DIF: Trivselskommissionens rapport sætter tyk streg under fællesskabets kraft
Et aktivt fritidsliv er én af de helt centrale anbefalinger fra Trivselskommissionen på, hvordan vi som samfund løfter trivslen blandt børn og unge. Det vækker glæde i DIF, der nu vil arbejde på at oversætte kommissionens anbefalinger til en idrætskontekst.

Trivselskommissionens længe ventede rapport med anbefalinger til at løfte børn og unges trivsel er netop blevet præsenteret på et pressemøde i Hafnia Hallen i Valby.
Rapporten slår fast, at hovedparten af danske unge trives godt. Samtidig ser man dog en tendens, hvor flere unge og særligt piger mistrives. Som svar på de udfordringer peger kommissionen på de gode fællesskaber i fritidslivet og på et større fokus på krop og bevægelse i de unge år.
”Vi er taknemmelige for, at foreningslivet spiller så afgørende en rolle i det, kommissionen kalder et ’dansk svar’ på den internationale udfordring. Det viser virkelig fællesskabets store kraft. For vores 900.000 børne- og ungemedlemmer er idrætten et frirum, hvor de kan vokse og udvikle sig som både mennesker og udøvere i trygge rammer. Det forpligter, og vi ser frem til fortsat at udvikle rammerne og få plads til endnu flere glade børn,” siger Hans Natorp, der er formand i DIF.
Siden starten af 2024 har DIF med støtte fra A.P. Møller Fonden udrullet satsningen ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der både skal få flere børn ind i foreningerne og skabe bedre rammer med uddannelse af trænere og bedre involvering af unge.
Anbefalinger skal indarbejdes
Nogle af de konkrete initiativer er et Trænerløfte, der skal rulles ud til 80.000 børne- og ungetrænere samt en indsats for at få flere unge ind i bestyrelser og udvalg i foreningerne.
Der er dog også anbefalinger i kommissionsrapporten, der giver yderligere stof til eftertanke:
”Vi ved, at børn og unge har det rigtig godt i idrætslivet. Men som Danmarks største børne- og ungeorganisation har vi et ekstraordinært ansvar for hele tiden at forbedre os, så vi er glade for at få et blik ind udefra. Vi er allerede godt i gang, blandt andet med vores anbefalinger om livestreaming og lanceringen af vores Børne- og Ungesyn. Nu skal vi sammen med vores forbund nærlæse og oversætte de anbefalinger, der blandt andet handler om digital trivsel, frivillighed og et inkluderende foreningsliv,” siger Hans Natorp.
Med i kommissionen er blandt andre Karin Ingemann, der er udviklingschef i DIF.
Blandt trivselskommissionens anbefalinger er:
- Stop livestreaming af børn og unges idrætsaktiviteter
- Flere børn og unge skal have erfaring med frivillighed
- Alle børn og unge bør have en fritidsaktivitet sammen med andre
- Alle kommuner bør have en fritidspasordning
- Flere børn og unge i fritids- og foreningslivet gennem bl.a. kommunal prioritering af samspil med institutioner og SFO’er
- Mere fysisk aktivitet og bevægelsesglæde i børn og unges liv
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Poul Schmith og dansk idræt forlænger OL-partnerskab6.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det stærke partnerskab mellem advokatfirmaet Poul Schmith og dansk bredde- og eliteidræt fortsætter. Efter fire år som olympisk partner for Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Team Danmark er der nu indgået en ny aftale, som løber frem til og med OL i Los Angeles i 2028.
Medbestemmelse og fokus på sociale relationer: Ekspertgruppe klar med anbefalinger til trivsel i idrætsforeninger6.5.2025 07:29:49 CEST | Pressemeddelelse
Med hjælp fra 13 førende forskere og eksperter på børn og unges trivsel i idrætten offentliggør DIF nu anbefalinger til, hvordan idrætsfællesskaberne understøtter Trivselskommissionens anbefalinger om at fremme børn og unges trivsel. I FC Holte har de med 10 ritualer vist vejen.
Surf & SUP Danmark er Årets Specialforbund 20253.5.2025 13:20:15 CEST | Pressemeddelelse
Surf & SUP Danmark har vundet DIF’s pris Årets Specialforbund 2025. Med i opløbet var også Rugby Danmark og Bordtennis Danmark. Udover æren modtager Surf & SUP Danmark 100.000 kr. og et bidragsbevis fra Klimaskovfonden.
Hans Natorp genvalgt som formand for DIF3.5.2025 12:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Formanden for Danmarks Idrætsforbund hedder også de to kommende år Hans Natorp. Det står klart efter forbundets årsmøde i Idrættens Hus. Ny i bestyrelsen er Pia Johansen fra SvømDanmark.
DIF-formand: Giv de unge mere indflydelse3.5.2025 09:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for flere unge i idrættens bestyrelser og udvalg, og de unge skal anerkendes mere. Sådan lød et par af budskaberne, da formand Hans Natorp talte på Danmarks Idrætsforbunds årsmøde i Idrættens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum