AI afkoder hovdyrs følelsesmæssige sprog
Kan kunstig intelligens hjælpe os med at forstå, hvordan dyr har det? Et nyt banebrydende studie tyder på, at svaret er ja.
Forskere fra Biologisk Institut ved Københavns Universitet har med succes trænet en avanceret machine-learning model til at afkode den følelsesmæssige tilstand af syv forskellige arter af hovdyr, herunder køer, grise og vildsvin. Ved at analysere de akustiske mønstre i dyrenes lyde kunne modellen med en imponerede nøjagtighed på 89,49 %, skelne mellem positive og negative følelser - også kaldet følelsesmæssig valens.
Ifølge lektor Élodie F. Briefer, sidsteforfatter på studiet, og lektor på Biologisk Institut, kan resultaterne få stor betydning for både dyrevelfærd og forståelsen af følelsesmæssig kommunikation på tværs af arter:
- "Dette studie er det første, der tydeligt viser, hvordan AI kan identificere følelsesmæssig valens på tværs af flere arter. Det kan revolutionere alt fra dyrevelfærd til landbrug og naturbevarelse ved at gøre det muligt at overvåge dyrs følelser i realtid."
AI som en universel oversætter af dyrs følelsesmæssige tilstande
Ved at analysere tusindvis af vokaliseringer fra hovdyr i forskellige følelsesmæssige tilstande fandt forskerne klare akustiske indikatorer for emotionel valens. Ændringer i varighed, energifordeling, grundfrekvens og amplitudemodulation viste sig at være de vigtigste parametre til at afgøre, om en følelsesmæssig tilstand var positiv eller negativ.
Overraskende nok var mønstrene i nogen grad konsistente på tværs af arter, hvilket tyder på, at fundamentale vokale udtryk for emotioner er evolutionært bevarede.
En revolution for dyrevelfærd og naturbevarelse
Teknologien kan bruges til at udvikle automatiserede systemer til overvågning af dyrs trivsel, hvilket kan få stor betydning for alt fra landbrug og veterinærmedicin til naturbevarelse.
- "Forståelsen af, hvordan dyr udtrykker følelser kan hjælpe os med at forbedre deres trivsel. Hvis vi kan opdage tegn på stress eller ubehag tidligt, kan vi hurtigt gribe ind og også arbejde på at fremme positive følelser i dyrene. Det kan blive en gamechanger for dyrevelfærd," siger Élodie F. Briefer.
Næste skridt: Udvidelse af forskningen og deling af data
Forskerne arbejder nu på at forfine AI-modellen og udvide den til at omfatte endnu flere dyrearter. For at understøtte yderligere forskning har de også gjort deres database med mærkede emotionelle kald fra de syv hovdyrarter offentligt tilgængelig.
- "Vi ønsker, at dette skal være en ressource for andre forskere. Ved at gøre dataene åbent tilgængelige håber vi at fremskynde forskningen i, hvordan AI kan hjælpe os med bedre at forstå og beskytte dyr," afslutter Briefer.
Studiet bringer os et skridt tættere på en fremtid, hvor teknologi gør det muligt at forstå og reagere på dyrs emotioner og åbner spændende nye muligheder inden for videnskab, dyrevelfærd og naturbevarelse.
Det spændende studie: "Machine learning algorithms can predict emotional valence across ungulate vocalizations" er netop publiceret i iScience.
Kontakter
Kommunikation
kommunikation@bio.ku.dkLinks
Om Biologisk Institut
Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Biologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Biologisk Institut
Kvælstoffiksering på marine partikler er vigtig i verdens have19.2.2025 20:15:00 CET | Pressemeddelelse
Kvælstof er essentielt for alt liv på Jorden. I de globale have er der imidlertid mangel på dette næringsstof, og det marine livs vækst er dermed afhængig af kvælstoftilgængeligheden. Visse bakterier, der findes i havvand, kan omdanne nitrogengas (N2) til ammonium (såkaldt kvælstoffiksering) og derved forsyne den marine fødekæde med kvælstof.
Grønlandshajens lange levetid skyldes generne11.9.2024 10:45:40 CEST | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har kortlagt Grønlandshajens genom for første gang, og data tyder på, at dette dyrs værktøjskasse til at reparere sit eget DNA kan forklare dets ekstreme levetid.
Øget indsigt i termitters ligheder og forskelligheder5.9.2024 10:04:12 CEST | Pressemeddelelse
Termitter har et dårligt ry. De fleste tænker på dem som skadedyr. En status, der ikke bliver bedre af, at de er sociale kakerlakker. Men de termitter, der forårsager alvorlige problemer for mennesker, udgør kun en brøkdel af de cirka 3000 nulevende termitarter. Termitter er afgørende i diverse økosystemer, hvor de ligesom regnorme nedbryder plantemateriale og sørger for, at næringsstoffer cirkulerer. Termitter er med til ´at pløje jorden’, så næringsstoffer og vand kan infiltrere de dybere jordlag – det er livsvigtige processer, der alt sammen er afgørende for planteliv. Et nyt system til klassificering af termitter har netop set dagens lys og er resultatet af et samarbejde mellem 46 forskere fra hele verden, heriblandt forskere fra Københavns Universitet. Deres arbejde bygger på forskellig faglig ekspertise og omfattende dataanalyser og er nu blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.
Omstillingsparate svampe28.6.2024 07:46:42 CEST | Pressemeddelelse
Svampeslægten Mycena – på dansk kaldet ‘huesvampe’ – har uventet store genomer. Det er en opsigtsvækkende opdagelse i og med, at evolutionen viser, at gener, der ikke længere har en funktion, plejer at forsvinde over tid. Men huesvampen bærer på en stor mængde genetisk materiale, og det giver den tilsyneladende en konkurrencemæssig fordel, hvis livsvilkårene pludselig ændrer sig.
Håbet er lysegrønt, men gælder det også fremtidens insekticider?15.5.2024 07:42:58 CEST | Pressemeddelelse
Det synes ubegribeligt, at op mod halvdelen af verdens fødevareafgrøder går tabt på grund af insekter – enten direkte eller indirekte via insektbårne plantesygdomme. Omvendt er det nemt at forstå, at vi derfor har et stort behov for effektiv insektbekæmpelse. En forskningsgruppe, ledet af Kenneth Veland Halberg, der er lektor på Biologisk Institut ved Københavns Universitet, har sat sig for at udvikle en ny type af ”grønne” insektbekæmpelsesmidler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum