Kom med til indvielsen af Legetekets nye lokaler i Frivilligcenter Billund
18.2.2025 06:45:00 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Onsdag den 5. marts indvies Legetekets nye lokaler hos Frivilligcenter Billund. Indvielsen markeres med et festligt arrangement, hvor der vil blive serveret et glas bobler og kransekage. Alle er velkomne til at deltage.

Forældre til børn med særlige behov for støtte og stimulering har siden 2007 haft mulighed for at låne materialer til børn i alderen 0-18 år hos Legeteket.
Indtil den 22. januar i år har Legeteket haft til huse på Nordre Skole i Grindsted sammen med en række andre foreninger, men på grund af bygningens stand flytter foreningerne til andre lokationer i byen. Legeteket flytter derfor i nye lokaler hos Frivilligcenter Billund, og de nye lokaler er klar til indvielse den 5. marts kl. 16.00.
Det glæder Bjarne Larsen, der er udvalgsformand for Børne- og Familieudvalget i Billund Kommune.
”Jeg er glad for, at vi med de nye lokaler sikrer let adgang for alle. Samtidig tilbyder vi moderne rammer for både brugerne og de frivillige, som gør en kæmpe indsats for at hjælpe og vejlede brugerne. Og det giver rigtig god mening, at Legeteket får til huse i frivilligcentret, som er et levende hus med mange aktiviteter. Jeg håber, at nogle af de grupper, som i forvejen benytter frivilligcenteret, fremover kan få endnu større glæde af Legetekets materialer,” siger Bjarne Larsen.
Erfarne frivillige står klar til at hjælpe
Hos Legeteket kan forældre og fagpersonale låne udviklingsstimulerende materialer - f.eks. pædagogisk legetøj, som matcher det enkelte barns niveau, materialer til udvikling af motorik- og sprogfærdigheder, tyngdedyner, kugleveste og meget andet.
Legeteket holder åbent onsdage i lige uger kl. 16.00-18.00, hvor du vil blive mødt af frivillige, som alle har erfaring fra det specialpædagogiske område.
Lige nu er der otte frivillige i Legeteket, og én af dem er Hanna Gohr Jensen, der har en baggrund som pædagog. De sidste fem år har Hanna har været frivillig hos Legeteket, hvor hun i gennemsnit har en vagt hver anden måned, og hun er motiveret af at hjælpe børnene og deres forældre.
”Det er meget meningsfuldt for mig at være frivillig, fordi jeg er med til at gøre en forskel for børnene og deres familier. Samtidig har vi et rigtig godt sammenhold os frivillige imellem, men vi har altid plads til flere i vores fællesskab. Så hvis man sidder derude og tænker, at det kunne være spændende at blive frivillig i Legeteket, så hiv fat i os. Vi står her altid flere sammen, og det drejer sig kun om nogle få timer om måneden, så det vil være overkommeligt for de fleste, men det gør en stor forskel for mange,” siger Hanna Gohr Jensen.
Legetekets nye lokaler hos Frivilligcenter Billund indvies onsdag den 5. marts kl. 16.00. Adressen er Nymarksvej 10, 7200 Grindsted. Deltagelse er gratis og alle er velkomne.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Stil op til skolebestyrelsesvalg og gør en forskel27.3.2026 08:52:57 CET | Pressemeddelelse
Der skal vælges nye forældrerepræsentanter til skolebestyrelserne på Billund Kommunes folkeskoler. Hvis du vil være med til at gøre en forskel for børnenes skolegang og have indflydelse på skolernes udvikling, så meld dit kandidatur til skolebestyrelsesvalget senest den 29. april.
Tilmeldingen for arrangører til SommerSjov 2026 er åbnet24.3.2026 15:15:00 CET | Pressemeddelelse
Billund Kommune åbner nu for tilmelding til årets SommerSjov-program, og alle foreninger, organisationer og andre aktører inviteres til at byde ind med aktiviteter til kommunens børn og unge i sommerferien.
Billund Kommunes folkeskoler har Jyllands bedste løfteevne23.3.2026 12:35:46 CET | Pressemeddelelse
I Billund Kommune bestod 3,6 procent flere skoleelever end forventet folkeskolens afgangseksamen i 2024. Det er tredjebedst blandt alle landets kommuner og bedst i Jylland. Det konkluderer en nyligt udgivet analyse fra tænketanken CEPOS.
Ny vandre- og cykelrute i Hejnsvig fortæller landskabets historie20.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 28. marts indvies en helt ny oplevelsesrute i Hejnsvig, hvor besøgende gennem skulpturer, infotavler og lydfortællinger kan få et unikt indblik i landskabets historie. Ruterne omfatter både rundture i Hejnsvig By og i oplandet - bl.a. Grene Sande, Gyttegård Plantage og Fugdal Mose. Den nye attraktion indvies med en festlig indvielse i Hejnsvig, hvor alle er velkomne til at deltage.
Her er de nominerede til Sports- og Kulturgalla 202618.3.2026 16:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sports- og Kulturgalla 2026 nærmer sig med hastige skridt, og i dag kan sløret løftes for årets nominerede til priserne, der uddeles ved showet i MAGION fredag den 8. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum