Hvem betaler for dispensationerne til forbudte sprøjtegifte?
For landmanden, der sprøjter med forbudte pesticider, er dispensationen fra Miljøstyrelsen en gratis omgang, selvom der skal betales dyrt for tilladelserne til at bruge sprøjtegifte, der er forbudt i EU. Men hvorfor betales regningen hverken af brugeren, ansøgeren eller giftproducenten, men af den uafhængige forskningsinstitution SEGES INNOVATION P/S? Og hvorfor nægter SEGES-direktør Tom Heron at give en forklaring?

En lille gruppe danske landmænd og agrovirksomheder insisterer hvert år på at få dispensation til at anvende forbudte sprøjteprodukter som Reglone, Asulox, Gaucho, Gozai, Pomoxon og Cruiser SB. Det er produkter med aktivstoffer så sundhedsfarlige eller miljøskadelige, at EU-kommissionen for længst har forbudt deres anvendelse i samtlige EU-nationer, men den danske regering har fundet en kattelem i lovgivningen, som gør det muligt for Miljøstyrelsen at dispensere fra EU-forbuddet. Gratis er det ikke, men hvor kommer pengene fra?
Umiddelbart skulle man forvente, at de landmænd eller virksomheder, der kræver dispensationerne, også var dem, der betalte, men sådan er det kun for virksomhederne. Landmændene slipper gratis. De får lov at sprøjte på dispensation uden at betale en krone.
Kemiproducenterne kører på frihjul
Er det så de kemivirksomheder, der producerer og sælger de forbudte gifte, der betaler myndighederne for godkendelse af deres dispensationer? Sådan er det tilsyneladende heller ikke, selvom producenterne løbende modtager kopi af tilladelser og afslag. Deres navne står ikke på de fakturaer, der fremsendes fra Miljøstyrelsen.
Så betaler lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer vel selv? Den har ansat en chefkonsulent til at skrive ansøgningerne og forhandle dispensationerne, men nej - alligevel er det ikke ham, dvs. Landbrug & Fødevarer, der betaler. Miljøstyrelsen sender fakturaen til den uafhængige forskningsinstitution SEGES INNOVATION P/S, Agro Food Park 15 i Aarhus N.
Indtil 1. januar 2022 blev al forskning i SEGES politisk kontrolleret af Landbrug & Fødevarer, men siden da har virksomheden markedsført sig som ”en uafhængig forsknings- og innovationsvirksomhed”. Ændringerne til SEGES INNOVATION P/S skete for at understrege, at de offentligt støttede forsknings- og udviklingsprojekter i fremtiden ville blive gennemført uafhængigt af erhvervspolitiske interesserer. P/S står for partnerselskab, som er en hybrid mellem et aktieselskab og et interessentskab, men med flere juridiske og skattemæssige fordele end disse.
I årene op til ændringen blev SEGES gentagne gange kritiseret for at politisere den faglige debat om bl.a. kvælstofforureningen af de danske farvande, og ikke mindst samarbejdet med Aarhus Universitet om det faglige grundlag for Landbrugspakken i 2016. Kritikken havde en særlig styrke, fordi SEGES dengang såvel som i dag i høj grad finansieres af offentlige støttekroner og derfor forventes at tilbyde større transparens end private virksomheder.
Ingen kontrol med betalernes identitet
Det fremgår klart af aktindsigten, at chefkonsulent Thomas Holst, EU & FRØ, har givet Miljøstyrelsen besked på at videresende alle fakturaer til SEGES INNOVATION P/S, selvom han, dvs. Landbrug & Fødevarer, står for selve ansøgningerne og forhandlingerne om disse. Det fremgår også af adressen på de fakturaer, vi har set, at dispensationer til Landbrug & Fødevarer på Axelborg faktureres til SEGES INNOVATION P/S i Aarhus.
Miljøstyrelsen bekræfter, at de sender fakturaerne til SEGES INNOVATION P/S, men styrelsens fuldmægtig i kontoret for Pesticider kan ikke sige noget om, hvem der reelt betaler dem. Det er heller ikke et spørgsmål, man bekymrer sig om, så længe pengene ruller ind. ”Det er ikke et krav, at det skal være ansøger, som betaler gebyret. Andre virksomheder end ansøgeren kan derfor sørge for betalingen. Miljøstyrelsen forholder sig ikke til dette,” hedder det i en mail fra fuldmægtig Mads Raastrup Søndergaard, 27.11.2024.
År efter år uddeler Miljøstyrelsen disse betalte dispensationer trods klare forbud i EU. Gratis er de ikke, men honoreres med beløb i størrelsesordenen 40.-65.000 kr. for hver enkelt ansøgning.
På grundlag af en aktindsigt i de seneste 5 års dispensationer kan det vises, at Miljøstyrelsen har opkrævet mere end 2,5 millioner kr. for dispensationer til forbudte sprøjtegifte i denne periode. SEGES Innovation P/S har betalt 606.318 kr. for Reglone-dispensationer og 184.707 kr. for Asulam-dispensationer og 31.580 kr. for Gozai, hvilket giver en samlet regning på 822.605 kr. Læg dertil 110.641 kr. som brancheforeningen Danske Kartofler har betalt for Reglone-dispensationer, men fra samme adresse som SEGES.
Andre dispensationer er betalt af DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab) med 344.107 kr., Nordic Sugar med 308.701 kr. og HortiAdvice i Odense med 651.924 kr. Hortiadvice er et rådgivningsselskab, der tilbyder gartnere og frugtavlere uafhængig rådgivning og skrappe sprøjtegifte.
Hvorfor er SEGES-direktøren tavs?
Men tilbage står det ubesvarede spørgsmål – hvorfor betaler den uafhængige forskningsinstitution SEGES INNOVATION P/S for de danske landmænds dispensationer til at sprøjte med forbudte gifte – og kommer de mange penge i virkeligheden fra en helt anden kilde?
Vi har spurgt administrerende direktør Tom Heron hos SEGES om dette forhold. I en mail af 22.11. 2024 skrev vi med henvisning til en konkret faktura: ”Betalingen af kr. 64.871 for den netop tildelte Reglone-dispensation skal varetages af den uafhængige forsknings- og innovationsvirksomhed SEGES Innovation, det vil sige dig. Det fremgår af sagsbehandlingen, at det fortrinsvis er LF-medlemmer samt frøfirmaerne DLF og DSV-FRØ, der får gavn af dispensationen. Hvad er begrundelsen for at du lader SEGES betale det ikke ubetydelige gebyr?”
Trods to erindringsmails har Tom Heron ikke ønsket at forklare sammenhængen.
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder



Vedhæftede filer
Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
Politisk darwinisme26.2.2025 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Skal den stærkeste altid have ret? Eller skal vi have retsinstitutioner, som kan begrænse den rene politiske darwinisme? Ja, selvfølgelig vil de fleste sige. Men støtter partier i Folketinget også forslag, der sikrer disse retsstatsprincipper?
Hvor skal man flytte hen for at undgå sprøjtegifte26.2.2025 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guide til de bedste og de værste kommuner at bo i når det gælder forureningen med sprøjtegifte fra landbrug, skovbrug og gartnerier
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum