Ny skov i Odsherred med flere fordele
Ved Hesselvej uden for Nørre Asmindrup i Odsherred Kommune plantede Klaus Boesen og hans familie skov på deres grund. Fordi miljøet og naturen er vigtig for dem. De fik tilskud fra Klimaskovfonden til skoven, der udover CO2-effekt også beskytter drikkevand og udvider eksisterende naturområder.

”Det giver god mening i en tid, hvor vi er nødt til at tage ansvar og gøre tingene anderledes. Det giver høj kvalitet for os som familie, samt miljøet, og stor tilfredshed over, at vi rent faktisk kan gøre en aktiv indsats,” siger Klaus Boesen.
I foråret 2024 plantede de 30.000 træer på et knap otte hektar stort areal på deres ejendom. De valgte en skov med 20 forskellige arter af løv- og nåletræer. Herudover tilføjede de tusinde nøddetræer til et tidligere krat. Den nybagte skovejer forventer, at skoven bliver både smuk, god for dyrelivet, og på sigt giver værdi, når træet bliver fældet og brugt.
Skov med synergieffekter
At skoven har flere fordele, er et krav for at få økonomisk støtte fra Klimaskovfonden. Udover at optage drivhusgasser skal skovene sikre drikkevand, biodiversitet og rekreative muligheder. Det er fremhævet i loven om Den danske Klimaskovfond, at fonden kan stille krav om synergieffekter i forhold til natur, biodiversitet, miljø og friluftsliv.
Den nye skov tæt på Nørre Asmindrup giver flere effekter.
Imellem skovens plantede træer ligger allerede søer og moser, der er beskyttet gennem Naturbeskyttelsesloven, og et vandløb løber tæt forbi. I nærheden ligger et større fredet naturområde. Sammen med den nye skov udgør de et sammenhængende område med varierende typer natur.
Områdets undergrund indeholder drikkevand til en del af kommunens borgere. Derfor har kommunen interesse i at beskytte depoterne med skov. Den nye skov er med til at sikre vandet.
Odsherred Kommune udpegede området, som et sted, hvor det er særlig relevant at reducere udledning af kvælstof. Også her hjælper skoven.
Skov fylder tolv procent af det samlede areal indenfor kommunens grænser. Ansøgere fra kommuner med lav andel af skov på under 15 procent får et plus i Klimaskovfondens kriterier, når fonden uddeler tilskud. Så de er med til at hæve andelen af skov i kommunen.
Nu er der kommet mere skov i kommunen med alle de nye træer ved Hesselvej. Før dominerede græs, når de så ud over det kuperede terræn på og på de jævne marker, så de afgrøder fra landbrug. Nu vokser træerne rundt om mosen og de små søer.
Skov med flere fordele er vigtigt for danskerne
Positive sidegevinster ved skove er vigtige for danskerne.
En undersøgelse fra starten af sidste år viser, at danskerne mener, at det er vigtigt, at der er flere fordele ved skovrejsning. I undersøgelsen svarede et repræsentativt udsnit af danskerne på, hvad der er vigtigt, at skovene kan. Udover at de mener, at skoven skal have en positiv klimaeffekt (77 procent), så er det vigtigt, at skoven øger arealet med beskyttet natur (64 procent), at skoven beskytter drikkevandet (86 procent), forbedrer biodiversitet (74 procent) og giver flere muligheder for naturoplevelser (63 procent).
Mere skov på vej
Ejendommen ved Nørre Asmindrup skal være fuld af natur - skov, eng og søer. Fra næste år vil skoven få selskab af en brakmark med blomster, som er gode for biodiversiteten, på de resterende arealer. Så naturen har 35 hektar af den 40 hektar store ejendom. Derudover håber Klaus Boesen og familien at få mulighed for at lave et lettere vådt område på et tre hektar.
Klaus Boesen fortæller, at de har planer om at plante mere skov i fremtiden. Der er allerede sendt en ansøgning afsted.
Vil du også have skov på din jord, så giver Klimaskovfonden støtte igen i foråret 2025. Den 12. maj åbner en ny ansøgningsrunde med nye muligheder for støtte og nye støttesatser. Klimaskovfonden.dk
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkBilleder
Links
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Fra mark til skov: kirker kan få hjælp til grøn omstilling26.5.2025 08:14:00 CEST | Pressemeddelelse
Kirkerne er landets tredjestørste jordejer og mange steder vil menighedsrådene gerne i gang med at rejse skov på jorden for bidrage til den grønne omstilling. Nu er der både ækonomisk hjælp og en guide til hele processen til kirkerne.
Få støtte til at plante skov: Nemmere at ansøge og mulighed for højere støtte15.5.2025 10:48:39 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfondens nye runde med støtte til skovrejsning bliver første mulighed for at få højere støtte efter Den Grønne Trepart. Fonden forventer at give indkomstkompensation oveni støtten til selve skovrejsningen allerede fra denne ansøgningsrunde. Samtidig forenkles ansøgningen, så træerne kan komme hurtigere i jorden.
Den første af sjællandske børns skove er plantet3.5.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Den første af Børnenes Skove er nu plantet og skal vokse op sammen med de sjællandske børn. Børn fra Toreby på Lolland hjalp til med at plante træer på marken, der nu bliver omdannet til en skov til oplevelser, leg og læring.
Inivtation til pressen: Vær med når den første af Børnenes Skove plantes i Toreby28.4.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. maj kl. 13-14.30 planter Torebys børn, Guldborgsund Kommune og Region Sjælland træer i den nye skov, der kommer til at ligge helt tæt på den nye skole i Toreby. Skoven er finansieret af Region Sjællands klimabidrag – der svarer til et træ per barn født i regionen i år og de kommende år - og den skal have faciliteter, der gør den særligt velegnet for børn at opdage, lege og lære om naturen.
Ny naturskov skal spire frem i Køge15.4.2025 08:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimaskovfonden sætter fem nye skovrejsningsprojekter i gang hvor skovene i højere grad skal udvikle sig på naturens egne præmisser for at understøtte biodiversitet. Et af stederne er Kohaven i Køge, hvor ny skov og natur skal spire frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum