Ny rapport: Fald i rygsmerter kan skyldes mere viden og bevægelse fremfor briks
1.7.2026 07:00:00 CEST | Dansk Sundhedssikring A/S | Pressemeddelelse
For første gang i årtier falder antallet af danskere med ryg- og nakkesmerter. Forklaringen kan være, at behandlingen er flyttet væk fra briksen og hen mod viden, øvelser og bevægelse, viser en ny rapport fra Dansk Sundhedssikring.

Når Bent får ondt i ryggen efter et par lange dage i bilen som kørende sælger, eller når Lone vågner med hold i nakken efter en uge ved computeren, så vil de fleste gerne have hjælp til at fjerne smerten. Gerne hurtigt. Gerne på en briks. Gerne uden at gøre ret meget selv.
”Men briksen er sjældent den bedste vej ud af rygsmerter. Det, der virker bedst, er viden, øvelser og tryghed ved at bruge kroppen igen,” siger Laila Bendix, smertelæge og udviklingschef i Dansk Sundhedssikring.
Og netop det er konklusionen i en ny rapport fra Dansk Sundhedssikring, Danmarks største sundhedsforsikringsselskab.
Rapporten bygger på en analyse af data fra mere end 500.000 kunder og peger på, at aktive behandlingsforløb med bevægelse og patientuddannelse har markant mere holdbar effekt end passive behandlingsforløb, hvor patienten primært ligger på briksen og modtager behandling.
Fald i forekomsten af ryg- og nakkesmerter
Sundhedsstyrelsens Nationale Sundhedsprofil viste tidligere i år et mindre fald fra 2021 til 2025 i antallet af danskere med smerter i nakke og ryg, efter årtier med stigninger. Det er opsigtsvækkende, fordi udviklingen på mange andre sundheds- og trivselsområder går i negativ retning.
Data fra Dansk Sundhedssikring viser en endnu tydeligere og positiv udvikling: Fra 2023 til 2025 falder andelen af forsikrede, der søger behandling for ryg- og nakkesmerter, mens niveauet for øvrige bevægeapparats-problemer forbliver stabilt.

Aktive forløb holder længere
Dansk Sundhedssikrings egne data i vidensrapporten giver tilmed et bud på en forklaring på den opsigtvækkende udvikling. Vidensrapporten viser nemlig, at en behandlingstilgang hvor patienten får viden, øvelser og hjælp til at bruge kroppen har den bedste effekt.
Andelen med behandlingskrævende tilbagefald er lavere blandt forsikrede, der modtager en tidlig, aktiv indsats som ‘Godt fra Start’, sammenlignet med dem, der får forløb hos øvrige behandlere.

Forsker begejstret
Morten Høgh, forskningsgruppeleder og lektor på Institut for medicin og sundhedsteknologi, Aalborg Universitet:
”Det særligt interessante er, at rapporten peger på, at mange patienter kan hjælpes effektivt med tidlig rådgivning og støtte til egenhåndtering – uden nødvendigvis at skulle møde op på en klinik. Det gælder selvfølgelig ikke alle, men resultaterne tyder på, at de patienter, der kan håndteres på denne måde, også ser ud til at have et mindre behov for efterfølgende behandling.
For mig er det mest bemærkelsesværdige, at denne tilgang allerede er fuldt implementeret. Det viser, at egenhåndtering kan omsættes til virkelighed i stor skala. Hvis fremtidig forskning bekræfter de lovende resultater, kan denne type modeller få stor betydning – både for patienterne og for et sundhedsvæsen, der står over for store forandringer.”
Behandlingen er ved at ændre sig
Ifølge Laila Bendix peger rapporten på, at udviklingen hænger sammen med en ændret tilgang til måden, vi i dag behandler rygsmerter.
”Behandlerne har i stigende grad forstået, at vi skal væk fra idéen om, at rygsmerter altid skal fikses af andre. Den passive behandling kan ikke stå alene. Patienterne skal have viden, tryghed og redskaber til selv at komme i gang igen,” siger Laila Bendix.
Et eksempel på den aktive tilgang er Dansk Sundhedssikrings tilbud Godt fra Start, hvor patienter med ryg- og nakkesmerter får viden, øvelser og støtte tidligt i forløbet.
”Godt fra Start giver patienten viden, øvelser og støtte tidligt i forløbet. Det hjælper dem med at forstå smerterne, blive trygge ved kroppen og komme i gang igen. Det er den vej, forskningen længe har peget på virker, og vores egne data peger i samme retning,” siger Laila Bendix.
Fysioterapeuterne ser samme udvikling
Udviklingen ses også hos fysioterapeuterne. Ifølge, Mads Rytter Andersen, fysioterapeut og klinikejer hos FysioDanmark i Aalborg, er der sket meget inden for fysioterapien de seneste 3-5 år.
”Særligt er der kommet meget mere fokus på patientuddannelse som supplement til den træning vi allerede var godt i gang med at implementere i alle behandlingsforløb,” siger han.
Det nye er ifølge ham, at man nu også arbejder med patienternes smerteforståelse og deres tryghed i at bruge kroppen og bevæge sig ud af smerterne – i stedet for at holde sig i ro.
Han oplever at både kommuner, regioner og forsikringsselskaber, der køber ydelser, er meget opmærksomme på den aktive og patientinvolverende tilgang.
”Det er positivt, og der synes jeg at fysioterapien kan noget særligt. Det er i øvrigt også mit indtryk, at den nye tilgang så småt er ved at brede sig hos vores kollegaer hos de andre autoriserede behandlere som kiropraktik og osteopati,” siger Mads Rytter Andersen.
Fakta: Det viser rapporten
• Ryg- og nakkesmerter ser ud til at falde efter flere års stigning.
• Gener i muskler og led i andre kropsdele end ryg og nakke ser samlet ud til at være uændret.
• Forløb med viden, træning og øvelser ser ud til at være effektivt på kort sigt og virke langt på sigt.
• En mulig forklaring er, at behandlingen er blevet mere aktiv og patientinvolverende.
Nøgleord
Kontakter
Maja KorshinPR- og kommunikationskonsulentKommunikation
Journalister kan altid kontakte PR- og kommunikationskonsulent Maja Korshin med spørgsmål til sundhed og sundhedspolitik.
Billeder

Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Sundhedssikring A/S
Nu kan også danskere uden fast job få en sundhedsforsikring23.6.2026 05:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere står uden adgang til den sundhedsforsikring, som op mod 3 millioner har gennem deres arbejde. Det gælder blandt andet selvstændige, pensionister, førtidspensionister, timebetalte og arbejdsløse. Det skal en ny aftale nu ændre på.
De mænd, der har mest ondt, får mindst hjælp11.6.2026 11:36:55 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp til sundheden når sjældnere ud til dem, der bruger kroppen som deres vigtigste arbejdsredskab. Det viser en ny særanalyse fra Dansk Sundhedssikring, Danmarks største udbyder af sundhedsforsikringer med mere end 650.000 kunder.
Dansk Sundhedssikring har lanceret nyt behandlingstilbud - Forældreforløbet: Vil behandle mistrivsel uden at gøre børnene til patienter5.6.2026 05:03:52 CEST | Pressemeddelelse
Flere børn og unge mistrives. Mange forældre søger behandling til deres børn. Men løsningen ligger ofte ikke kun hos barnet. Med et nyt behandlingstilbud vil Dansk Sundhedssikring styrke forældrenes mulighed for selv at støtte deres børn, når et barn mistrives.
Nybrud på markedet: Pensionister i Industriens Pension får komplet sundhedsordning for seniorer16.4.2026 14:03:28 CEST | Pressemeddelelse
Industriens Pension indfører som det første pensionsselskab i Danmark en kollektiv komplet sundhedsordning målrettet pensionister. I første omgang får op mod 40.000 pensionister nu adgang til et omfattende sundhedstilbud.
Forsikringsselskab: Aktiv tilgang kan være årsag til færre ryg- og nakkesmerter7.4.2026 11:10:23 CEST | Pressemeddelelse
Mere udbredt viden om smerter og mere bevægelse i hverdagen - selv når det gør ondt - kan være en del af forklaringen på, at færre danskere oplever nakke- og rygsmerter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum