Gregory Dean danser sin afskedsforestilling i 'Tornerose'
Balletten tager afsked med en ganske særlig solodanser.

Den Kongelige Ballets solodanser Gregory Dean tager afsked med scenen efter 16 år i kompagniet. Den 8. marts 2025 bliver en historisk aften, når han for sidste gang indtager rollen som prinsen i Tornerose ved siden af sin mangeårige partner, Ida Praetorius.
Den Kongelige Ballet har tradition for at fejrer en solodansers karriere ved at dedikere en forestilling til ham eller hende, inden de går på pension. Pensionsalderen for en balletdanser er 40 år.
"Gregory Dean har sat et uudsletteligt aftryk på Den Kongelige Ballet," siger balletchef Amy Watson. "Som danser har han bevæget os til tårer som Romeo, fortryllet som Lysander og strålet elegant som Prins Siegfried. Med sin sjældne alsidighed og kunstnerisk signatur har han mestret alt fra Lightfoot til Ratmansky. Hans intelligens og professionalisme skinner igennem både som danser og koreograf. Gregory er en sand leder, der løfter sine meddansere og skaber et trygt, samarbejdende scenegulv. Med Tornerose den 8. marts takker vi Gregory Dean for hans enestående bidrag til balletten."
Den britiskfødte danser, der har været en markant skikkelse i Den Kongelige Ballet siden 2008, blev udnævnt til solodanser i 2013 og har gennem årene danset et væld af centrale roller i det klassiske og moderne repertoire. Han har blandt andet portrætteret ikoniske karakterer som Romeo i Romeo og Julie, Albrecht i Giselle og James i Sylfiden.
Gregory Dean har ikke alene markeret sig som danser, men også som koreograf med værker som De glemte børn, Askepot og Blixen. Hans kunstneriske virke har haft stor betydning for dansk ballet, og hans afskedsforestilling bliver en hyldest til hans imponerende karriere.
Efter sin tid som aktiv danser ser Gregory Dean frem til nye udfordringer, herunder en videreudvikling af sin koreografiske karriere samt undervisning og forskning i balletteknik og work-life balance.
Afskedsforestillingen bliver en særlig begivenhed, hvor kolleger, venner og familie fra hele verden samles for at fejre Gregory Deans enestående bidrag til Den Kongelige Ballet og dansekunsten.
CV
Født: 1984
Nationalitet: Engelsk
Uddannelse: Monzani School of Dancing, Tring, Hertfordshire, 1990-2000, Tring Park School for the Performing Arts, 2000-03
Tidligere kompagnier: Ballet Vorpommern, Greifswald, 2003-05, Scottish Ballet, Glasgow, 2005-08, udnævnt til Coryphée i 2007
Karriere: Ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet i 2008. Udnævnt til solist i 2011 og til solodanser i 2013
Højdepunkter fra Den Kongelige Ballets repertoire: Siegfried i Svanesøen (Peter Martins), Siegfried i Svanesøen (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), Prins Désiré i Tornerose (Christopher Wheeldon), James i Sylfiden (August Bournonville), Oberon i En skærsommernatsdrøm (John Neumeier), Romeo i Romeo og Julie (John Neumeier), Other Dances (Jerome Robbins), Sukkerfeens kavaler i Nøddeknækkeren (George Balanchine), Albrecht i Giselle (Nikolaj Hübbe og Silja Schandorff), Junker Ove i Et folkesagn (August Bournonville) og Hank i Come Fly Away (Twyla Tharp)
Kreationer: Uncontaminated af Jacopo Godani, 2009, prins i Den gyldne hane af Alexei Ratmansky, 2012, og pas de quatre i Tornerose af Christopher Wheeldon, 2012
Egen koreografi: Gotta Dance 2023, Blixen 2020, Askepot 2019 De glemte børn, Det Kongelige Teaters Balletskole, 2017, koreografi til filmen De standhaftige, 2016, Da H.C. Andersen mødte den lille Carl Nielsen, Det Kongelige Teaters Balletskole, ungarsk og italiensk dans i Svanesøen, Den Kongelige Ballet, 2015, On the Feeling of Light, Aarhus Festuge, 2015, L’amour fou, Pop Up, 2014, Arabian pas de deux, nytårsaftenskoncert, 2013, Träume, Scottish Ballet, 2008
Priser og legater: Johannes og Ulla Poulsens Fond, 2010, Albert Gaubiers Hæderslegat, 2010.
Ridder af Dannebrog siden 2015.
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Ballet de Luxe8.5.2025 11:04:48 CEST | Pressemeddelelse
Balletsæsonen slutter med Ballet de Luxe – en fejring af dansk og klassisk ballet i særklasse.
Urpremiere på ”Den store Gatsby”2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
"Den store Gatsby" fylder 100 år og indtager Operaen i et helt nyt balletbrag af Arthur Pita
Forår og opera mødes i det fri i maj1.5.2025 12:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Kongelige Opera drager på forårsturné med Kongelig sommeropera og inviterer i maj til gratis operakoncerter i seks byer rundt i Danmark.
Bournonville åbner ballet28.4.2025 11:57:41 CEST | Pressemeddelelse
Bournonville-balletterne "La Ventana" og "Kermessen i Brügge" markerer begyndelsen på sæson 25/26 på Det Kongelige Teater – og bliver et levende indspark i debatten om dansk kulturarv og identitet som en del af UNESCOS immaterielle kulturarv.
Det er i Dyrehaven, det sner25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyrehaven bliver til sommer forvandlet til et magisk vinterlandskab, når Kim Fupz Aakeson gendigter H.C. Andersens eventyr Snedronningen til en spektakulær fortælling om venskab og at gå gennem ild og vand for den, man elsker. I front står Mille Hoffmeyer Lehfeldt som den iskølige snedronning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum