Greenpeace data-analyse: Sanktionerne mod den russiske skyggeflåde virker
EU’s sanktioner mod navngivne olietankere i den russiske skyggeflåde er effektive, og de er derfor et vigtigt redskab til at beskytte vores kyster og havmiljø mod olieforurening. Det viser en data-analyse Greenpeace har foretaget.

Godt halvdelen af de 13 russiske skyggetankere, der i juni 2024 kom på EU’s sanktionsliste, er efterfølgende stoppet med at transportere russisk olie gennem Østersøen og dansk farvand. Resten har nedsat deres frekvens betragteligt. Det viser en analyse af skibenes positionsdata (AIS) over de seneste syv måneder.
Analysen af de 13 olietankere viser, at siden sanktionerne blev implementeret den 25. juni 2024 har syv tankskibe afholdt sig helt fra at laste olie i en russisk havn i Østersøen. For de resterende tankere, der har fortsat deres olietransport gennem Østersøen, er der desuden sket en betydelig reduktion i antallet af besøg fra i alt 25 til ni ture. Samlet set er antallet af olietransporter med de navngivne tankskibe over en periode på syv måneder indtil videre faldet med 81 procent i forhold til året før.
“Vores analyse viser, at det i den grad nytter at sanktionere enkelte skibe. Skyggeflåden har i mere end to år sejlet relativt uforstyrret gennem vores farvande og udsat havnatur og kyster for stor fare, derfor håber vi også, at EU hurtigt vil sætte langt flere skyggeflåde-tankere på sanktionslisten. På kort sigt er sanktionere det vigtigste værktøj, vi har i kassen, til at få stoppet den her tikkende miljøbombe for både dansk farvand og hele Østersøområdet,” siger kampagnechef i Greenpeace, Sune Scheller.

Nye EU-sanktioner ventes vedtaget i dag
I dag ventes EUs udenrigsministre at vedtage den 16. sanktionspakke mod Rusland siden Ukraine-krigens begyndelse for præcist tre år siden - den tredje i alt der indeholder sanktioner rettet mod navngivne skibe. Pakken ventes at indeholde sanktioner mod 73 skibe. Hvor mange af dem, der er olietankere fra den russiske skyggeflåde, er p.t. uklart.
“Nye sanktioner er klart den rigtige vej at gå. Men selvom listen af olietankere skulle ske at blive fordoblet med dagens sanktioner, må jeg dog sige, at det stadig er for lidt og for langsomt. Hammeren bliver simpelthen nødt til at falde langt hårde og hurtigere over gamle og udslidte olietankere, der opkøbes og indsættes i Putins skyggeflåde. EU må frem i bussen i stedet for hele tiden at halte bagud,” siger Sune Scheller.
Greenpeace opfordrer EU til, at effektivisere og automatisere processen med at udpege skyggeflåde-tankere til sanktionslisten, så langt flere af de allerede kendte skyggetankere bliver omfattet af sanktionerne mens evt. nye skyggetankere opfanges øjeblikkeligt.

Fakta om skyggeflåden og EU-sanktionerne:
-
Skyggeflåden udgør en særlig miljørisiko på grund af olietankernes høje alder, tvivlsomme eller utilstrækkelige forsikringer og manglende eller utilstrækkelige inspektioner. Derudover er der ofte uerfarent mandskab ombord og i visse tilfælde undlader skibene også at tage en lods ombord, når de skal navigere de snævre danske farvande.
-
En typisk skyggetanker, der sejler gennem dansk farvand med råolie, kan rumme mellem 80.000 og 120.000 tons olie. Et ulykke med sådan et fartøj vil foruden en økologisk katastrofe resultere i enorme omkostninger forbundet med en oprydning. Ifølge et estimat fra State Capture og KSE Institute kan prisen for oprydning efter et olieudslip af den størrelse i Den Engelske Kanal, i værste fald løbe op i syv milliarder kroner.
-
Den 16. december 2024 udpegede EU yderligere 39 olietankere (både råolie-tankere og olieprodukt-tankere) til sanktionslisten. Indtil den aktuelle tredje pakke træder i kraft, er der således i alt 52 olietankere på EU’s sanktionsliste. På grund af det for olietransport korte tidsrum siden december-pakken trådte i kraft - sammenholdt med de lange transporttider til især Indien og Kina, som er de to primære aftagere - er fartøjer fra denne udpegning ikke inkluderet i data-analysen.
-
Størrelsen på den russiske skyggeflåde er omdiskuteret og afhænger af, hvilke kriterier der lægges til grund. Estimaterne går fra nogle hundrede til mere end 1.000 tankere. Fælles for dem er dog, at de langt overstiger det samlede antal fartøjer, som EU har tilføjet sin sanktionsliste.
-
I oktober 2024 identificerede Greenpeace 192 råolie-tankere alene, som tilhørende skyggeflåden.
Link til Greenpeaces “Data-analyse af effektiviteten af EU’s sanktioner mod skyggeflåden”:
Kontakter
Sune SchellerKampagnechefGreenpeace Danmark
Sune er ansvarlig for og driver kampagnerne på det danske kontor. Han dykker selv og har en særlig interesse for havet og skibstrafikken.
Rikke AgerbækPresse- og kommunikationsansvarlig
Primære ansvarsområder: Klima og energi
Billeder



Greenpeace Danmark
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation. Vi konfronterer nogle af verdens største problemer og fremtvinger løsninger. I Danmark arbejder vi primært med problematikker indenfor klima, energi, landbrug, hav og skov. Vi bestræber os på altid at stå til rådighed for kommentarer på aktuelle sager og debatter - store som små, niche som mainstream.

Følg pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greenpeace Danmark
Greenpeace: Norsk klimasejr ved EFTA-domstolen styrker vores klagesag mod det danske Hejre-felt21.5.2025 15:54:20 CEST | Pressemeddelelse
Greenpeace har netop vundet en knusende sejr over den norske olieindustri. Den europæiske EFTA-domstol giver Greenpeace Norge og Natur & Ungdom ret i, at staten er forpligtet til at vurdere et felts fulde klimaeffekt, før der gives tilladelse til ny olie- og gasudvinding. Også de effekter der kommer af den senere afbrænding af de fossile brændsler. Afgørelsen bør få øjeblikkelige konsekvenser for Greenpeace Danmarks klagesag over det danske Hejre-felt i Nordsøen.
PlastiSpice: Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og i vores kroppe21.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mikroplastik er blevet det krydderi, du ikke længere kan vælge fra, når virksomheder ufortrødent fortsætter med at masseproducere plastik. Med en ny kampagne sætter Greenpeace fokus på, hvor afgørende en stærk, global plastikaftale er.
Van(d)vittigt godt gået, Danmark!20.5.2025 13:27:29 CEST | Pressemeddelelse
Danmark har netop tiltrådt FN’s globale havtraktat, der baner vejen for, at 30 procent af verdenshavene kan beskyttes. Det er værd at fejre.
Greenpeace lancerer turistorganisation: ‘Kom og besøg Nordens Døde Hav’6.5.2025 12:56:34 CEST | Pressemeddelelse
Tourism Denmark er navnet på en ny turistorganisation, der fører kampagne i Danmark og i Europa for "Nordens Døde Hav". Bag initiativet står Greenpeace, der vil råbe EU op om, at Danmark bryder EU’s lovkrav om at skabe et sundt vandmiljø – og begår mange andre miljøovertrædelser.
Politiet fjerner aktivister, der forvandler norsk dybhavsminedrifts-konference til et kasino3.4.2025 11:43:59 CEST | Pressemeddelelse
Bergen, Norge - Deltagerne i en international konference om dybhavsminedrift, blev mødt af en overraskelse, da deres igangværende lobbyarrangement blev forvandlet til et højlydt og farverigt kasino. Aktionen blev fulgt op af en fredelig blokade af konferencelokalet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum