Trods lille stigning i 2024: Langtidsledigheden er historisk lav
Antallet af langtidsledige steg med cirka 500 personer i 2024 til knap 16.000 personer, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Langtidsledigheden er dog stadig lavere end på noget tidspunkt mellem foråret i 2009 og foråret i 2022, og Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa.

ARBEJDSMARKED
Cirka 15.600 personer er langtidsledige. Det er cirka 3.500 flere langtidsledige end i januar 2023. Det meste af den stigning skete i 2023, mens stigningen aftog i 2024.
Således kom der kun cirka 500 flere langtidsledige i 2024.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).
Man defineres som langtidsledig, når man er ledig ved opgørelsestidspunktet og har været ledig i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder.
15.600 langtidsledige er lavt i en historisk kontekst.
Op til coronakrisen lå antallet på knap 24.000 langtidsledige, og før da er et lignende lavt niveau kun set op til finanskrisen, hvor der også var cirka 15.000 langtidsledige.
”Selvom der er sket en lille stigning i antallet af langtidsledige de seneste to år, fortæller tallene mest af alt en positiv historie om, hvor stærk dansk økonomi er, og hvilken indvirkning det har på ledigheden,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er godt, når langtidsledigheden er lav. Når man har været arbejdsløs i et længere stykke tid, kan ens kompetencer så småt ruste. Det kan arbejdsgiverne i hvert fald tro. Og så bliver det sværere og sværere at få et job. Det er en negativ spiral, hvor man som jobsøgende risikerer at miste modet,” siger Frederik Olsen.
Danmark har den laveste langtidsledighed i EU
Det går godt i Danmark sammenlignet med de andre EU-lande.
Danmark havde sidste år den laveste andel af ledige, der var langtidsledige, viser analyse også på baggrund af data fra Eurostat, der går frem til og med tredje kvartal 2024.
14 procent af de arbejdsløse i Danmark var ramt af langtidsledighed. Nummer to på listen er Holland, hvor 16 procent af de arbejdsløse var ramt af langtidsledighed.
Til sammenligning var det 19 procent af de arbejdsløse i Norge, 25 procent af de arbejdsløse i Sverige og 29 procent af de arbejdsløse i Tyskland, der var langtidsledige.
”Gode konjunkturer betyder rigtig meget, men den danske model viser også sit værd. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, der er til fordel for både virksomheder og lønmodtagere,” siger Frederik Olsen.
Analysens hovedkonklusioner:
- Antallet af langtidsledige er steget fra cirka 12.000 til cirka 16.000 personer fra starten af 2023 til slutningen af 2024. Knap 1.200 af dem er ukrainere. Langtidsledigheden er dog væsentligt lavere end før coronanedlukningen i 2020. I 2024 steg det samlede antal af langtidsledige dog kun med cirka 500 personer. I januar 2025 faldt langtidsledigheden en smule til cirka 15.600 personer.
- Der er stadig stor forskel på herkomstgrupper, når det kommer til langtidsledighed. For personer med dansk oprindelse er det 14,2 procent af de ledige, der er langtidsledige per januar 2025, mens det er 25,8 procent for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.
- Seniorer har fortsat en højere langtidsledighed end resten af arbejdsstyrken. 21,0 procent af de ledige mellem 60-64 år er langtidsledige, mens det gælder for 15,9 procent af de 20-59-årige.
- Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa. Det vidner om, at det går godt for dansk økonomi, og vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor ledige ofte kommer hurtigt tilbage i job.
Tabel: Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa
Figuren viser andelen af ledige, der er langtidsledige, i de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz. Data er opgjort som et gennemsnit for de første tre kvartaler af 2024. Aldersgruppen er 20-64 år.
Land |
Andel arbejdsløse, der er langtidsledige (2024) |
|
1 |
Danmark |
14 pct. |
2 |
Holland |
16 pct. |
3 |
Norge |
19 pct. |
4 |
Malta |
22 pct. |
5 |
Østrig |
23 pct. |
6 |
Finland |
24 pct. |
7 |
Frankrig |
24 pct. |
8 |
Luxembourg |
24 pct. |
9 |
Irland |
25 pct. |
10 |
Sverige |
25 pct. |
11 |
Estland |
27 pct. |
12 |
Polen |
27 pct. |
13 |
Tyskland |
29 pct. |
14 |
Cypern |
29 pct. |
15 |
Tjekkiet |
30 pct. |
16 |
Letland |
31 pct. |
17 |
Litauen |
31 pct. |
18 |
Schweiz |
33 pct. |
19 |
Spanien |
35 pct. |
20 |
Ungarn |
35 pct. |
21 |
Slovenien |
36 pct. |
22 |
Rumænien |
38 pct. |
23 |
Portugal |
38 pct. |
24 |
Belgien |
39 pct. |
25 |
Kroatien |
40 pct. |
26 |
Italien |
52 pct. |
27 |
Bulgarien |
53 pct. |
28 |
Grækenland |
55 pct. |
29 |
Slovakiet |
67 pct. |
Kilde: AE pba. Eurostat
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kvinder passer stadig oftere syge børn – selvom mændene har halet en smule ind8.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom mændene lidt oftere end i 2015 bliver hjemme, når deres børn er syge, er det alligevel oftest kvinderne, der bliver hjemme, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag.
Hver femte kvinde er udsat for hårdt psykisk arbejdsmiljø7.3.2025 06:54:03 CET | Pressemeddelelse
Kvindelige lønmodtagere er oftere end mænd udsat for vold, trusler, mobning eller stress på arbejde, viser analyse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) udgiver i forbindelse med Kvindernes Internationale Kampdag. Kvinderne er især mere udsatte for vold og trusler om vold, end mænd er.
Hvor mange er langvarigt ledige? Se tallet for din kommune5.3.2025 11:02:15 CET | Pressemeddelelse
Der er store forskelle i langtidsledigheden på tværs af kommuner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Økonomisk tænketank: Råderummet kan dække stigning i forsvarsudgifter op til knap 3,5 pct. af BNP3.3.2025 09:39:32 CET | Pressemeddelelse
Det finanspolitiske råderum kan dække en betydelig stigning i forsvarsudgifterne uden at politikerne behøver opkræve nye skatter eller lave andre reformer, vurderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) med ny analyse. Hvis forsvarsudgifterne skal længere op end 3,5 procent af BNP, skal det til gengæld finansieres. En tilbagerulning af de to seneste skattereformer, svarer til cirka 0,5 procent af BNP.
Unge fra kanten på ny uddannelse: 7 ud af 10 unge kommer i uddannelse eller beskæftigelse25.2.2025 08:04:17 CET | Pressemeddelelse
72 procent af de unge, der har fuldført en forberedende grunduddannelse (FGU), er enten i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse tre år senere, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På tværs af kommunerne er der dog store forskelle i brugen af FGU’en, der blev introduceret i 2019. Se tallet for din kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum