Vil du være med, når vi tager 1. spadestik?
Billund Kommune inviterer alle interesserede til at være med, når vi tager 1. spadestik til den dobbeltrettede fællessti til Lindegården mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30 på Tingvejen 385, 7200 Grindsted. Her vil udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen og bruger i beskæftigelsen på Lindegården Niels Christensen tage 1. spadestik. Bagefter vil der blive serveret lidt godt til ganen fra en pølsevogn, mens Lindegårdens STU-linje vil spille musik for de fremmødte.

I dag giver den ujævne sti ved Lindegården udfordringer for borgere med kognitiv funktionsnedsættelse. Borgerne føler sig utrygge ved de nuværende forhold og søger derfor ekstra ressourcer til kørsel til og fra Lindegården.
Kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at etablere en dobbeltrettet fællessti med plads til gående og cyklister. Den nye sti vil gøre færdsel til og fra Grindsted mere sikkert, så man ikke skal færdes langs de trafikerede veje Tingvejen og Søndre Ringvej.
Første spadestik skal nu tages, og det bliver fejret sammen med beboerne og brugerne af beskæftigelsen på Lindegården mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30. Alle interesserede er velkommen.
"Det er vigtigt, at vi kan færdes trygt og sikkert, og derfor er jeg rigtig glad for, at vi politisk prioriterer projekter som denne dobbeltrettede sti. Jeg er overbevist om, at den nye sti får stor betydning for Lindegårdens beboere og andre i lokalområdet, og derfor glæder jeg mig til at tage første spadestik sammen med Niels. Samtidig håber jeg, at rigtig mange har lyst til at deltage, så vi sammen får en rigtig hyggelig formiddag,” siger Simon Nicolajsen Jørgensen, udvalgsformand for Teknik, Plan og Kultur i Billund Kommune.
Arrangementet bliver afholdt mandag den 17. marts kl. 10.00-11.30 på Tingvejen 385, 7200 Grindsted med følgende program:
- 10.00-10.10: Tale v/ udvalgsformand Simon Nicolajsen Jørgensen
- 10.10-10.20: 1. spadestik i en gravemaskine v/ Simon og Niels Christensen
- 10.20-11.30: Dialog og spisning v/pølsevogn. Samtidig spiller STU-linjen fra Sydtoften 4 lidt musik for de fremmødte
Den dobbeltrettede fællessti forventes ibrugtaget i sommeren 2025, og den bliver ca. 960 m lang og 3 meter bred. Stien bliver placeret langs den eksisterende natursti syd for Søndre Ringvej og mellem beskyttet hedeareal og boldbanerne nord for Søndre Ringvej. Stien kommer til at krydse Søndre Ringvej med et krydsningsanlæg i form af en støttehelle, og der er afsat i alt 3,56 mio.kr. til anlæg og projektering.
Fakta om Lindegården
- Lindegården er et specialiseret døgntilbud for voksne udviklingshæmmede
- Lindegården rummer 10 selvstændige lejligheder, hvor hjemlige og trygge rammer med plads til individuelle behov og ønsker bliver vægtet højt
- I dagtimerne kan beboerne enten være i et aktivitets- eller beskæftigelsestilbud. Beboerne har en ugentlig hjemmedag, hvor de i samarbejde med personalet ordner personlige opgaver, såsom oprydning i egen lejlighed, tøjvask, indkøb, frisør og lignende.
- Beboerne kan have et beskæftigelsestilbud med udgangspunkt i egen lejlighed, hvor personalet fra botilbuddet faciliterer borgeren.
- Pt. er der 36 borgere tilkoblet beskæftigelsen på Lindegården, mens der er 45 tilkoblet beskæftigelsen på Sydtoften 4, som bl.a. inkluderer STU-linjen
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Udsigt til mere sol i Billund Kommune13.5.2025 20:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen i Billund Kommune har udvalgt to vedvarende energiprojekter, som nu skal i udvidet borgerdialog, hvorefter der træffes endelig beslutning i forhold til, om projekterne skal igangsættes eller ej. De to projekter, som er valgt ud, er begge solcelleprojekter.
Legens Festival er godt på vej i Hejnsvig9.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra 7. klasse på Hejnsvig Skole er godt i gang med forberedelserne til Legens Festival, som afholdes den 11. juni. En festival, hvor legen bliver hyldet på tværs af Billund Kommunes skoler og dagtilbud. I Hejnsvig planlægger skolen og børnehaven bl.a. et optog gennem byen, en fremvisning for forældrene og en filmpremiere.
Søg støtte til arrangementer under Grindsted Festuge 20258.5.2025 13:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Lokale aktører kan nu søge Grindsted Festugepuljen og blive en del af festugeprogrammet, der finder sted fra den 20. til 31. august. Ansøgningsfristen er den 1. juni 2025.
Spørgeskemaundersøgelse kortlægger livet i Billund Kommune5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan er det at bo og arbejde i Billund Kommune, og hvor bredt er kendskabet til kommunens rolle som hjemsted for Børnenes Hovedstad? Det har Billund Kommune spurgt både borgere og medarbejdere om, og resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen ligger nu klar.
Ny børneskabt festival på vej: Skole- og dagtilbud skal afholde Legens Festival30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Leg åbner en verden af muligheder for børn og unge, og der er indført en legende tilgang på tværs af dagtilbud og skoler i Billund Kommune. Det bliver markeret med Legens Festival den 11. juni, hvor legen bliver hyldet som en årlig tilbagevendende begivenhed for skoler og dagtilbud i Billund Kommune.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum