Aarhus Universitetshospital

Gratis arrangement om krop, vægt og sundhed på Aarhus Universitetshospital

Del

Den 4. marts 2025 kan du deltage i et gratis arrangement om krop, vægt og sundhed på Aarhus Universitetshospital. Arrangementet med temaet "Rundt om overvægt" byder på oplæg, stande og smagsprøver. Mød eksperter og bliv klogere på emner som vægttabsmedicin, ultraforarbejdede fødevarer og tarmbakterier. Tilmelding er ikke nødvendig.

Deltag i World Obesity Day på Aarhus Universitetshospital og få en snak med eksperter om alt fra ultraforarbejdede fødevarer og tarmbakterier til sundhedsfremme og klimavenlig kost.
Deltag i World Obesity Day på Aarhus Universitetshospital og få en snak med eksperter om alt fra ultraforarbejdede fødevarer og tarmbakterier til sundhedsfremme og klimavenlig kost. Foto: Claus Hastrup, Steno Diabetes Center Aarhus. Billedet kan frit bruges i forbindelse med omtale af WOD-arrangementet på Aahus Universitetshospital den 4. marts 2025.

Når dørene åbner kl. 15.30 den 4. marts til arrangementet med temaet "Rundt om overvægt", kan du opleve en række spændende aktiviteter, der kan styrke din viden om krop og sundhed. 

Under arrangementet kan du besøge stande, hvor behandlere og forskere fra Aarhus Universitetshospital står klar til at gøre dig klogere på f.eks. søvnapnøe, mænds sundhed, forebyggelse af overvægt blandt børn og unge, vægtstigmatisering, tarmbakterier, Binge Eating Disorder og meget mere. Du har også mulighed for at forkæle smagsløgene med lækre smagsprøver på klima- og kropsvenligt mad.

Til arrangementet kan du høre fire korte, men skarpe oplæg af forskere fra AUH, der hver får et kvarter til at levere deres viden om:

  • Vægttabsmedicinens historie
  • Sammenhængen mellem kræft og overvægt
  • Tarmbakterier
  • Ultraforarbejdede fødevarer. 


Program
15.30: Dørene åbner, og du kan besøge standene
16.00: Oplæg
17.05: Du kan besøge standene igen
18.00: Tak for i dag.

Adresse
Aarhus Universitetshospital
Palle Juul-Jensens Boulevard 11
Indgang A
8200 Aarhus N.

Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkommen til at deltage. For yderligere information om arrangementet, besøg Nationalt Center for Overvægts hjemmeside.

Arrangementet er en af mange arrangementer verden over, der markerer World Obesity Day (Verdensdag for overvægt). Nationalt Center for Overvægt og Steno Diabetes Center Aarhus, der står bag arrangementet, ønsker med arrangementet at flere får adgang til ny viden og forskning om krop, vægt og sundhed. 

Nøgleord

Kontakter

Jane Hagelskjær
Kommunikationsrådgiver, Nationalt Center for Overvægt
Mobil: 21 55 47 20
Mail: janehagelskjaer@ncfo.dk

Links

Om Nationalt Center for Overvægt

Vores vision er at være samlingspunktet for viden om overvægt i Danmark.

Nationalt Center for Overvægt er et videncenter, der indsamler, udvikler og deler viden om overvægt. Vi indsamler eksisterende viden om sundhedstilbud i Danmark samt evidensbaseret viden nationalt og internationalt. Vi udvikler ny viden ved at deltage i forskning og projekter. Og vi deler den viden, vi indsamler og udvikler, så alle får mere viden om overvægts kompleksitet og større forståelse for og indsigt i ‘livet med mere’.

Nationalt Center for Overvægt har eksisteret siden 2020 og er fysisk placeret på Aarhus Universitetshospital. Find mere information på www.ncfo.dk.

Forum-bygningen på Aarhus Universitetshospital

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye