Øget indsigt i termitters ligheder og forskelligheder
Termitter har et dårligt ry. De fleste tænker på dem som skadedyr. En status, der ikke bliver bedre af, at de er sociale kakerlakker.
Men de termitter, der forårsager alvorlige problemer for mennesker, udgør kun en brøkdel af de cirka 3000 nulevende termitarter. Termitter er afgørende i diverse økosystemer, hvor de ligesom regnorme nedbryder plantemateriale og sørger for, at næringsstoffer cirkulerer. Termitter er med til ´at pløje jorden’, så næringsstoffer og vand kan infiltrere de dybere jordlag – det er livsvigtige processer, der alt sammen er afgørende for planteliv.
Et nyt system til klassificering af termitter har netop set dagens lys og er resultatet af et samarbejde mellem 46 forskere fra hele verden, heriblandt forskere fra Københavns Universitet. Deres arbejde bygger på forskellig faglig ekspertise og omfattende dataanalyser og er nu blevet offentliggjort i tidsskriftet Nature Communications.

Et nyt stamtræ for termitter
Med studiet har forskerne nu et robust og omfattende hierarkisk system for ’termite tree of life’, der er videnskabeligt klassificeret i familier og underfamilier. Metoden kaldes taksonomi og er en gammel disciplin, man i mange år har benyttet inden for biologisk forskning for at forstå evolutionen og for at sikre korrekt artsbestemmelse.
Indtil introduktionen af moderne DNA-sekventering var denne klassificering baseret på morfologi, hvor organismer blev opdelt efter deres fysiske egenskaber og adfærd og blev grupperet i forhold til deres ligheder og forskelle.
Men selvom det kan være let at bestemme, hvordan chimpanser og mennesker er forskellige fra gorillaer, er det vanskeligere at bestemme forskellen mellem to termitter.
Over tid har uklarheder i morfologiske analyser ført til et indviklet stamtræ for termitter. Nogle arter har udviklet sig hurtigere end andre og grupperinger i kun ti forskellige familier betød, at hver familie rummede en masse morfologisk forskellige dyr med uklare evolutionære forhold. Nye metoder inden for dataanalyse og DNA-sekventering sikrer nu en langt sikrere og mere omfattende gruppering af arter.
- Med det nye ”termite tree of life” har vi en meget mere robust forståelse af termitters evolutionære historie. Det bidrager både til, at vi bedre kan arbejde frem mod at forstå deres millioner år gamle historie og sikrer samtidigt, at vi kan placere nye arter korrekt i forhold til kendte arter, siger professor Michael Poulsen fra Sektion for Økologi og Evolution, Biologisk Institut, Københavns Universitet.
Termitter som Ingeniører og bygherrer
Termitter er med til at forme og opbygge de økosystemer de indgår i, og de spiller derfor helt essentielle roller som ’ingeniører og bygherrer’ i disse systemer. For at forstå deres roller, skal forskerne vide hvilke organismer vi har med at gøre – og derfor er denne robuste nye ramme for slægtskab mellem termitter helt essentiel.
- "Vi har løst tvetydigheden i det tidligere system med en meget robust klassificering af termitter," siger Dr. Simon Hellemans, hovedforfatter fra Okinawa Institute of Science and Technology (OIST). "Med denne nye 'ordbog' har vi en solid platform, hvorfra vi kan studere diversificeringen af termitter og de roller, de spiller i deres økosystemer, samt rumme fremtidige opdagelser."
Som termitterne, der bygger komplekse kolonier og strukturer, er dette studie lykkedes ved et samarbejde mellem en række internationale eksperter på området, der sammen har kunnet skabe rammen for, at vi kan udbrede og bedre forstå termitternes millioner år gamle slægtshistorie.
- "Takket være omfattende dataanalyse og nye morfologiske undersøgelser lykkedes det os at eliminere en række uklarheder i termit-slægtstræet ved at opdele de større underfamilier," forklarer Dr. Hellemans, - "på den måde har vi skabt et system, der effektivt kan imødekomme opdagelsen af nye slægter og samtidig bevare historiske familie- og underfamilienavne. Dette er nøglen til at give en stabil termitnomenklatur. Taksonomien er også bygget på historiske optegnelser, og dette er meget vigtigt."
Det nye træ understreger også termitternes mangfoldighed, hvilket giver mulighed for meget større præcision i forskning og skadedyrsbekæmpelse.
Nøgleord
Kontakter
Kommunikation
kommunikation@bio.ku.dkLinks
Om Biologisk Institut
Instituttet er et af de største institutter på Københavns Universitet med et unikt forsknings- og studiemiljø med stærk grundforskning og alsidige uddannelser inden for biologi, biokemi, molekylær biomedicin og bioinformatik.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Fra Stevns til Månen: Dansk-ledet rummission skal kortlægge Månens overflade17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Københavns Universitet skal stå i spidsen for den første danske månemission. Missionen skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljegrad, som skal gøre det sikkert at lande og etablere baser på Månen i fremtiden.
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum