Danmarks Idrætsforbund

Gode resultater af indsats for unge i Viborg

Del

I dag har Startblokken i Viborg – en indsats for unge mellem 18 og 29 år uden job og uddannelse – været i gang i Viborg FF i præcis ét år. Resultaterne er gode og skabt i et tæt samarbejde mellem klubben, Viborg Kommune, lokale virksomheder og Danmarks Idrætsforbund (DIF).

Jonas (forrest tv.) var en del af Startblokken og har nu fået job i Viborg FF.
Jonas (forrest tv.) var en del af Startblokken og har nu fået job i Viborg FF. Foto: Viborg FF

Jonas på 26 år har tidligere haft svært ved at finde sin plads på arbejdsmarkedet. Han var ramt af angst og fik aldrig færdiggjort folkeskolen – og han har forsøgt sig med flere forskellige kommunale tilbud og virksomhedspraktikker uden rigtigt at knække koden til at komme videre.

Jonas er ikke alene, men én blandt godt 40.000 unge i Danmark, der kæmper for at finde vej til fællesskabet på arbejdsmarkedet eller uddannelsesscenen. Gennem Startblokken, som er en ny tilgang til at hjælpe de unge på vej, har Jonas nu fundet sin plads. Han har fast arbejde 18 timer om ugen hos Viborg FF, hvor han er med til at holde styr på tøjlagret, trykke tøj til spillerne og pakke tøjet, så det er klar til kamp.

”I Startblokken har jeg fået nogle værktøjer til at håndtere ting i min dagligdag, og så har det bare været fedt for mig at starte i VFF.  Jeg elsker at komme afsted om morgenen, og jeg tager generelt til mange flere ting nu, hvor jeg tidligere mest sad derhjemme. Jeg var nok meget indelukket før, men det har ændret sig. Det er også noget, min familie har bemærket, så det har på mange måder været godt for mig,” fortæller han.


Trivsel og fællesskab først

Viborg var det første sted, man satte gang i Startblokken, som er en national indsats for at hjælpe borgere uden job og uddannelse til bedre trivsel og guide dem ind på arbejdsmarkedet. Dette sker blandt andet gennem et tæt samarbejde med Viborg FF’s erhvervsnetværk, der består af lokale virksomheder, der sammen med klubben gerne vil gøre en særlig indsats for at hjælpe de unge på vej.

”Styrken ved Startblokken er, at vi arbejder sammen på tværs. Kommune, klub og virksomheder kan noget hver for sig, men sammen udforsker vi nye måder at gøre tingene på, og det ser vi rigtigt gode resultater af nu,” siger leder af Startblokken i Viborg FF, Rasmus Ingemann.

I Viborg har man hjulpet flere unge i gang med en uddannelse, men nogen er også kommet i job – som for eksempel Jonas, der viste sig at være et godt match for Viborg FF.

Syddansk Universitet og forandringshuset Enact:Lab evaluerer Startblokkens virke som et led i den løbende udvikling af initiativet. Der er gang i en større undersøgelse, men de foreløbige resultater er positive:

”Det vi ser både i Viborg og de øvrige klynger i landet er, at det giver et utroligt godt udgangspunkt for de unge menneskers udvikling, når vi i Startblokken først fokuserer på at skabe trivsel og inkludere de unge i et nyt fællesskab, inden vi fokuserer på, hvor de skal hen, og hvad de skal kunne,” lyder det fra partner og head of research Kristian Moltke Martiny fra Enact:Lab.

Startblokkens unikke sammensætning af fysisk aktivitet, samvær med ligesindede, undervisning og adgangen til en ressourceperson i form af en såkaldt brobygger kan noget særligt, og derfor er responsen fra de unge god.

”Startblokken er stadig under udvikling, men her et år efter begyndelsen i Viborg, kan vi alligevel konkludere, at vi har fat i noget, der virker. Idrættens fællesskaber kan noget særligt. Civilsamfundet kan noget særligt. Og sammen med stærke kompetencer fra Viborg Kommune og de lokale virksomheder håber vi at kunne hjælpe mange unge godt på vej i årene, der kommer,” lyder det fra næstformand Frans Hammer fra DIF.

Startblokken har sit udgangspunkt i DIF og tæller på nuværende tidspunkt indsatser i Viborg, Aalborg, Lyngby og København. Flere indsatser er på vej.

FAKTA

Om Startblokken

Omkring 150.000 borgere har svært ved at finde vej til fællesskabet på jobmarkedet eller uddannelsesscenen, heraf omkring 40.000 unge i alderen 18 til 29 år. 

Startblokken har i sin indledende fase primært koncentreret sig om gruppen af unge, men vil de kommende år brede sine indsatser ud til flere aldersgrupper.

Med udgangspunkt i idrætten og i et unikt samarbejde på tværs af civilsamfund, virksomheder og det offentlige system søger Startblokken at skabe en ny og bæredygtig løsning for dem, der har sværest ved at finde deres vej til job eller uddannelse.

Viborg FF og Viborg Kommune var de første til at blive en del af Startblokken.

Startblokken er støttet af Grundfos Fonden, Det Obelske Familiefond, Spar Nord Fonden og Erhvervsfremmebestyrelsen, herunder midler fra EU.

Læs mere om Startblokken på www.startblokken.dk

Se video med nogle af de unge fra Viborg her.

Nøgleord

Kontakter

Viborg FF: Leder af Startblokken i Viborg FF, Rasmus Ingemann, telefon 28 86 26 03.

Viborg Kommune: Arbejdsmarkedschef Charlotte Burvil, telefon 87 87 49 00.

Enact:Lab: Head of research Kristian Moltk Martiny, telefon: 27 63 85 62.

DIF: Næstformand Frans Hammer, telefon: 20 84 85 52.

Billeder

Jonas på arbejde i Viborg FF.
Jonas på arbejde i Viborg FF.
Foto: Viborg FF.
Download
Jonas på arbejde i Viborg FF.
Jonas på arbejde i Viborg FF.
Foto: Viborg FF
Download

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye