Turismen slår rekord i Billund Kommune
12.2.2025 07:00:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Turismen har stor betydning for Billund Kommune, og 2024 blev kommunens bedste turismeår nogensinde. Nye tal fra VisitDenmark viser nemlig en stigning i antal overnatninger på over 4 pct. sammenlignet med 2023. Det vækker glæde hos borgmester Stephanie Storbank, da turismen giver vækst, arbejdspladser og udvikling. Ministeren for byer og landdistrikter roser kommunens arbejde.

I alt var der mere end 1,7 mio. overnatninger i Billund Kommune i 2024. Og det er gode nyheder. Turisme og stærke oplevelser betyder nemlig rigtig meget for en kommune som Billund. Det blev bl.a. slået fast i de netop godkendte byprofiler for kommunens syv største byer. Her bliver ”turismeudvikling og stærke oplevelser” fremhævet blandt kommunens tre styrkepositioner.
”Som borgmester er jeg enormt stolt over, at vi hver dag kan byde både danske og internationale besøgende velkommen til hjemstedet for Børnenes Hovedstad. Takket være både de små og store aktører fordelt over hele kommunen kan vi i den grad tilbyde noget for enhver smag. De mange overnatninger giver grobund for en underskov af virksomheder som Bed & Breakfast, campingpladser og andre turismeaktiviteter som cykeludlejning, fodboldgolf og fiskesøer. Aktiviteter, som samtidig er med til at understøtte vores politiske vision om stærke byer på tværs af hele kommunen,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.
Den årlige statusanalyse, der er udarbejdet af Det Nationale Turismeforum og netop offentliggjort, understreger turismens store betydning. I 2023 brugte turisterne 163,9 mia. kr. i Danmark ifølge foreløbige tal fra VisitDenmark, som har estimeret turismeomsætningen i Billund Kommune i 2023 til 2,933 mia. kr. Og de seneste beskæftigelsestal fra 2022 viser, at turisternes forbrug bidrog med ca. 146.000 arbejdspladser på tværs af landet og 2583 i Billund Kommune. Statusanalysen kan findes her.
Det er ikke kun borgmesteren, der har bemærket rekordåret. På Christiansborg har tallene også vakt opsigt. Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin siger:
”Turisme er en holdsport. Når vi lykkes på tværs af kommuner, destinationsselskaber, virksomheder og borgere med at skabe gode oplevelser for gæsterne, så skaber det vækst og arbejdspladser. Det glæder mig som minister med ansvar for turismen, når vi oplever fremgang, og jeg kan kun lette på hatten over udviklingen i Billund. Det er virkelig godt arbejde.”
Bred opbakning til turisme i Billund Kommune
Borgerne bakker op om turismen i Billund Kommune. Epinion har i 2024 lavet en undersøgelse for Destination Trekantområdet og VisitDenmark, som viser, at hele 86 procent af borgerne i Billund Kommune er positivt stemt overfor turismens betydning for lokalområdet.
Erhvervslivet i Billund Kommune er nemlig kendetegnet ved en række fyrtårne inden for især turismeområdet, og virksomhederne har en vital betydning for kommunen. Derfor har kommunalbestyrelsen i Billund Kommune med årets budget afsat yderligere 0,4 mio. kr. årligt til Destination Trekantområdet, som har til opgave at styrke markedsføringen af kommunens turistattraktioner og relaterede turismeerhverv.
Og det er en opbakning, som man glæder sig over hos Destination Trekantområdet.
”Jeg vil gerne kvittere for den store opbakning, vi oplever lokalt i Billund Kommune, hvor man mærker vigtigheden i, at erhvervslivet bliver inddraget i arbejdet med turisme. Så sent som i sidste uge deltog jeg i et møde med cirka 45 aktører fra den lokale turismeindustri, hvor vi sammen satte fokus på, at ferie ikke bare er ferie. Der skal oplevelser til. Oplevelser for alle sanser, og de kommende turister vil gerne have oplevelser i naturen. Det kræver en stærk sammenhængskraft. Og det oplever jeg en stor opbakning til blandt alle aktørerne,” udtaler Martin Perregaard-Bitsch, direktør i Destination Trekantområdet.
Fakta
- Antallet af overnatninger i Billund Kommune steg i 2024 med 4,1 pct. ift. 2023
- Det totale antal overnatninger i Billund Kommune var i 2024 på 1.700.187
- Det er det højeste antal overnatninger, der nogensinde er målt i Billund Kommune
- For dansk turisme som helhed steg antallet af overnatninger med 2,1 pct. i 2024 ift. 2023
- I alt var der i 2024 over 65 mio. overnatninger, hvor 34,1 mio. blev foretaget af udenlandske gæster
Kilde: VisitDenmark
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkFølg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum