SSI-direktør fem år efter ’patient 0’: Pandemien har rustet os
26.2.2025 06:00:00 CET | Statens Serum Institut | Pressemeddelelse
Da en hidtil ukendt virus dukkede op, fulgte en dramatisk og ressourcekrævende tid, der samtidig gav vigtige erfaringer.

Den 26. februar 2020 blev den såkaldte patient 0 testet positiv i Danmark. Covid-19 var officielt kommet til landet – en virus, der havde udløst en global pandemi og sat sit tydelige præg på verdenssamfundet og sundhedsvæsenet.
Således også på Statens Serum Institut (SSI), som både havde til opgave at diagnosticere og overvåge smittens spredning fra dag til dag.
"Da det første covid-19-tilfælde blev identificeret for fem år siden, var det primære fokus at etablere en hurtig og præcis diagnostik for at begrænse smitten af spredning i Danmark. Det kræver et tæt samarbejde mellem vores laboratorier og kliniske partnere for at sikre en effektiv testning og overvågning i tiden efter," siger Henrik Ullum, direktør for Statens Serum Institut.
En af de vigtigste erfaringer fra covid-19-pandemien er betydningen af hurtig reaktion og internationalt samarbejde. Udviklingen af vacciner på rekordtid viste, hvor afgørende forskning og teknologi er i forhold til at redde liv og bekæmpe nye sygdomme. Og samtidig blev det tydeligt, hvor sårbart et globalt samfund kan være over for smitsomme sygdomme.
”Her på bagkant af den hektiske tid kan vi konkludere, at pandemien gav os nogle vigtige erfaringer med beredskab og håndtering af en global sundhedskrise. For eksempel i relation til samarbejde med andre lande og vigtige organisationer som WHO. Og i forhold til dataudveksling og vigtigheden af at have et fleksibelt sundhedssystem, som kan tilpasse sig til nye strategier. Alt sammen erfaringer, der har styrket vores viden og vil styrke fremtidens beredskab," siger Henrik Ullum.
SSI-direktøren understreger i den forlængelse, at der bliver holdt skarpt øje med infektioner, som potentielt kan udløse en ny alvorlig sundhedskrise. Herunder højpatogen fugleinfluenza og andre zoonotiske sygdomme, øget antibiotikaresistens og vektorbårne virusser, som i fremtiden kan rykke nærmere på grund af klimaforandringer.
”Det er vigtigt at være proaktiv for at forhindre nye pandemier, som kan gøre folk alvorligt syge og koste liv. Derfor skal vi fortsætte med at overvåge på højt blus og forske i nye patogener for at være bedst muligt forberedt på fremtidige pandemier,” slutter SSI- direktøren.
Ud over den nationale sygdomsovervågning og sikring af det nationale beredskab er Statens Serum Institut dybt engageret i internationale samarbejder. Blandt andet i en lang række EU-støttede overvågningsprojekter.
Kontakter
Statens Serum Instituts pressetelefon
Tlf:+45 2260 1123presse@ssi.dkOm Statens Serum Institut
Statens Serum Institut (SSI) er et institut under Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Vi forebygger og bekæmper infektionssygdomme og medfødte sygdomme gennem forskning, overvågning, diagnostik og rådgivning.
Vi stræber mod at være en internationalt førende forsknings- og beredskabsorganisation, der styrker menneskers og dyrs sundhed.
Vi er cirka 1.000 medarbejdere på SSI, og vi spænder vidt, hvad angår faggrupper. Vi beskæftiger blandt andet læger, dyrlæger, ingeniører, epidemiologer, statistikere, laboranter, og økonomer.
Følg pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Serum Institut
Nyt studie: Ældre fik oftere covid-19, når deres børnebørn havde fødselsdag16.7.2026 11:40:39 CEST | Pressemeddelelse
Et landsdækkende dansk studie peger på, at små familiebegivenheder udgjorde en skjult men målbar smittevej for SARS-CoV-2 til ældre under coronapandemien.
Høj sommervarme giver flere havbakterier, men de fleste kan trygt bade i havet13.7.2026 08:45:42 CEST | Pressemeddelelse
En opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at der i perioden 2020–2025 blev registreret 934 laboratoriebekræftede infektioner med havbakterier i Danmark. Langt de fleste kan trygt bade i havet, men personer med åbne sår bør være forsigtige, når badevandet bliver varmt. Især hvis de har et svækket immunforsvar eller en alvorlig kronisk sygdom.
Anbefalingerne om TBE-vaccination er uændrede i flåtsæsonen9.7.2026 11:49:50 CEST | Pressemeddelelse
Statens Serum Institut (SSI) overvåger løbende TBE. Hvis sygdommen spreder sig til nye områder i Danmark og ændrer risikobilledet, vil anbefalingerne om vaccination blive opdateret. Risikoen for de fleste danskere er fortsat meget lav.
Evaluering af RSV-vaccination til gravide viser markant effekt2.7.2026 10:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Den første evaluering af effekten af det nationale vaccinationsprogram mod RS-virus (RSV) viser, at vaccination af gravide gav en høj beskyttelse mod RSV-relaterede indlæggelser hos spædbørn.
Ny rapport: Det biologiske trusselsbillede er i forandring30.6.2026 11:08:57 CEST | Pressemeddelelse
Bioteknologien udvikler sig hurtigere end nogensinde, samtidigt med at den sikkerhedspolitiske situation bliver mere kompleks. Det beskriver en ny rapport fra Center for Biosikring og Bioberedskab ved Statens Serum Institut om det biologiske trusselsbillede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum