Nu fjernes rigide regler på kontanthjælpsområdet
20.2.2025 11:33:33 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Fremover bliver aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere ikke længere ramt af reglen om skærpet rådighedssanktion, som fjerner borgerens ydelse i tre måneder.
Torsdag har Folketinget vedtaget et lovforslag, der fjerner muligheden for, at kommunerne kan gøre brug af reglen om skærpet rådighedssanktion mod aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Det er borgere, der også har andre udfordringer end ledighed. Lovforslaget træder i kraft fra 1. marts i år.
I dag kan kommunerne anvende den skærpede rådighedssanktion, som betyder, at kontanthjælpen bliver stoppet i tre måneder, hvis kontanthjælpsmodtageren gentagne gange udebliver fra fx beskæftigelsesrettede tilbud eller samtaler med kommunen. Kommunerne kan fortsat anvende de almindelige sanktionsregler ved uberettiget fravær i den aktive beskæftigelsesindsats.
Tidligere viste en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunerne havde store udfordringer med at administrere de komplekse regler. Derfor aftalte regeringen og aftalepartierne bag Aftale om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger (Liberal Alliance, Konservative og Dansk Folkeparti) tidligere i år at fjerne reglen for de udsatte borgere i kontanthjælpssystemet.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Vi kan ikke have regler, som kommunerne har så svært ved at administrere, at nogle af de mest udsatte borgere ikke får behandlet deres sag korrekt og mister deres levegrundlag i flere måneder. Derfor er det positivt, at der er bred politisk opbakning til at fjerne den udskældte regel for de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere.
Med en anden del af lovforslaget bliver reglerne for udenlandsophold for kontanthjælpsmodtagere præciseret. Med præciseringen er det tydeligt, at kontanthjælpsmodtagere fx gerne må køre til Tyskland for at handle.
- Vi har desværre tidligere set nogle uheldige eksempler, hvor folk er blevet trukket i ydelse, fordi de har taget turen over grænsen for at handle. Nu kan kontanthjælpsmodtagere også handle i det nærmeste supermarked, selvom det ligger lige over grænsen. Det gælder selvfølgelig stadigvæk, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis man modtager penge fra det offentlige, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
Folketinget vedtager nyt id-kort, der skal sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 13:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte på større byggepladser skal fremover bære id-kort. Det vil gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis og bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum