Ud med myter, ind med viden: Psykiatrifonden udgiver hvidbog om unges trivsel

Trivselskommission, som er nedsat af regeringen til at udarbejde anbefalinger, der skal “understøtte børn og unges trivsel, myndiggørelse og livsmod” præsenterer sit arbejde og et sæt anbefalinger i dag.

Samtalen om mistrivsel, diagnoser, skolevægring, forebyggelse, fællesskaber, skærme, politik og forældreskab vil dominere den offentlige debat, og det skal den også, for den er vigtig, mener Psykiatrifonden.

For at bidrage til, at samtalen får den rigtige retning, har Psykiatrifonden udarbejdet en hvidbog, der udkommer i dag:

“Mistrivsel eller psykisk sygdom?
Sådan skelner vi, og sådan får børn og unge den rette hjælp”

“Vi skal tage det stigende antal børn og unge, der mistrives, alvorligt. Men det er en debat med mange faldgruber, misforståelser, myter og særinteresser. For os i Psykiatrifonden er det altafgørende, at vi har den debat på et oplyst grundlag. Vi skal vide, hvad vi taler om, når vi siger ordene mistrivsel, trivsel, psykiatriske diagnoser og psykisk sygdom”, siger direktør i Psykiatrifonden Marianne Skjold.

Skal passe på ikke at nedgøre unge
Trivselskommissionens formand Rasmus Meyer har tidligere været ude med pointer om, at han mener, at der sker en sygeliggørelse af nogle almene tilstande.

Marianne Skjold mener, at vi skal være meget opmærksomme på risikoen for, at unge holder svære tanker og følelser for sig selv, hvis de ikke bliver anerkendt - og i sidste ende måske ikke søger den hjælp, de har brug for. 

“Jeg har selv været ude at sige, at vi fx ikke skal bruge diagnosesprog for sjov, som når nogle laver vittigheder om at have ocd eller skizofreni, og det mener jeg bestemt stadig. Men hvis det, Trivselskommissionen mener er, at det, de unge opfatter som angst eller depression, i virkeligheden dækker over mindre bekymringer, så mener jeg, kommissionen er på vej et forkert sted hen. Jeg kan godt blive frygte, at vi kan havne et sted, hvor det ikke bliver anerkendt, hvis et ungt menneske har angst”, siger hun.

Insisterer på nuancer
Marianne Skjold understreger, at den vigtige debat om årsager og løsninger skal tages på en solid grund af dokumenterede fakta.

"Kun ved at insistere på nuancerne i debatten om børn og unges trivsel kan vi identificere de løsninger, der er så bydende nødvendige. Tænk, hvis vi ender med at skabe rigtige løsninger til den forkerte målgruppe eller forkerte løsninger til den rigtige målgruppe”, siger hun.

“Hvidbogen er vores bidrag til, at vi kalder ting ved deres rigtige navn og at debatten ikke afspores alene af den grund, at vi ikke er enige om, hvad der er op og ned i samtalen”, siger Marianne Skjold.

Psykiatrifonden sender sin hvidbog på gaden i dag. I hvidbogen præsenterer Psykiatrifonden en række centrale fakta:

Mistrivslen er steget – men ikke for alle 
Fra 2010 til 2023 er andelen af unge, der oplever mistrivsel, steget markant.

Der er et tydeligt mønster i den stigning, som er vigtig at huske på:

• Stigningen er et internationalt fænomen.
• Stigningen rammer unge, særligt unge kvinder i langt højere grad end børn.
• Stigningen sætter ind omkring årene 2013/2014.
  
  

“Med andre ord: Vi har ikke en hel generation i mistrivsel, som det nogle gange bliver fremført i debatten. Og vi kan ikke nøjes med at tage debatten fra en dansk synsvinkel, men må tage de internationale briller på. Ikke mindst, når vi skal finde de rigtige årsager og skabe de rigtige, virksomme løsninger”, siger Marianne Skjold.

Mistrivsel: Hvornår, hvor – og hvem?
Når vi diskuterer årsager til psykisk mistrivsel, skal forklaringen passe til mønsteret. Forskningen peger på en forklaring på stigningen, der passer med mønsteret. Nemlig kombinationen af udbredelsen af smartphones og konkurrenceprægede sociale medier: 1) Smartphones og dermed sociale medier bliver udbredt omkring 2013/2014. 2) Smartphones og sociale medier er til stede internationalt og ikke alene i Danmark. 3) Særligt unge kvinder påvirkes negativt af sociale medier. 

Ikke alt er mistrivsel
Vi skal skelne meget tydeligt mellem mistrivsel og psykisk sygdom. Mistrivsel bliver ofte målt på børn og unges egne oplevelser af velbefindende, det vil sige som de opfatter sig selv og deres evner til at klare hverdagen.

Psykisk sygdom og psykiatriske diagnoser er defineret ved klare symptomer, længerevarende og voldsom påvirkning på børn og unges livskvalitet og ikke mindst deres funktionsevne.

Løsninger er ikke ens - for så virker de ikke
Børn og unge i mistrivsel skal støttes og hjælpes, børn og unge med psykisk sygdom skal diagnosticeres og behandles.

“Vi skal tage mistrivslen alvorlig og tilbyde den hjælp, der måtte være brug for. Men løsningerne for børn og unge i mistrivsel og løsningerne for børn og unge med psykisk sygdom er ikke de samme – og må ikke være de samme. For så kommer de ikke til at virke”, påpeger Marianne Skjold.

Mere mistrivsel medfører ikke nødvendigvis mere psykisk sygdom
Der er på nuværende tidspunkt ikke dokumentation for en sammenhæng mellem den stigende mistrivsel og det stigende antal psykiatriske diagnoser. Meget tyder på, at den stigning, vi ser i antallet af psykiatriske diagnoser i disse år, er et udtryk for lys på mørketal - der er altså ikke flere syge børn og unge, men vi er som samfund heldigvis blevet bedre til at opspore dem.

I den offentlige debat lyder det nogle gange som om, at mistrivsel er det første skridt på vejen mod psykisk sygdom. For omkring 93% af de børn og unge, der oplever mistrivsel, vil den være midlertidig.

“Og heldigvis for det. De resterende 7% skal vi opspore, for hos dem kan årsagen til mistrivslen være en uopdaget, underliggende psykisk sygdom. Med andre ord:  Børn og unge i mistrivsel kan have brug for hjælp og støtte, men de er sjældent på vej til at have brug for psykiatrien”, siger Marianne Skjold.

Lad kæphestene blive i stalden
Når debatten om trivsel, mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge i den kommende tid for alvor tager fart, så vil Psykiatrifonden med sin hvidbog prøve at få os til at huske på, at vi alle har den samme interesse, det samme mål: At skabe bedre ungdomsår for vores unge.

“Men lad os også holde tungen lige i munden, stå på et solidt fundament af viden og forskning og lade kæphestene og holdningerne blive i stalden. Kun på den måde kan vi sammen skabe politiske løsninger, der faktisk vil hjælpe de kommende generationer”, siger Marianne Skjold.

Om Psykiatrifondens hvidbog 
Psykiatrifonden har som de første samlet tre aktuelle trivselsundersøgelser for at kunne give en kvalificeret afdækning af årsagerne til den stigende mistrivsel blandt unge i Danmark. De tre undersøgelser er “Den Nationale Sundhedsprofil”, “Børn og unge i Danmark - Velfærd og trivsel” og “Skolebørnsundersøgelsen”. Hvidbogen ser desuden på prævalensen for psykisk sygdom i samme periode og på den globale udvikling. Dertil kommer, at Psykiatrifondens hvidbog bygger videre på Vidensråd for Forebyggelses rapport om psykisk sygdom og mistrivsel i alderen 10 til 24 fra 2021.