Mildere vejr på vej: Er du opmærksom på fugt eller vand i boligen?
20.2.2025 11:16:01 CET | LB Forsikring | Pressemeddelelse
Meteorologerne varsler nu et vejrskifte over Danmark. Derfor opfordrer LB Forsikring, Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, boligejerne til at tjekke boligen for sne og is.

Sne og frost har den seneste tid klædt flere steder af landet i hvidt. Med mildere vejr over landet vil sneen og isen smelte, og det kan ramme landets boligejere.
”Når sneen eller isen tør, kan det resultere i, at vand siver ind gennem en revne i taget eller andre små utætheder på boligens facade. Hvis boligejerne ikke er opmærksomme, kan de få sig en ubehagelig overraskelse i form af fugtskader eller vandskader. Derfor vil vi gerne opfordre boligejerne til at være opmærksomme,” siger Trine Bechmann Henningsen, chef for skadecenteret i LB Forsikring.
Udover sne og is, der tør, vil boligejerne også kunne opdage eventuelle frostsprængninger den kommende tid.
”Vejrskifte giver altid lidt ekstra arbejde for boligejerne. Hvis man for eksempel ikke har fået lukket for vandet i fritidshuset i vinterperioden, vil rørene kunne springe læk, og det opdager man som regel først, når det tør og vandet begynder at sive ud i huset,” lyder det fra Trine Bechmann Henningsen.
LB Forsikrings gode råd til boligejerne:
Vandskader efter frost:
1. Begynd med at tjekke for åbenlyse frostskader – de store skader er lette at se, mens de små først viser sig, når du tænder for vandet.
2. Åbn stille og roligt for hovedhanen og hold øje med om vandmåleren kører, selv om der ikke tappes vand fra nogle vandhaner eller aftapningssteder. Hvis vandmåleren kører, kan der være en utæthed, og man bør ringe efter en VVS’er. Luk for vandet.
3. Tjek også dit tag eller facaden på huset for små revner, hvor sne eller is kan ligger og smelte og give fugtskader. Tjek også loftet.
Om LB Forsikring
LB Forsikring er Danmarks største medlemsejet forsikringsselskab, og består af forsikringsgrupperne Lærerstandens Brandforsikring, Runa Forsikring og Bauta Forsikring.
LB Forsikring har lige over 450.000 medlemmer fordelt i hele landet.
Følg pressemeddelelser fra LB Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LB Forsikring
Kraftige byger og skybrud på vej til danskerne – sådan kan du begrænse skaderne7.6.2026 08:38:19 CEST | Pressemeddelelse
En våd søndag venter. DMI melder om risiko for både kraftige regnbyger, skybrud og torden i løbet af dagen. LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, kommer her med en række gode råd til at undgå vandskader.
Tørt i Danmark: LB Forsikring advarer mod brug af ukrudtsbrænder og åben ild28.5.2026 15:37:39 CEST | Pressemeddelelse
LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsfællesskab, advarer mod brug af ukrudtsbrænder og åben ild, mens brandfaren er meget høj. Der er allerede blevet anmeldt skader for millioner i maj, og i øjeblikket stiger risikoen for brand, da både dele af Fyn, Sjælland, Bornholm og Østjylland nærmer sig maksimum på brandfareindekset.
Rejse: Ved du, om du har de anbefalede vacciner til dit rejsemål?20.5.2026 09:34:17 CEST | Pressemeddelelse
Skal du ud at rejse til sommer? Så er det nu, du bør undersøge, om du skal vaccineres forud for ferien. En ny medlemsundersøgelse fra Danmarks største medlemsejede privatforsikringsselskab, LB Forsikring, viser, at seks ud af 10 medlemmer ikke helt har styr på hvilke vaccinationer, der anbefales til forskellige rejsemål.
Risiko for lokale skybrud: Ved du, hvordan du undgår skader?11.5.2026 13:04:22 CEST | Pressemeddelelse
Dele af det sydlige Sjælland og Lolland-Falster går en våd eftermiddag i møde. DMI har udsendt et varsel om risiko for både kraftige regnbyger og lokale skybrud. LB Forsikring kommer her med en række gode råd til at forebygge vandskader.
LB Forsikring advarer mod tasketyverier fra cykler6.5.2026 09:02:47 CEST | Pressemeddelelse
Skadebehandlerne hos LB Forsikring, der er landets største medlemsejede privatforsikringsselskab, oplever i øjeblikket en stigning i antallet af henvendelser om tasketyveri fra cykler. Derfor opfordrer selskabet til, at cyklister er ekstra påpasselige på cykelturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum