Alkoholreklamenævnet

Scandlines Bordershop opfordrer til umådeholdent forbrug af alkohol

Del

At lægge op til at indtage op mod 16 genstande ved samme arrangement er at opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug, konkluderer Alkoholreklamenævnet og udtaler kritik af Scandlines Bordershop.

Scandlines Bordershops forslag til indkøb til ti gæster
Scandlines Bordershops forslag til indkøb til ti gæster

På sin hjemmeside stiller Scandlines Bordershop en ”drikkevareberegner” til rådighed for at vejlede kunden til, hvor mange drikkevarer, kunden bør købe til et festarrangement.

Umiddelbart under ”drikkevareberegneren” er det muligt at købe alkoholholdige drikke via Scandlines Bordershop.

Indtaster man ti gæster, anbefaler beregneren, at der indkøbes:

  • Velkomstdrink fx champagne: 3 flasker
  • Hvidvin (til forretten): 3 flasker
  • Rødvin (til hovedretten): 5 flasker
  • Dessertvin fx portvin: 2 flasker
  • Cognac/likør (til kaffen): 1 flaske
  • Øl/sodavand: 48 dåser (2 rammer)

Den mængde svarer til lige knap 16 genstande pr. person, såfremt de 48 dåser er øl med pilsnerstyrke. Hvis samtlige dåser er sodavand, svarer mængden til 11 genstande per. person.

I et høringssvar anfører Scandlines blandt andet, at mængderne er udtryk for et normalt forbrug, samt at markedsføringen er henvendt til voksne.

”Alkoholreklamenævnet vurderer, at en opfordring til at indtage op mod 16 genstande ved samme arrangement er at opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug. Derfor er markedsføringen er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer”, siger Marlene Winther Plas, der er forperson for Alkoholreklamenævnet.

Nævnet udtaler kritik af Scandlines Bordershop og vil i den kommende periode holde særligt øje med, at Scandlines Bordershops markedsføring af alkohol ikke er i strid med Alkoholreklamenævnets retningslinjer for markedsføring af alkohol.

Kontakter

Billeder

På Scandlines Bordershops hjemmeside kan man få råd om indkøb af drikkevarer til sin fest.
På Scandlines Bordershops hjemmeside kan man få råd om indkøb af drikkevarer til sin fest.
Download
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Alkoholreklamenævnet

SuperBrugsen reklamerede for alkohol til unge i strid med regler5.6.2023 11:56:57 CEST | Pressemeddelelse

SuperBrugsen rettede i slutningen af maj sin alkoholmarkedsføring mod nyudklækkede studenter. Det er i strid med reglerne, og derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af SuperBrugsen på Søtorvet i Silkeborg, Esbjerg Storcenter, Hinnerup ved Aarhus, Nyborg, Aakirkeby på Bornholm og Højby ved Odense. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med SuperBrugsens markedsføring.

To barer og en festarrangør får kritik for at markedsføre alkohol til unge17.11.2022 08:28:00 CET | Pressemeddelelse

Det er forbudt at koble markedsføring af alkohol sammen med børn og unge. Og det er heller ik-ke tilladt at opfordre til druk. Derfor udtaler Alkoholreklamenævnet kritik af ”Zwei Grosse Bier Bar” i Silkeborg, ”Stokrosen – Dit Værtshus” i Ejstrupholm og ”TopCPH”, der arrangerer fester i hovedstadsområdet. Nævnet vil i den kommende periode holde særligt øje med de tre erhvervs-drivendes markedsføring.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye