Tænketanken Prospekt sætter familien til debat: Hvad er fremtiden for familielivet?
Færre stifter familie, og færre sætter børn i verden – hvor skal det ende, og hvad kan vi gøre? Disse spørgsmål tager Tænketanken Prospekt op til debat lørdag den 22. februar, når de i samarbejde med Årsskriftet Critique og Konservative Studenter afholder den familiepolitiske konference: "Har vi en fremtid efter familien?".

Familien er samfundets byggesten, dets fundamentale institution. Det kan vi i hvert fald godt lide at fortælle os selv. Men i løbet af det seneste år har en erkendelse ramt den offentlige og politiske debat: Familien har det ikke godt. Den lider, fordi den er under angreb både i hverdagen, som ideal og som livsform.
Det er ikke holdbart – hverken for familierne eller vores samfund. Når noget er under angreb, kræver det mod til at forsvare. Det betyder ganske enkelt, at politikerne skal turde invitere sig selv ind i stuen i stedet for at gå rundt om den varme grød. For at finde de gode løsninger er det nødvendigt at høre, hvad der virkelig er på spil hos de danske familier, så vi kan komme frem til løsninger, der fungerer i hverdagen, og ikke blot arbejder ud fra en "one size fits all"-tankegang.
Konferencen præsenterer derfor en række perspektiver på familien som institution, rammerne for det gode familieliv og de demografiske udfordringer, der præger vores samfund.
"Familien er ikke kun et privat anliggende. Det er en samfundsinstitution, der rummer mange af de udfordringer, vi står overfor – fra skolesystemets problemer og den dannelsesmæssige retning, vores samfund skal følge, til spørgsmålet om, hvorvidt vi overhovedet har en fremtid. Og det er præcis derfor, vi skal have disse familiepolitiske debatter,” påpeger programleder i Tænketanken Prospekt, Christian Egander Skov.
Konferencedetaljer:
Tid: Lørdag den 22. februar 2025 kl. 12.30-17.30
Sted: Preben Hornung-stuen, Studenternes Hus, Aarhus
Program:
12.30: Velkomst ved Isabella Arendt
12.45: Laust Hvas Mortensen – Husstande, familier og børn i Danmark
14.00: Eva Selsing – Frigjort til narcissisme
15.30: Frede Vestergaard – Er demografien vores skæbne?
16.40: Paneldebat med alle oplægsholdere
Oplægsholdere:
- Isabella Arendt er familiepolitisk rådgiver i Tænketanken Prospekt og fast skribent i Berlingske Tidende.
- Laust Hvas Mortensen er forskningsprofessor og ph.d. tilknyttet Danmarks Statistik og Rockwool-fonden, hvor han har beskæftiget sig særligt med familie og fertilitet.
- Eva Selsing er filosof, klummeskribent ved Berlingske Tidende og sammen med Rune Selsing forfatter til bogen Den borgerlige orden (2022).
- Frede Vestergaard er mangeårig journalist på Weekendavisen – nu emeritus – og har skrevet om energi, miljø og økonomi. Han er uddannet cand.polit. og har bidraget til en lang række aviser og tidsskrifter.
Nøgleord
Kontakter
Christian Egander SkovKonsulent & Programleder for Medborgerskab og samfundspolitik
ces@taenketankenprospekt.dkTine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkIsabella Arendtfamiliepolitisk rådgiver
Billeder
Links
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Tænketanken Prospekt: Hvis EU vil have mere sikkerhed, ender det måske med mindre demokrati.10.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt notat fra Prospekt viser, at Europas ønske om sikkerhed kan ende med at underminere EU’s demokratiske fundament. EU’s “genetiske kode” gør nemlig unionen ude af stand til at håndtere akut sikkerhedspolitik – og alternativet kan blive et mindre demokratisk EU.
Etisk set: en bog om ansvar, nærvær og de valg, der sætter spor8.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny bog fra Tænketanken Prospekt viser, hvordan etik ikke lever i principper, men i helt almindelige øjeblikke: når vi hjælper, når vi tøver – og når vi beslutter os for at tage ansvar.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster København21.11.2025 10:14:43 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til København for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster Aarhus21.11.2025 10:14:19 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til Aarhus for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Nyt Prospekt-notat: Hjemmepasning og frie valg må ikke være et privilegium for de få og velstillede13.11.2025 14:41:43 CET | Pressemeddelelse
Store forskelle i kommunale tilskud gør, at hjemmepasning i dag kun er et reelt valg for de mest velstillede familier. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt konkluderer, at hvis pengene følger barnet – uanset pasningsform, indkomst eller postnummer – vil det styrke trivslen og give familier frihed til at vælge det, der passer bedst til deres hverdag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
