DI: Von der Leyens nye plan er et Kinder-æg for erhvervslivet
EU-Kommissionen samler med Clean Industrial Deal den europæiske industris grønne omstilling og konkurrencekraft i en overordnet vækststrategi, som Dansk Industri og dansk erhvervsliv længe har efterspurgt

EU-Kommissionen har præsenteret sin plan for, hvordan europæiske virksomheder kan komme i mål med deres grønne omstilling samtidig med, at de kan styrke deres konkurrencekraft. Med planen ønsker EU-Kommissionen at imødegå tre af EU’s helt store udfordringer – klimaudfordringen, europæisk industris faldende konkurrencekraft samt behovet for større økonomisk modstandskraft.
- EU og europæisk erhvervsliv er udfordret af regler og bureaukrati, høje energipriser, utilstrækkelig energiinfrastruktur og udbygning af vedvarende energi, mangel på investeringer og unfair konkurrence fra 3. lande. Derfor tegner det godt, at EU-Kommissionen nu fremlægger en samlet vækststrategi, der samtænker grøn omstilling og virksomhedernes konkurrencekraft, siger Rikke Wetendorff Nørgaard , chef for europapolitik i Dansk Industri (DI).
- Von der Leyens nye plan er lidt et Kinder-æg for erhvervslivet, for den adresserer på en gang en række af de vigtigste erhvervspolitiske udfordringer, som EU og europæiske virksomheder står over for.
- Næste skridt er at få ført planen ud i livet hurtigt, så virksomhederne rent faktisk kan mærke, at det bliver mere attraktivt at drive virksomhed i Danmark og EU og lettere for virksomhederne at komme i mål med deres grønne omstilling. Det er den test, EU-Kommissionen og medlemslandene står overfor, og som de skal bestå, så virksomhederne kan komme styrket ud i den anden ende og modstå presset i den benhårde globale konkurrence, siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
EU-kommissionen kommer blandt andet med forslag, der skal føre til lavere energipriser i Europa, øge elektrificeringen og investeringslysten samt fremme cirkulær økonomi og EU’s partnerskaber med lande uden for EU. Men der lægges også op til, at der i kommende EU-lovgivning kan indføres kriterier, der skal beskytte europæiske virksomheder mod konkurrence fra 3. lande.
- EU-Kommissionen har i deres plan fat i rigtig mange af de helt rigtige ting, og det skal de have ros for. Og som verden udvikler sig i øjeblikket, er det også forståeligt, at nogle får en tanke om at indføre ’Buy European’-kriterier i forbindelse med offentlige udbud, siger Rikke Wetendorff Nørgaard og maner samtidig til forsigtighed.
- Her skal vi passe meget på. Vi kan ikke beskytte os til konkurrenceevne, og vi skal ikke til at skylle babyen ud med badevandet ved ikke at tage højde for virksomhedernes globale forsyningskæder, eventuelle modreaktioner samt de bøvl og byrder, der vil følge med sådan nogle regler.
DI-chefen taler også imod de europæiske stemmer, der argumenterer for lavere europæiske klimamålsætninger, som en vej til at styrke europæiske virksomheders konkurrencekraft.
- Her må jeg bare sige, at fra både samfundets og dansk erhvervslivs synspunkt er det helt afgørende, at EU ikke begynder at vakle på vores klimapolitiske målsætninger og ambitioner. Den grønne omstilling er en afgørende forudsætning for en stærk europæisk industri, lyder det fra Rikke Wetendorff Nørgaard.
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen har sat den rigtige kurs. Nu skal vi gøre EU-formandskabet til et vendepunkt for Europa19.6.2025 13:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.
DI: Ny redegørelse viser markant stigning i erhvervslivets byrder12.6.2025 20:15:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsministeriets netop offentliggjorte redegørelse om bedre regulering viser en markant stigning i de administrative byrder, som danske virksomheder er pålagt – især som følge af EU-regulering. Det får Dansk Industri til at advare om konsekvenserne for konkurrenceevnen og opfordrer til omfattende forenklinger.
DI afslører portrætmaleri af dansk industri-pioner12.6.2025 08:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte billedkunstner Maria Torp har netop færdiggjort sit portræt af en banebrydende skikkelse i dansk erhvervsliv, som dog er ukendt for langt de fleste danskere. Billedet er nu udstillet i Industriens Hus hos Dansk Industri i København.
DI: Brug for milliardinvestering i ny teknologi12.6.2025 08:02:29 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri opfordrer Folketinget til at øremærke fem milliarder kroner årligt til fremtidens teknologier: - Danmark må ikke blive en tilskuer til næste teknologiske revolution, lyder det fra adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.
DI: Ambitiøst mål for brugen af AI i det offentlige10.6.2025 14:42:57 CEST | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, glæder sig over, at regeringens digitale taskforce i dag er kommet med et konkret mål for brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum