Borgerne i region Sjælland skal til valg: Tryghed og bonus er på stemmesedlen

19.1.2026 07:30:00 CET | TryghedsGruppen | Pressemeddelelse

Del

Hvad er vigtigt for, at du føler dig tryg dér, hvor du bor? Det skal 208.000 borgere på tværs af Sjælland, Lolland-Falster og øerne tage stilling til, når de kan stemme til TryghedsGruppens valg til repræsentantskabet. Der er 17 kandidater på stemmesedlen.

Skal TryghedsGruppen udbetale mere i bonus til medlemmerne? Skal der bruges flere penge på lokale projekter, der styrker trygheden? Eller skal der være mere fokus på at lave medlemsarrangementer for TryghedsGruppens medlemmer?

Det kan hver fjerde borger i Region Sjælland være med til at bestemme, når de fra den 19. januar skal vælge, hvem der skal repræsentere dem i TryghedsGruppens repræsentantskab. Der kan stemmes til og med den 2. februar.

17 kandidater stiller op til de 10 pladser, og dem, der bliver valgt, får blandt andet indflydelse på, hvilke lokale tryghedsprojekter i regionen der skal have støtte fra TrygFonden. Desuden er de med til at beslutte niveauet for bonusudbetaling i TryghedsGruppen. Arbejdet i repræsentantskabet foregår både i det regionale råd på 10 personer og i det samlede repræsentantskab med i alt 70 personer, hvor de kan være med til at bidrage til trygheden i hele Danmark.

” Vi har set en stor interesse for valget blandt andet hos de knap 3000 personer fra Region Sjælland, som deltog i vores fire valgmøder i sidste uge - og nu skal der stemmes. Jeg vil opfordre til, at man går ind på vores hjemmeside, tager kandidattesten, og finder ud af, hvem man er enig med og gerne vil stemme på. Det håber jeg, at mange vil gøre, siger Jens Bigum, formand for TryghedsGruppens repræsentantskab.

Som kunde i Tryg, Alka eller hos en af Trygs samarbejdspartnere har man ikke alene en forsikring - man er også medlem i TryghedsGruppen. TryghedsGruppen står bag TrygFonden, der blandt andet er med til at udbrede hjertestartere, sikre kystlivreddere ved strandene og støtte mere end 100 lokale tryghedsskabende initiativer årligt i Region Sjælland.

Man bliver som medlem kontaktet om valget via e-Boks, mail eller fysisk post, og krydset sættes digitalt. Læs mere om kandidaterne på www.tryghed.dk/valg, hvor man også kan finde kandidattesten.

Kandidaterne er: 


Claus Jensen, Greve

Else Beth Trautner, Strøby Egede

Johanne Rask, Viby Sjælland

Jørn Rise Andersen, Haslev

Kenny Kragesand, Skælskør

Klaus Jørgen Sørensen, Roskilde

Lars Erik Clausen, Næstved

Lone Gullmaj Græbe, Venslev/Rude

Mads Schamaitat Lond, Jyderup

Marianne Rask, Roskilde

Mona Gregersen, Faxe

Nananaya Gudmundsen, Greve

Pernille Bjerre Nielsen, Roskilde

Poul Buur, Slagelse

Sanne Nielsen, Præstø

Sascha Tanggård Gdowski, Greve

Susan Münster, Roskilde

Yderligere information

Robert Neimanas, pressechef, på rob@tryghedsgruppen.dk og 93 94 02 05. 

 
Om TryghedsGruppen
TryghedsGruppen er en medlemsdemokratisk virksomhed med 1,5 mio. medlemmer og den største aktionær i forsikringsselskabet Tryg. Vi udbetalte sidste år ca. 1 mia. kr. i medlemsbonus og står bag TrygFonden, der i år uddeler op til 775 mio. kr. til almennyttige projekter.

Billeder

Vedhæftede filer

Følg pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TryghedsGruppen

TrygFonden og Beredskabsforbundet går sammen om udviklingen af lokale fysiske tryghedspunkter24.6.2026 10:48:23 CEST | Pressemeddelelse

”Det er altså skønnere at fryse sammen med andre end at gøre det alene”. Sådan siger en borger fra Bornholm. Beredskabsforbundet og TrygFonden har igangsat et afklarings- og modningsprojekt, som nu danner baggrund for en ny fælles indsats. ”Vi tror på, at lokale tryghedspunkter kan være med til at skabe tryghed og sammenhængskraft. Her kan folk samles, hvis der skulle opstå en krise, og få information fra myndighederne. Mindst lige så vigtigt, vil man kunne mødes med andre lokale, så der opstår nærhed og sammenhængskraft i en svær situation, siger Laila Walther, underdirektør i TrygFonden. Præsident i Beredskabsforbundet Simon Kollerup siger, at han ser store potentialer i udviklingen af lokale tryghedspunkter: ”Flere steder i udlandet har man lokale tryghedspunkter, der fungerer som mødesteder i en krisestund, hvor de basale fornødenheder er til rådighed som fx el, vand og varme. Det vil give god mening at lade sig inspirere af de erfaringer, man har gjort sig, når vi arbejder videre

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye