Tænketanken Prospekt inviterer til fredagscafé med debat: Rugemoderskab – et etisk dilemma
Tænketanken Prospekt inviterer til debat om rugemødre for at sætte fokus på de etiske, juridiske og menneskelige dilemmaer på området.

Rugemoderskab er et af tidens store etiske dilemmaer. På den ene side står ønsket fra barnløse og samkønnede par om at få børn ved at lade en anden bære barnet gennem graviditeten. På den anden side rejser der sig en række svære spørgsmål: Hvordan står rugemoderen – juridisk, etisk og menneskeligt – i et surrogatforløb? Er der i virkeligheden tale om en form for menneskehandel? Og hvordan sikrer vi barnets rettigheder?
Alle disse spørgsmål sætter Tænketanken Prospekt fokus på, når de samtidig lancerer deres nye koncept: fredagscafé med debat – et forum, hvor man kan samles om tidens store emner og dilemmaer, dele perspektiver, sætte ord på spørgsmål, vi ofte undgår, og lytte til hinanden med respekt for både argumenter og erfaringer.
Til debatarrangementet mødes professor i etik ved Roskilde Universitet, Thomas Søbirk, og Morten Bangsgaard, bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt, for at tage livtag med nogle af de mest presserende dilemmaer i debatten om rugemødre.
Søbirk er kendt for at sætte fokus på de etiske dilemmaer i surrogatforløb og på, hvordan alle parter – barnet, rugemoderen og de ønskende forældre – kan beskyttes, hvor Bangsgaard bringer det samfundsetiske perspektiv på banen og diskuterer behovet for at sikre både barnets og rugemoderens rettigheder.
”Debatten om rugemødre rummer både store følelser og svære dilemmaer. Den handler om mennesker, drømme og afsavn – men også om, hvordan vi som samfund håndterer det juridiske, etiske og menneskelige ansvar. I Prospekt er vi kritiske over for den nuværende tilgang til rugemoderskab, men vi hilser dialogen velkommen, hvilket også er grunden til, at vi tager emnet op til vores fredagscafé,” siger Tine Obel, presse- og kommunikationschef i Tænketanken Prospekt.
For Tænketanken Prospekt er samtalen og refleksionen helt central, når tidens temaer og dilemmaer tages op til debat, forklarer Tine Obel:
”Det er vigtigt, at vi tør tage samtalen – også når den er svær. I Prospekt mener vi, det er nødvendigt at tage de svære spørgsmål alvorligt og skabe rum for refleksion. Derfor glæder vi os til at byde velkommen til vores fredagscafe med debat – og et glas vin.”
Arrangementet finder sted den 31. oktober kl. 16–18 på Vartov i København.
Alle interesserede er velkomne til at deltage i debatten.
Du finder billetter her:
Fredagscafé med debat: Rugemødre: Oversete dilemmaer i et grænseland
Fredagscafe med debat
Tænketanken Prospekt inviterer til fredagscafé den 31. oktober kl. 16–18 på Vartov, hvor professor i etik ved RUC, Thomas Søbirk er i samtale med Morten Bangsgaard bestyrelsesmedlem i Tænketanken Prospekt.
Ordstyrer for samtalen er Prospekts dydsetiske rådgiver Alexander Sokol.
Der serveres et glas vin ved dette korte, uformelle arrangement.
Tid: 31/10 2025 kl. 16-18
Sted: Vartov, Farvergade 27, 1463 København
Pris: 75,-
Du finder billetter her:
Fredagscafé med debat: Rugemødre: Oversete dilemmaer i et grænseland
Nøgleord
Kontakter
Tine ObelPresse- og kommunikationschef
Tlf:28294630to@taenketankenprospekt.dkLinks
Om Tænketanken Prospekt
Prospekt er Danmarks nye værdipolitiske tænketank. Med udgangspunkt i den kristne-humanistiske kulturtradition arbejder vi for at styrke forudsætningerne for det gode samfund og den ansvarlige borger.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken Prospekt
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster København21.11.2025 10:14:43 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til København for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Familien i forandring: Internationalt anerkendt samfundsdebattør gæster Aarhus21.11.2025 10:14:19 CET | Pressemeddelelse
David Goodhart – bestsellerforfatter, sociolog og en af de mest citerede stemmer i den offentlige debat i England – kommer til Aarhus for at give et skarpt blik på familiens udvikling og betydning i en tid med trivselskrise og politisk opmærksomhed.
Nyt Prospekt-notat: Hjemmepasning og frie valg må ikke være et privilegium for de få og velstillede13.11.2025 14:41:43 CET | Pressemeddelelse
Store forskelle i kommunale tilskud gør, at hjemmepasning i dag kun er et reelt valg for de mest velstillede familier. Et nyt notat fra Tænketanken Prospekt konkluderer, at hvis pengene følger barnet – uanset pasningsform, indkomst eller postnummer – vil det styrke trivslen og give familier frihed til at vælge det, der passer bedst til deres hverdag.
Nyt notat fra Tænketanken Prospekt Seniorrådgiver: Oprustning handler ikke kun om krudt og kugler – men også om kultur, dannelse og fællesskab10.11.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt Prospekt-notat af historiker, forfatter og seniorrådgiver Michael Böss advarer mod en europæisk værdikrise. Når individualismen tager over, mister vi sammenhængskraften – og dermed evnen til at forsvare os. Beredskab handler ikke kun om våben, men om dannelse, kultur og fælles vilje. Derfor bør Finlands beredskabsmentalitet og forsvarsvilje være et forbillede for Danmark – og for resten af Europa.
Tænketanken Prospekt: Deltidsarbejde er et positivt tilvalg af familielivet – ikke et ligestillingsproblem30.10.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Tænketanken Prospekt viser, at Danmark har en af OECD’s mindste forskelle mellem mænds og kvinders fuldtidsarbejde – alligevel bliver kvinders deltidsarbejde ofte gjort til et ligestillingsproblem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum