Hvert femte barn i Ukraine har mistet en ven eller slægtning i de seneste tre års krig
23.2.2025 09:00:00 CET | UNICEF Danmark | Pressemeddelelse
Et ud af fem børn i Ukraine har mistet en nær slægtning eller ven siden optrapningen af krigen for tre år siden, viser nye tal fra UNICEF. Samtidig fortæller et ud af tre børn, at de føler sig så modløse og triste, at de ikke kan udføre sædvanlige aktiviteter.

Mere end 23.000 børn i Ukraine har deltaget i en UNICEF-undersøgelse, der offentliggøres i forbindelse med treårsdag for eskaleringen af krigen i Ukraine. Undersøgelsen er en påmindelse om de voldsomme tab og den sorg, der præger barndommen for tusinde børn og unge i det krigshærgede land.
I undersøgelsen fortæller hvert femte barn at have mistet en nær slægtning eller ven siden optrapningen af krigen for tre år siden. Et ud af tre børn siger, at de føler sig så håbløse og triste, at de ikke kan udføre sædvanlige aktiviteter. Følelserne er mest almindelige blandt piger.
Næsten 40 procent af børnene får kun online-undervisning eller gennem en blanding af fremmøde og fjernundervisning, da mere end 1.600 skoler er blevet beskadiget eller ødelagt under krigen.
"Det er utrolig triste tal. Vi ved fra Covid-nedlukningen, hvor meget det påvirkede børn og unge ikke at se venner og have en normal hverdag. Oplever man så samtidig dødsfald tæt på, så er der ingen tvivl om, at det må give voldsomme ar på sjælen,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Stigning i døde og sårede børn
Ukraines tredje år med krig i fuld skala har været endnu mere dødelig for børn end det foregående år. Antallet af skader på børn steg i 2024 med mere end 50 procent i forhold til 2023. Mere end 2.500 børn er blevet dræbt eller såret, siden krigen eskalerede for tre år siden. Det fulde tal er sandsynligvis langt højere, da tallene kun medregner tilfælde, der er bekræftet af FN.
"Det går desværre ikke den rigtige vej. Børn skal altid beskyttes mod krig i overensstemmelse med international humanitær lov og menneskerettighedslovgivning. Børnene i Ukraine har brug for vedvarende fred og chancen for at få en meget bedre fremtid, end den de har nu. Det er os voksne, der skal sørge for, at det sker,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Noter
Læs undersøgelsen på engelsk her: https://www.unicef.org/ukraine/en/media/51127/file/Health%20Behaviour%20in%20School-Aged%20Children%20study_Eng.pdf.pdf
Billeder tilgængelige her: https://weshare.unicef.org/Package/2AM4080FDL1J
Nøgleord
Kontakter
Karen AlbertsenSenior Press AdvisorUNICEF Danmark
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkFølg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Danskernes pant sender millioner til børn i Ukraine15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et enkelt tryk på pantautomaten kan blive til vigtig hjælp for børn og familier i Ukraine. Siden 2022 har kunder i Dagrofa doneret pant for hele 3,8 mio. kr. til UNICEFs arbejde i landet.
Børnenes U-landskalender er i handlen: I år hjælper den børn i Rwanda1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børnenes U-landskalender 2026 er nu i handlen. I år går overskuddet til UNICEFs arbejde med at give børn og familier i Rwanda bedre adgang til rent vand, vacciner og sundhedsydelser.
Ny UNICEF-analyse: 7 ud af 10 børn har haft mindst én negativ oplevelse med at sige deres mening21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra UNICEF Danmark om børn og unges demokratiske selvtillid viser, at børn og unge har holdninger og gerne vil høres. Men for mange er det forbundet med negative oplevelser at sige deres mening.
Hvert tiende barn vil ikke sige det til en voksen, hvis deres rettigheder bliver krænket18.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tusindvis af børn har i forbindelse med Rettighedsstafetten svaret på, hvem de vil fortælle det til, hvis deres rettigheder bliver krænket. Langt de fleste vil gå til deres forældre, men hvert tiende barn vil holde det for sig selv, ligesom 10 procent af de adspurgte svarer, at de ikke ved, hvem de skal sige det til. Fredag overrækkes børnenes svar til undervisningsminister Magnus Heunicke (S) og socialminister Monika Rubin (M).
Klimakriser afbryder skolegang for 171 millioner børn10.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Storme, oversvømmelser og hedebølger var blandt de hyppigste årsager til, at børn verden over måtte undvære undervisning i 2025. Det rammer især børn i verdens fattigste lande og særligt piger er udsatte.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum