Trods lille stigning i 2024: Langtidsledigheden er historisk lav

ARBEJDSMARKED

Cirka 15.600 personer er langtidsledige. Det er cirka 3.500 flere langtidsledige end i januar 2023. Det meste af den stigning skete i 2023, mens stigningen aftog i 2024.

Således kom der kun cirka 500 flere langtidsledige i 2024.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Man defineres som langtidsledig, når man er ledig ved opgørelsestidspunktet og har været ledig i mindst 80 procent af tiden de seneste 12 måneder.

15.600 langtidsledige er lavt i en historisk kontekst.

Op til coronakrisen lå antallet på knap 24.000 langtidsledige, og før da er et lignende lavt niveau kun set op til finanskrisen, hvor der også var cirka 15.000 langtidsledige.

”Selvom der er sket en lille stigning i antallet af langtidsledige de seneste to år, fortæller tallene mest af alt en positiv historie om, hvor stærk dansk økonomi er, og hvilken indvirkning det har på ledigheden,” siger Frederik Olsen, analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er godt, når langtidsledigheden er lav. Når man har været arbejdsløs i et længere stykke tid, kan ens kompetencer så småt ruste. Det kan arbejdsgiverne i hvert fald tro. Og så bliver det sværere og sværere at få et job. Det er en negativ spiral, hvor man som jobsøgende risikerer at miste modet,” siger Frederik Olsen.

Danmark har den laveste langtidsledighed i EU

Det går godt i Danmark sammenlignet med de andre EU-lande.

Danmark havde sidste år den laveste andel af ledige, der var langtidsledige, viser analyse også på baggrund af data fra Eurostat, der går frem til og med tredje kvartal 2024.

14 procent af de arbejdsløse i Danmark var ramt af langtidsledighed. Nummer to på listen er Holland, hvor 16 procent af de arbejdsløse var ramt af langtidsledighed.

Til sammenligning var det 19 procent af de arbejdsløse i Norge, 25 procent af de arbejdsløse i Sverige og 29 procent af de arbejdsløse i Tyskland, der var langtidsledige.

”Gode konjunkturer betyder rigtig meget, men den danske model viser også sit værd. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, der er til fordel for både virksomheder og lønmodtagere,” siger Frederik Olsen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner:

• Antallet af langtidsledige er steget fra cirka 12.000 til cirka 16.000 personer fra starten af 2023 til slutningen af 2024. Knap 1.200 af dem er ukrainere. Langtidsledigheden er dog væsentligt lavere end før coronanedlukningen i 2020. I 2024 steg det samlede antal af langtidsledige dog kun med cirka 500 personer. I januar 2025 faldt langtidsledigheden en smule til cirka 15.600 personer.

• Der er stadig stor forskel på herkomstgrupper, når det kommer til langtidsledighed. For personer med dansk oprindelse er det 14,2 procent af de ledige, der er langtidsledige per januar 2025, mens det er 25,8 procent for indvandrere med ikke-vestlig baggrund.

• Seniorer har fortsat en højere langtidsledighed end resten af arbejdsstyrken. 21,0 procent af de ledige mellem 60-64 år er langtidsledige, mens det gælder for 15,9 procent af de 20-59-årige.

• Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa. Det vidner om, at det går godt for dansk økonomi, og vi har et velfungerende arbejdsmarked, hvor ledige ofte kommer hurtigt tilbage i job.

Tabel: Danmark har den laveste langtidsledighed i Europa

Figuren viser andelen af ledige, der er langtidsledige, i de 27 EU-lande samt Norge og Schweiz. Data er opgjort som et gennemsnit for de første tre kvartaler af 2024. Aldersgruppen er 20-64 år.

	Land	Andel arbejdsløse, der er langtidsledige (2024)
1	Danmark	14 pct.
2	Holland	16 pct.
3	Norge	19 pct.
4	Malta	22 pct.
5	Østrig	23 pct.
6	Finland	24 pct.
7	Frankrig	24 pct.
8	Luxembourg	24 pct.
9	Irland	25 pct.
10	Sverige	25 pct.
11	Estland	27 pct.
12	Polen	27 pct.
13	Tyskland	29 pct.
14	Cypern	29 pct.
15	Tjekkiet	30 pct.
16	Letland	31 pct.
17	Litauen	31 pct.
18	Schweiz	33 pct.
19	Spanien	35 pct.
20	Ungarn	35 pct.
21	Slovenien	36 pct.
22	Rumænien	38 pct.
23	Portugal	38 pct.
24	Belgien	39 pct.
25	Kroatien	40 pct.
26	Italien	52 pct.
27	Bulgarien	53 pct.
28	Grækenland	55 pct.
29	Slovakiet	67 pct.

Kilde: AE pba. Eurostat

Læs analysen her