Nye testfaciliteter skal bane vejen for AI og robotter i landbruget
Dansk deltagelse i stort EU-initiativ, agrifoodTEF, skal accelerere udviklingen af pålidelig teknologi til agroindustrien.

Kunstig intelligens (AI) har potentiale til at revolutionere landbrugs- og fødevareindustrien ved at modernisere og optimere processer, reducere energiforbrug, minimere brugen af sprøjtemidler og forbedre dyrkningseffektivitet. Men for at realisere dette potentiale, kræver det sikre og pålidelige AI- og robotløsninger.
Gennem EU-samarbejdet agrifoodTEF tilbyder Teknologisk Institut nu danske virksomheder inden for agroindustrien hjælp til at modne, teste og verificere deres innovative AI- og robotteknologier.
- Vi ser et enormt potentiale i at bringe innovative AI- og robotteknologier ind i agroindustrien. AgrifoodTEF er en enestående mulighed for danske virksomheder til at få den nødvendige støtte og ekspertise til at accelerere deres udvikling og sikre, at deres løsninger er pålidelige og klar til markedet, siger sektionsleder Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut
Realistiske forhold
Som en del af agrifoodTEF-initiativet stiller Teknologisk Institut avancerede test- og forsøgsfaciliteter samt ekspertviden til rådighed for virksomheder, der ønsker at udvikle og optimere deres teknologier. Her kan virksomheder få adgang til avanceret udstyr og afprøve deres løsninger både i laboratoriet og under realistiske forhold.
Dette skal ikke blot sikre pålidelige løsninger, men også spare tid og omkostninger i udviklingsfasen, samtidig med at risici minimeres gennem ekspertvurderinger. Dette skal sikre, at teknologien er pålidelig og klar til markedet.
- Vi vil gerne i dialog med industrien om, hvad de har brug for for at komme ud med deres løsninger til landmændene. I forbindelse med agrifoodTEF har vi muligheder for at bygge specifikke testfaciliteter og procedurer op til at løse virksomhedernes konkrete udfordringer, siger Nicolai Fog Hansen.
Et europæisk samarbejde
AgrifoodTEF er del af et større europæisk initiativ, der fra 2023 til 2027 etablerer testfaciliteter på tværs af ni lande. Initiativet omfatter fem centrale sektorer: Agerbrug, skovbrug, gartneri, husdyrbrug og fødevareforarbejdning. Samarbejdet giver virksomheder mulighed for at teste teknologi på tværs af landegrænser.
AgrifoodTEF er for AI- og robotvirksomheder i agroindustrien, både i Danmark og resten af Europa. AgrifoodTEF skal gøre det muligt for virksomheder at få adgang til konkret og brugbar viden og ressourcer, så de kan udvikle og teste deres løsninger i samarbejde med nogle af Europas førende eksperter inden for området.
Om agrifoodTEF
AgrifoodTEF er én af fire store test- og eksperimenteringsfaciliteter i Europa. Mens AgrifoodTEF fokuserer på agroindustrien, dækker de tre andre TEF’er områderne smarte byer, sundhed og fremstilling.
AgrifoodTEF er støttet af Europa-Kommissionen.
Fakta: Eksempler på services
- Identifikation af AI-teknologier til landbrugsrobotter, droner og præcisionsmaskiner
- Design af skræddersyede testprotokoller optimeret til AI-løsninger i landbruget
- Test og validering ved brug af pilot- og laboratoriebaserede testmiljøer for AI-teknologier til landbruget
- Indsamling af data til avanceret miljøovervågning og analysesystemer i landbruget
- Livscyklusvurdering (LCA) for landbrugsrobotter
- Sikkerheds- og regulatorisk test for landbrugsrobotter
- Test af AI-løsninger til præcisionslandbrug
- Test og validering af AI-baserede teknologier til landbruget ved brug af droner
Nøgleord
Kontakter
Sektionsleder Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1533, mail: nfh@teknologisk.dk
Billeder
Links
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Danske SMV’er skal være frontløbere inden for cirkulær plastproduktion25.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt mere plastaffald skal genanvendes. Derfor skal et nyt projekt nu hjælpe danske virksomheder med at indføre cirkulære forretningsmodeller for plast baseret på viden fra Danmarks mest erfarne virksomheder.
Nye faktatjek afliver myter om renovering af enfamiliehuse24.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut, BUILD og Responsible Assets offentliggør fem faktatjek, der gør op med fejlagtige forestillinger om renovering af enfamiliehuse versus nedrivning.
Nu kan udtjent industriplast lettere genanvendes20.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et treårigt samarbejde mellem en gruppe af Danmarks største industrivirksomheder har knækket flere koder til øget genanvendelse af industriens komplekse plastprodukter. Samtidig opfordrer virksomhederne til mere tværindustrielt samarbejde.
ROBOTBRAG 2025: Robotberedskab kan fremtidssikre danske virksomheder6.2.2025 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan kan danske virksomheder fremtidssikre sig ved hjælp af robotberedskab og kunstig Intelligens? Det er temaet ved ROBOTBRAG 2025 i Odense.
Ny rapport afslører barrierer for bæredygtig vandhåndtering i fødevareindustrien31.1.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut offentliggør i dag en omfattende rapport om vandhåndtering i den danske fødevareindustri. Rapporten afslører både betydelige barrierer og muligheder for innovative løsninger i industriens arbejde med bæredygtig vandteknologi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum