Nivaagaards Malerisamling

WETLAND – Michael Kvium: 2. plads over mest besøgte udstillinger

Del

’Hvis den her udstilling var en sang, ville det være en blues’, har Michael Kvium sagt om WETLAND, der blev skabt som en totalinstallation til Nivaagaards Malerisamling og netop har haft sin allersidste åbningsdag.

Besøgstallene er imidlertid ingen blues: Hele 38.682 gæster har besøgt det rørende og foruroligende Kviumske univers, hvilket giver udstillingen en fornem 2. plads over museets mest besøgte udstillinger nogensinde.

The Pattern, Lucy, Tearfall, Michael Kvium, 2024.
The Pattern, Lucy, Tearfall, Michael Kvium, 2024. Foto: Anders Sune Berg

Kun overgået af William Morris

Der var forventningsfuld spænding i luften, da vi i oktober sidste år slog dørene op til særudstillingen WETLAND, skabt af en af landets mest folkekære billedkunstnere, Michael Kvium.

Nu kan besøgstallene bekræfte, at udstillingsperioden har været yderst velbesøgt, da hele 38.682 gæster har besøgt udstillingen, som har haft 113 åbningsdage og dermed 342 gæster pr. dag i gennemsnit. Dette placerer udstillingen på en flot 2. plads over museets mest besøgte udstillinger, kun overgået af den legendariske særudstilling William Morris. Al magt til skønheden! i 2019.

Duncan Grant, Linen Chest, c. 1917. The Charleston Trust. PR foto ibm. Bloomsbury-gruppen

Bloomsbury-gruppen: Den længe ventede efterfølger til William Morris

Særudstillingen WILLIAM MORRIS. Al magt til skønheden! om den engelske multikunstner William Morris, hvis mønstre og tanker revolutionerede britisk design, blev vist på Nivaagaards Malerisamling i 2019. Det var første gang, at William Morris kunne opleves på en museumsudstilling i Danmark, og udstillingen er til dato museets mest besøgte med 55.780 gæster – nu efterfulgt af WETLAND – Michael Kvium.

Lige nu tæller vi ned til den 6. marts, hvor vi endelig kan præsentere den længe ventede opfølger på Morris-udstillingen: Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve, hvor vi fordyber os i den næste generation af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, design, økonomi, kærlighed og livsførelse. Udstillingen er samtidig den første udstilling i Danmark om Bloomsbury-gruppen.

Særudstillingen viser mere end 120 kunstværker og genstande indlånt fra The Charleston Trust og andre samlinger i England, scenograferet med gruppens tekstiler og fotografier.

Læs mere her om udstillingen Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve.

William Morris, Strawberry Thief (Jordbærtyv), 1883. Tryk på bomuldsstof.

Kontakter

Billeder

The Pattern, Lucy, Tearfall, Michael Kvium, 2024.
The Pattern, Lucy, Tearfall, Michael Kvium, 2024.
Foto: Anders Sune Berg
Download
Duncan Grant, Linen Chest, c. 1917.
Duncan Grant, Linen Chest, c. 1917.
The Charleston Trust. PR foto ibm. Bloomsbury-gruppen
Download
William Morris, Strawberry Thief (Jordbærtyv), 1883. Tryk på bomuldsstof.
William Morris, Strawberry Thief (Jordbærtyv), 1883. Tryk på bomuldsstof.
Download

Links

Om Nivaagaards Malerisamling:

Nivaagaards Malerisamling er et klassisk kunstmuseum med en unik samling af 500 års verdenskunst fra italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk 1800-tal samt skiftende særudstillinger med nyere eller moderne kunst. Museet ligger i en smuk gammel rododendronpark, der også huser det populære 'Reservat for truede ord' med omkring 100 ord, som er ved at forlade vores sprog

Følg pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nivaagaards Malerisamling

Kunstnerkolonien i Hornbæk forlænges til 15. juni4.3.2025 14:36:40 CET | Pressemeddelelse

Publikums store interesse for at se værkerne fra DR-serien 'Kunstnerkolonien i Hornbæk' får Nivaagaards Malerisamling til at forlænge udstillingen med to måneder frem til 15. juni. Det giver endnu flere gæster mulighed for at møde værkerne af de seks samtidskunstnere sammen med museets samling af 500 års verdenskunst og særudstillingen om et andet vigtigt kunstnerfællesskab for 100 år siden, 'Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve', som åbner 6. marts.

Invitation: Pressevisning på 'Bloomsbury-gruppen. Kunsten at leve'25.2.2025 09:11:30 CET | Pressemeddelelse

Onsdag 5. marts kl. 11 • Direktør ved Nivaagaards Malerisamling, Andrea Rygg Karberg, byder velkommen. • Kurator Lise Villemoes Grønvold fortæller om særudstillingen • Mulighed for fotografering og interviews Presse, der ønsker at deltage i pressevisningen, bedes tilmelde sig på forhånd inden 4. marts til kommunikationsansvarlig Kirsten Baltzer Kahr: kbk@nivaagaard.dk Nivaagaards Malerisamling åbner den 6. marts dørene til den første udstilling i Danmark om Bloomsbury-gruppen. Med dyrkelse af det, de kaldte livets kunst, skabte kredsen af britiske pionerer inden for litteratur, kunst, design, økonomi og livsførelse et nybrud i årtierne omkring 1. verdenskrig, der stadig rækker ind i vores tid 100 år senere. Bloomsbury-gruppen opstod omkring den engelske forfatter Virginia Woolf og hendes søster, maleren Vanessa Bell, og er opkaldt efter det kvarter i London, hvor gruppen havde base. Trangen til at sætte præg på verden ved at male, tænke, skrive og drømme holdt gruppen sammen gennem 60

TALK: Kunstnerkolonien i Hornbæk17.2.2025 11:32:29 CET | Pressemeddelelse

Kom helt tæt på fire af de medvirkende kunstnere i Kunstnerkolonien i Hornbæk, når de træder op på scenen til en samtale om deres kunstneriske virke. Michael Thouber, direktør for Ny Carlsbergfondet, er moderator, når Jeannette Ehlers, Noah Umur Kanber, Christian Schmidt-Rasmussen og Kasper Eistrup giver et indblik i deres arbejde og i skabelsesprocessen bag kunstværkerne i DR's aktuelle serie og udstillingen på Nivaagaards Malerisamling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye