Ny naturskov skal spire frem i Køge
Klimaskovfonden sætter fem nye skovrejsningsprojekter i gang hvor skovene i højere grad skal udvikle sig på naturens egne præmisser for at understøtte biodiversitet. Et af stederne er Kohaven i Køge, hvor ny skov og natur skal spire frem.

Med Den Grønne Trepart er det besluttet, at der skal etableres 100.000 hektar ny urørt skov i Danmark for at understøtte biodiversitet. Urørt skov er skov, hvor der ikke sker skovdrift og hvor naturen får lov at udvikle sig på dens egne præmisser til et varieret skov- og naturområde. Sådan en skov er nu på vej syd for Herfølge. Det er Køge Kommune, der ejer området Kohaven, der i dag er landbrugsjord. På arealet skal kommunen sammen med Klimaskovfonden afprøve, hvordan man kan hjælpe naturen på vej i den rigtige retning, så der kommer et spændende og artsrigt skov- og naturområde.
”I Kohaven ser vi frem til et spændende og helt unikt naturområde, hvor skoven vokser langsomt frem mellem vådområder og de plantede skovøer – til gavn og glæde for både dyr og mennesker. Vi håber også, at der vil blive plads til de græssende dyr, så det oprindelige navn ’Kohaven’ igen kommer til sin ret,” siger Niels Rolskov, formand for Klima- og Planudvalget.
Køge Kommune har netop fået tilsagn om 800.000 kroner fra Klimaskovfonden til den nye skov. Derudover har kommunen ved samme lejlighed fået mulighed for penge fra 15. Juni Fonden til tiltag, der understøtter biodiversiteten i den nye skov.
"Vi glæder os til at arbejde med de naturlige processer og genskabe den naturlige hydrologi i området. Foreløbig skal træerne have lov at vokse op og sprede sig, så der på sigt kommer en spændende og varieret naturlig skov," siger Kresten Petersen, der er chefkonsulent i Klimaskovfonden.
Nyt kapitel i skovrejsningshistorien
Det er nyt, at man skaber nye skove på den måde i Danmark. Traditionelt har man rejst skov ved at plante op til 4000 træer på én hektar jord, men med den metode, Klimaskovfonden nu har givet støtte til, skal der plantes skovbryn, skovøer og et mindre område, der plantes til med træer. Plantningen skal hjælpe skoven på vej til at vokse op og brede sig, så der kommer en klimaeffekt, men samtidig gives plads til større variation og arter, der naturligt har hjemme på egnen.
”Der er ikke mange steder i Danmark, der findes skove, der er groet til på naturlig vis. Vi har udviklet et koncept ud fra den viden og erfaringer, som vi nu afprøver fem steder, heriblandt i Køge. Når det nu er bedre biodiversitet, der var formålet med de 100.000 hektar ny urørt skov i trepartsaftalen, så vil vi gerne skabe de bedste forudsætninger for biodiversiteten fra start, så vidt det er muligt indenfor Skovlovens rammer,” forklarer Kresten Petersen.
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder


Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Fra mark til skov: kirker kan få hjælp til grøn omstilling26.5.2025 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkerne er landets tredjestørste jordejer og mange steder vil menighedsrådene gerne i gang med at rejse skov på jorden for bidrage til den grønne omstilling. Nu er der både ækonomisk hjælp og en guide til hele processen til kirkerne.
Få støtte til at plante skov: Nemmere at ansøge og mulighed for højere støtte15.5.2025 10:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfondens nye runde med støtte til skovrejsning bliver første mulighed for at få højere støtte efter Den Grønne Trepart. Fonden forventer at give indkomstkompensation oveni støtten til selve skovrejsningen allerede fra denne ansøgningsrunde. Samtidig forenkles ansøgningen, så træerne kan komme hurtigere i jorden.
Den første af sjællandske børns skove er plantet3.5.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første af Børnenes Skove er nu plantet og skal vokse op sammen med de sjællandske børn. Børn fra Toreby på Lolland hjalp til med at plante træer på marken, der nu bliver omdannet til en skov til oplevelser, leg og læring.
Inivtation til pressen: Vær med når den første af Børnenes Skove plantes i Toreby28.4.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. maj kl. 13-14.30 planter Torebys børn, Guldborgsund Kommune og Region Sjælland træer i den nye skov, der kommer til at ligge helt tæt på den nye skole i Toreby. Skoven er finansieret af Region Sjællands klimabidrag – der svarer til et træ per barn født i regionen i år og de kommende år - og den skal have faciliteter, der gør den særligt velegnet for børn at opdage, lege og lære om naturen.
Ny skov i Odsherred med flere fordele8.4.2025 10:42:19 CEST | Pressemeddelelse
Ved Hesselvej uden for Nørre Asmindrup i Odsherred Kommune plantede Klaus Boesen og hans familie skov på deres grund. Fordi miljøet og naturen er vigtig for dem. De fik tilskud fra Klimaskovfonden til skoven, der udover CO2-effekt også beskytter drikkevand og udvider eksisterende naturområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum