Grøn trepart: Regeringen booster Klimaskovfondens skovrejsning med 194 millioner
Klimaskovfonden får en ekstra bevilling på 193,9 millioner kroner. Det giver mulighed for, at fonden kan skrue op for tempoet i skovrejsningen og udvikle et nyt koncept for urørt skov.

Klimaskovfonden modtager 193,9 millioner kroner. Det betyder, at Klimaskovfonden kan give støtte til at rejse mange flere nye skove i det kommende år oven i de 177 nye skov- og naturområder, som fonden har sat i gang de seneste fire år.
Ifølge minister for grøn trepart, Jeppe Bruus, vil bevillingen sætte fokus på Klimaskovfondens evne til at sikre handling og hastighed i skovrejsningen.
"Vi skal med den grønne trepart have plantet 250.000 hektar ny skov i Danmark, og derfor skal vi have alle goder kræfter i spil. Jeg er derfor glad for, at vi kan tilføre flere midler til Klimaskovfonden, som skal være med til at løfte opgaven. Klimaskovfondens model fungerer, og nu kan den skaleres, så vi sammen kan skrue op for tempoet i skovrejsningen og få pengene ud at virke til gavn for klimaet".
Konkret vil Klimaskovfonden allerede i 2025 uddele en stor del af ekstrabevillingen i støtte til kommuner, kirker og private jordejere, der vil plante skov på deres arealer.
Nyt kapitel i skovrejsningshistorien
Til april åbner fonden en ansøgningsrunde med ekstra mange millioner i puljen for kirker, kommuner og private jordejere, der vil plante skov eller omlægge lavbundsjorde til natur.
”Vi har store forventninger til forårets ansøgningsrunde, hvor vi nu kan få endnu flere jordejere i gang med at rejse skov, der både giver mere og bedre natur, beskytter drikkevand og mindsker udledningen af kvælstof til fjorde og farvande. Det er afgørende, at vi får konkret handling allerede nu,” understreger Kirsten Brosbøl, der er forperson i Klimaskovfonden.
Allerede i januar åbnede Klimaskovfonden et helt nyt kapitel i skovrejsningshistorien, da fonden afprøver et helt nyt koncept for at etablere ny urørt skov gennem skovrejsning på bar mark sammen med kommuner og fonde i en særlig ansøgningsrunde. I februar gav fonden tilsagn om støtte til 32 nye skovrejsningsprojekter, der nu kan blive til virkelighed.
Privat medfinansiering er stadig afgørende
Klimaskovfonden får medfinansiering til at plante nye skove fra virksomheder, der giver bidrag til at skabe en CO2-effekt gennem skovrejsning, og det ændrer de nye midler ikke på:
”Flere midler betyder kun, at vi kan give tilsagn til endnu flere skovrejsningsprojekter, så vi kan have mere CO2 på hylderne til de virksomheder, der gerne vil bidrage til klimaindsatsen. Virksomhedernes finansiering er stadig afgørende for, at vi kan plante flere nye skove i Danmark, men med bevillingen får vi flere værktøjer i værktøjskassen, som vi kan tage i brug for at sætte endnu mere fart på skovrejsningen,” forklarer Kirsten Brosbøl.
Fakta: Klimaskovfonden blev oprettet af et enigt Folketing i december 2020.
Bevillingen på 193,9 millioner til Klimaskovfonden blev godkendt af Folketingets Finansudvalg d. 12. december 2024. Det er midler, der ikke er brugt, fra andre ministerområder, der er omprioriteret til Klimaskovfonden.
Klimaskovfonden har siden etableringen støttet 177 skovrejsnings- og lavbundsprojekter over hele landet.
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder

Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Ny naturskov skal spire frem i Køge15.4.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden sætter fem nye skovrejsningsprojekter i gang hvor skovene i højere grad skal udvikle sig på naturens egne præmisser for at understøtte biodiversitet. Et af stederne er Kohaven i Køge, hvor ny skov og natur skal spire frem.
Ny skov i Odsherred med flere fordele8.4.2025 10:42:19 CEST | Pressemeddelelse
Ved Hesselvej uden for Nørre Asmindrup i Odsherred Kommune plantede Klaus Boesen og hans familie skov på deres grund. Fordi miljøet og naturen er vigtig for dem. De fik tilskud fra Klimaskovfonden til skoven, der udover CO2-effekt også beskytter drikkevand og udvider eksisterende naturområder.
Børnene får en skov i Toreby8.4.2025 09:27:20 CEST | Pressemeddelelse
Region Sjælland planter et træ for hver nyfødt barn. Nu skal børnenes egen skov spire frem i Toreby på Lolland og blive et grønt klasselokale og et frirum til leg, læring og livsglæde.
Se kortet: Nye skove skal plantes på Sjælland13.2.2025 08:31:14 CET | Pressemeddelelse
Ni steder på Sjælland kan jordejere nu se frem til at plante ny skov med støtte fra Klimaskovfonden.
Klimaskovfonden rejser 32 nye skove7.2.2025 08:27:00 CET | Pressemeddelelse
Der er udsigt til ny skov 32 steder i landet. Jordejere, som både tæller kirker, kommuner og private lodsejere kan nu se frem til at plante skov. Klimaskovfonden har netop givet i alt 21,1 millioner kroner i støtte til skovrejsning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum