent fra 47,2 procent efter tredje kvartal 2023. TryghedsGruppen har et mål om på sigt at øge ejerandelen af Tryg til over 50 procent, herunder via yderligere aktieopkøbsprogrammer. ”Vi glæder os over, at vi også efter tredje kvartal står med et rigtig solidt resultat, som primært er drevet af de positive finansielle resultater i Tryg. Vi ser samtidig frem til
Stil op – og gør Hovedstaden mere tryg25.10.2024 08:09:17 CEST | Pressemeddelelse
Vil du være med til at bestemme, hvad TryghedsGruppen skal arbejde for? Nu kan du stille op til valg i TryghedsGruppen. Bliver du valgt, kan du gøre noget for trygheden – både i Hovedstaden og i resten af landet.
TryghedsGruppen øger TrygFondens uddelingsniveau til 700 mio. kr.24.10.2024 16:38:08 CEST | Pressemeddelelse
På dagens repræsentantskabsmøde i TryghedsGruppen blev det besluttet, at TrygFondens uddelingsniveau næste år bliver op til 700 mio. kroner, hvoraf 30 mio. kroner fortsat er ekstra afsatte midler til strategiske regionale aktiviteter. Desuden vedtog repræsentantskabet at bevare den nuværende model for udbetaling af medlemsbonus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum