Gratis arrangement om krop, vægt og sundhed på Aarhus Universitetshospital
Den 4. marts 2025 kan du deltage i et gratis arrangement om krop, vægt og sundhed på Aarhus Universitetshospital. Arrangementet med temaet "Rundt om overvægt" byder på oplæg, stande og smagsprøver. Mød eksperter og bliv klogere på emner som vægttabsmedicin, ultraforarbejdede fødevarer og tarmbakterier. Tilmelding er ikke nødvendig.

Når dørene åbner kl. 15.30 den 4. marts til arrangementet med temaet "Rundt om overvægt", kan du opleve en række spændende aktiviteter, der kan styrke din viden om krop og sundhed.
Under arrangementet kan du besøge stande, hvor behandlere og forskere fra Aarhus Universitetshospital står klar til at gøre dig klogere på f.eks. søvnapnøe, mænds sundhed, forebyggelse af overvægt blandt børn og unge, vægtstigmatisering, tarmbakterier, Binge Eating Disorder og meget mere. Du har også mulighed for at forkæle smagsløgene med lækre smagsprøver på klima- og kropsvenligt mad.
Til arrangementet kan du høre fire korte, men skarpe oplæg af forskere fra AUH, der hver får et kvarter til at levere deres viden om:
- Vægttabsmedicinens historie
- Sammenhængen mellem kræft og overvægt
- Tarmbakterier
- Ultraforarbejdede fødevarer.
Program
15.30: Dørene åbner, og du kan besøge standene
16.00: Oplæg
17.05: Du kan besøge standene igen
18.00: Tak for i dag.
Adresse
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 11
Indgang A
8200 Aarhus N.
Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkommen til at deltage. For yderligere information om arrangementet, besøg Nationalt Center for Overvægts hjemmeside.
Arrangementet er en af mange arrangementer verden over, der markerer World Obesity Day (Verdensdag for overvægt). Nationalt Center for Overvægt og Steno Diabetes Center Aarhus, der står bag arrangementet, ønsker med arrangementet at flere får adgang til ny viden og forskning om krop, vægt og sundhed.
Nøgleord
Kontakter
Jane Hagelskjær
Kommunikationsrådgiver, Nationalt Center for Overvægt
Mobil: 21 55 47 20
Mail: janehagelskjaer@ncfo.dk
Links
Om Nationalt Center for Overvægt
Vores vision er at være samlingspunktet for viden om overvægt i Danmark.
Nationalt Center for Overvægt er et videncenter, der indsamler, udvikler og deler viden om overvægt. Vi indsamler eksisterende viden om sundhedstilbud i Danmark samt evidensbaseret viden nationalt og internationalt. Vi udvikler ny viden ved at deltage i forskning og projekter. Og vi deler den viden, vi indsamler og udvikler, så alle får mere viden om overvægts kompleksitet og større forståelse for og indsigt i ‘livet med mere’.
Nationalt Center for Overvægt har eksisteret siden 2020 og er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital. Find mere information på www.ncfo.dk.

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Nyt navigationssystem gør kræftbehandling i leveren mere præcis11.9.2025 07:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital har som de første i Danmark taget et nyt navigationssystem i brug, der gør varmebehandling af kræftsvulster mere præcis. Det betyder, at færre patienter skal genbehandles, og at afdelingen kan behandle flere patienter på kortere tid.
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
Tegnefilm skal give flere børn og forældre mulighed for at tage et informeret valg om HPV-vaccination21.8.2025 08:15:46 CEST | Pressemeddelelse
I ”To stik for livet” arbejder hospital, kommune og frivillige sammen om at skabe lige adgang til HPV-vaccination.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum