Nye levesteder til marsvin, torsk og stenbider: Nu starter Danmarkshistoriens største genopretningsprojekt i Øresund
24.2.2025 16:12:08 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Nye levesteder for marsvin, torsk og stenbider er på vej. Miljøminister Magnus Heunicke markerede i dag genetableringen Taarbæk Rev. ”Genopretning er helt afgørende for at få mere liv tilbage i vores kystnære farvande,” siger miljøminister, Magnus Heunicke.

40.000 tons sten er på vej ud på havbunden ud for Taarbæk. De skal genoprette Taarbæk Rev, der skal sikre nye levesteder til bl.a. marsvinet, torsken og stenbideren på et område på 10 hektar svarende til 14 fodboldbaner. Det er det største genopretningsprojekt i Øresund til dato.
I juni 2024 afsatte regeringen sammen med aftalekredsen bag Havnaturfonden 10 mio. kroner fra Havnaturfonden til opskalering af den allerede planlagte genopretning af Taarbæk Rev. Samlet er der nu afsat 20 mio. kroner til projektet. Revet forventes at være færdiganlagt 1. maj 2025.
Miljøminister, Magnus Heunicke, siger:
"I dag omsætter vi planer til konkret handling med genetablering af Taarbæk Rev. Vi har drevet rovdrift på havets ressourcer alt for længe. Derfor indgik regeringen sammen med SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative sidste år aftalen om at afsætte 500 mio. kroner til Havnaturfonden, der skal genoprette havmiljøet. Indsatserne skal sikre flere levesteder, øge biodiversiteten og genoprette de kystnære fiskebestande. Initiativer som genopretning af Taarbæk Rev er helt afgørende for at få mere liv tilbage i vores farvande."
Tal og fakta:
- Havnaturfonden skal frem mod 2030 genoprette havnatur for 500 mio. kroner. Det er Danmarkshistoriens største genopretningsindsats til havs.
- I juni 2024 afsatte regeringen sammen med aftalekredsen bag Havnaturfonden yderligere 10 mio. fra Havnaturfonden til opskalering af den allerede planlagte genopretning af Taarbæk Rev. I 2020 afsatte den daværende regering (S) sammen med en række partier (SF, EL, RV og ALT) nemlig 10 mio. kr. til genopretning af Taarbæk Rev.
- I alt lægges der 40.000 tons sten ud på et område på knap 10 hektar (svarende til 14 fodboldbaner).
- Baggrunden for projektet er, at der tidligere har været et stort stenrev i netop det område. Dette kan dokumenteres ud fra gamle søkort.
- Stenene er hentet fra et stenbrug i Norge, da sten i så store mængder ikke er mulige at finde i Danmark. Det er dog samme bjergart, som har ligget i Øresund i seneste istid.
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum