Mistrives dit barn - få støtte som forælder
26.2.2025 13:26:37 CET | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
Trivselskommissionen tager fat i et svært og følsomt emne, når det gælder børn og unges trivsel – sygeliggørelsen af det normale - en tiltrængt debat i det vestlige samfund. For der gives flere og flere terapiforløb til børn og unge mellem 10 og 17 år, viser tal fra Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, der har 625.000 kunder.

Andelen af terapiforløb per forsikrede barn eller ung mellem 10 og 17 år steg med 81 procent fra 2020 til 2023, viser tal fra Dansk Sundhedssikring, Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer med sine godt 625.000 kunder.
Stigningen i forløb understreger ifølge selskabet et akut behov for at finde nye og andre veje end den individrettede behandling, hvis trivsel blandt børn og unge skal øges.
En af de veje, som Trivselskommissionen også angiver, er at klæde forældrene endnu bedre på til at sikre deres børns trivsel - en vej som Dansk Sundhedssikring nu understøtter ved at udgive to pjecer til forældre og nære relationer til børn og unge - pjecer, der kan hjælpe til at styrke børn og unges trivsel i dagligdagen: 'Teenagesamtalen' og 'Det bekymrede barn'.
”Hos Dansk Sundhedssikring hjælper vi hver dag forældre med, hvordan de kan tale med deres børn og støtte deres mentale sundhed – både i hverdagen og i svære perioder. Forældre og de nære voksne i barnets liv er helt afgørende for, hvordan børnene lærer at navigere i et liv, der uundgåeligt vil have både op- og nedture. Vi skal undgå at sygeliggøre børn og unge unødigt. Udfordringer i livet kan helt forståeligt opleves uoverkommelige, når man står midt i det. Det er her, at vi hjælper vores kunder som betroede rådgivere,” siger Claraamalie Rosenboje, udviklingschef hos afdelingen for Mental Sundhed i Dansk Sundhedssikring.
Dansk Sundhedssikring bakker op om Trivselskommissionens gode råd til forældre og benytter selv den evidensbaserede tilgang 'ABC for mental sundhed', når selskabet rådgiver sine kunder.
”Der er ikke én nem løsning for alle, men tilgangen giver et stærkt grundlag for at klæde forældre på til at understøtte trivsel hos deres børn. ABC-budskaberne handler om, hvordan mental sundhed kan fremmes, og hvordan vi i fællesskab kan forstå og handle på mistrivsel. At trives er aldrig alene den enkeltes ansvar. Stærke fællesskaber og relationer er grundstenene i at forebygge mistrivsel og bevare et godt mentalt helbred – også når livet byder på udfordringer,” siger Claraamalie Rosenboje.
Sådan støtter du dit barn med 'ABC for mental sundhed':
A: Gør noget aktivt
Hjælp dit barn til at være fysisk aktiv, da bevægelse og sport er med til at fremme både fysisk og mental sundhed.
B: Gør noget sammen
Skab tid til samvær og aktiviteter, hvor I kan være sammen som familie. Fællesskaber og sociale relationer er afgørende for trivsel.
C: Gør noget meningsfuldt
Hjælp dit barn med at finde aktiviteter, der giver mening for dem. Når børn engagerer sig i noget, der føles væsentligt, styrkes deres selvværd og trivsel.
Læs vores pjecer til forældre med børn eller unge som mistrives her:
Teenagesamtalen: https://lnkd.in/dTxXgGzm
Det bekymrede barn: https://lnkd.in/dzbVH2GW
Tilgangen 'ABC for Mental Sundhed' udgår fra Københavns Universitet, Institut for Psykologi, som Dansk Sundhedssikring har et partnerskab med.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder

Vedhæftede filer
Om Dansk Sundhedssikring
Dansk Sundhedssikring er Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer med +620.000 kunder. Vi vil gerne hjælpe pressen med at besvare spørgsmål inden for vores ekspertiseområde - sundhed. Journalister er derfor altid velkomne til at kontakte os. Vi er ejet af Topdanmark A/S og If.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer16.4.2026 14:03:28 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
Forsikringsselskab: Aktiv tilgang kan være årsag til færre ryg- og nakkesmerter7.4.2026 11:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere udbredt viden om smerter og mere bevægelse i hverdagen - selv når det gør ondt - kan være en del af forklaringen på, at færre danskere oplever nakke- og rygsmerter.
Efter Sundhedsstyrelsens påmindelse: Arbejdspaldserne kan mindske sygedage ved rygsmerter27.2.2026 14:00:56 CET | Pressemeddelelse
Sundhedsstyrelsen mindede i går igen om et klart råd: Ved almindelige rygsmerter hjælper det oftest at holde sig i gang frem for at tage piller. Dansk Sundhedssikring peger på, at det råd også bør bruges på de danske arbejdspladser, der skal have endnu mere fokus på forebyggelse i fremtiden.
Stort forsikringsselskab giver lønnet fri til forsvarsarbejde17.2.2026 08:50:00 CET | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Dansk Sundhedssikring bidrager nu til det danske forsvarsarbejde: Medarbejdere får nu årligt fem dage fri med løn til frivilligt arbejde for forsvar og beredskab via Interforce.
Terapi over telefonen virker lige så godt som ved fysisk fremmøde4.2.2026 09:58:40 CET | Pressemeddelelse
Telefonisk terapi er lige så effektiv som traditionel terapi med fysisk fremmøde. Det viser forskningen – og erfaringerne hos Danmarks største leverandør af sundhedsforsikringer, Dansk Sundhedssikring, peger i samme retning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum