Gylle.dk

Den danske landmand er en sprøjtegris

Del

Trods 40 års indsats med politiske handlingsplaner for at skrue ned for forbruget af pesticider har danske landmænd aldrig sprøjtet så meget og med så megen giftstof som i dag. Blandt de ubekymrede sprøjtegrise møder man landbrugets førstemand. Han anvender sågar kemiske midler, der er mistænkt for at fremkalde både kræft og fosterskader og med langvarige skadevirkninger for vandlevende organismer

Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger, men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger, men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.

Glem alle de smukke ord om integreret planteavl (IPM), regenerativt landbrug og conservation agriculture (CA), når de markedsføres som dyrkningsformer med potentiale til at redde både klimaet og biodiversiteten. Tester man sandhedsværdien af de rosenrøde påstande mod de hårde fakta i den seneste Bekæmpelsesmiddelstatistik, så falder lovordene til jorden med et brag. 

Med en behandlingshyppighed på 5,37 sprøjteture i gennemsnit på hver eneste mark og et totalt forbrug af aktive giftstoffer på 3594 tons sætter danske landmænd en chokerende rekord. Den dementerer alle påstande om, at de meget omtalte dyrkningsformer, konventionelt regenerativt landbrug og conservation agriculture, skulle være fremtiden. Begge former bygger på den pløjefri metode, men prisen for at stille ploven væk er et stærkt øget giftforbrug. Formodentligt er det en del af forklaringen på det galopperende forbrug af sprøjtegifte.

Siden 1986 har skiftende regeringer og folketingsflertal vedtaget seks handlingsplaner, der alle sigtede mod at reducere forbruget af sprøjtegifte ud fra en voksende erkendelse af truslen fra den kemiske miljøforurening, som landbruget gør sig skyldig i. Ingen af planerne har virket, som det fremgår af de aktuelle forbrugstal, hvilket i høj grad skyldes, at de altid var baseret på ’frivillighed’.

Landbrugets førstemand er på sprøjten
Blandt de lovlige sprøjteprodukter i dag er der særdeles skrappe sager, men det afskrækker ikke rigtige landmænd. Det demonstrerer toppen af dansk landbrug.

En oplagt rollemodel for mange agroproducenter er svineproducent Søren Søndergaard fra Gadbjerg i Midtjylland. Han har været formand for lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer siden november 2020 og senest genvalgt i november 2024, så hans adfærd kan opfattes som typisk for udøvere i det danske landbrugserhverv.

Lad se nærmere på Søren Søndergaards forbrug af sprøjtegifte. 

Det fremgår af en aktindsigt i de lovpligtige sprøjteindberetninger til Miljøstyrelsen, at Søndergaard anvendte 34 forskellige sprøjtemidler i dyrkningssæsonen 2023. De blev brugt til et bekæmpe uønskede planter og insekter samt forebygge svampesygdomme i korn, raps, kartofler og rajgræs.

Ser man nærmere på Miljøstyrelsens advarsler på de enkelte produktetiketter, så anvendte Søndergaard 15 sprøjtegifte, der var mærket som ”meget giftig med langvarige virkninger for vandlevende organismer”, altså næsten halvdelen (44%) var faremærket som voldsomt skadelige for biodiversiteten. 

Nok så foruroligende vil det nok forekomme mange, at Søndergaard faktisk også har valgt at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Øvrige advarsler omhandlede bl.a. ”farlig for bier” og ”risiko for organskader”, ”livsfarlig ved indtag”, osv.

Se svineproducent Søren Søndergaard indberettede sprøjtninger fra planperioden 2022-23 (vedhæftet).

Hykleriet springer i øjnene
Spørgsmålet er, om Søren Søndergaard er en enestående sprøjtegris, eller om han repræsenterer gennemsnittet? 

En samlet analyse af de lovpligtige indberetninger viser, at Søndergaard faktisk ligger i den mere moderate ende af hitlisten over giftbrugere. Den toppes af virksomheden Brdr. Kjeldahl I/S på Samsø, der bl.a. producerer frugt og grønt til Salling-koncernens Netto-kæde. Brdr. Kjeldahl I/S indberettede i 2022 et sprøjtemiddelforbrug på 67 forskellige produkter. 

Betragter man Søndergaards giftforbrug i forhold til Landbrug & Fødevarers officielle politik for pesticider, springer hykleriet straks i øjnene. På hjemmesiden hedder det, at det er Landbrug & Fødevarers holdning, at pesticider skal bruges efter princippet ”så lidt som muligt, så meget som nødvendigt”. Lobbyorganisationen vil næppe kunne forklare og forsvare det som ”nødvendigt” for en veluddannet landmand at anvende sprøjtemidler, der mistænkes for både kræftfremkaldelse og fosterskader.

Samme diskrepans mellem de officielle ord og den faktiske virkelighed gør sig gældende i forhold til Miljøstyrelsens regulering af de skrappe sprøjtegifte. Indtil for få år siden lød den officielle erklæring, at pesticider kun bliver godkendt, hvis ”de kan anvendes sikkert i forhold til mennesker og miljø”. I lyset af de mange godkendte produkter, der mistænkes for at volde kræft og fosterskader samt langvarige virkninger på vandmiljøet virker det logisk, at denne erklæring i dag er fjernet fra styrelsens hjemmeside.

Ser stort på EU-direktivet
Værre er det, at Miljøstyrelsens politik er milevidt fra at være i overensstemmelse med EU-direktivet for bæredygtig anvendelse af pesticider.  Dette direktiv introducerede integreret planteavl (IPM) i medlemsstaterne i 2009.

Direktivet ”fastsætter en ramme, der skal sikre en bæredygtig anvendelse af pesticider ved at mindske risici og virkninger for menneskers sundhed og miljøet ved at fremme anvendelsen af integreret bekæmpelse af skadegørere og alternative metoder eller teknikker så som ikke kemiske alternativer til pesticider”.  

Sådan præsenterer Miljøstyrelsen direktivet, som blev vedtaget af EU i 2009. At myndighederne og landbrugserhvervet siden da har set stort på direktivet, fremgår med al tydelighed af det aktuelle rekordhøje forbrug af sprøjtegifte.

Så hvad gør den ansvarsbevidste landmand? Han holder op med at sprede sprøjtegifte, især hvis han har børn. 

Og hvad gør den bekymrede forbruger? Hun holder op med at købe fødevarer, der er fremstillet ved hjælp af sprøjtegifte. Så enkelt kan det siges.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De barske tal fra den seneste ’Bekæmpelsesmiddelstatistik’ fra Miljøstyrelsen afslører, at aldrig har danske landmænd sprøjtet så meget og med så store mængder giftstoffer som i vore dage. Tallene (2022) viser, at salget af aktivstoffer slog alle rekorder med 3594 tons. Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022.
De barske tal fra den seneste ’Bekæmpelsesmiddelstatistik’ fra Miljøstyrelsen afslører, at aldrig har danske landmænd sprøjtet så meget og med så store mængder giftstoffer som i vore dage. Tallene (2022) viser, at salget af aktivstoffer slog alle rekorder med 3594 tons. Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022.
Download
Indtil for få år siden lød den officielle erklæring, at pesticider kun bliver godkendt, hvis ”de kan anvendes sikkert i forhold til mennesker og miljø”. I lyset af de mange godkendte produkter, der mistænkes for at volde kræft og fosterskader samt langvarige virkninger på vandmiljøet virker det logisk, at denne erklæring i dag er fjernet fra styrelsens hjemmeside.
Indtil for få år siden lød den officielle erklæring, at pesticider kun bliver godkendt, hvis ”de kan anvendes sikkert i forhold til mennesker og miljø”. I lyset af de mange godkendte produkter, der mistænkes for at volde kræft og fosterskader samt langvarige virkninger på vandmiljøet virker det logisk, at denne erklæring i dag er fjernet fra styrelsens hjemmeside.
Download
Behandlingshyppigheden er et mål for antal gange hver hektar landbrugsjord kan sprøjtes med de indkøbte mængder gifte. Hyppigheden har aldrig været større end i dag (2022). Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022.
Behandlingshyppigheden er et mål for antal gange hver hektar landbrugsjord kan sprøjtes med de indkøbte mængder gifte. Hyppigheden har aldrig været større end i dag (2022). Kilde: Bekæmpelsesmiddelstatistik 2022.
Download
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger (billedet), men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Foto: Ole Hald, TV MIDTVEST
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger (billedet), men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Foto: Ole Hald, TV MIDTVEST
Download
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger, men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.
Svineproducent Søren Søndergaard, der er formand for Landbrug & Fødevarer, er blandt de danske landmænd, der sprøjter løs, som havde han ingen børn, hvilket ikke er tilfældet. Søndergaard har fire herlige unger, men alligevel valgte dansk landbrugs førstemand i 2023 at sprøjte med 7 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at skade det ufødte barn” og 5 produkter, der er faremærket som ”mistænkt for at fremkalde kræft”. Pressefoto fra Landbrug & Fødevarer.
Download
Advarslerne er ikke til at tage fejl af på de etiketter, som Søren Søndergaards sprøjtegifte er forsynet med. Kilde: Middeldatabasen.
Advarslerne er ikke til at tage fejl af på de etiketter, som Søren Søndergaards sprøjtegifte er forsynet med. Kilde: Middeldatabasen.
Download
Advarslerne er ikke til at tage fejl af på de etiketter, som Søren Søndergaards sprøjtegifte er forsynet med. Kilde: Middeldatabasen.
Advarslerne er ikke til at tage fejl af på de etiketter, som Søren Søndergaards sprøjtegifte er forsynet med. Kilde: Middeldatabasen.
Download

Vedhæftede filer

Links

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Ingen røg uden ild – Danmark hærger skovene i Baltikum20.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

En ny rapport, "No smoke without fire," fra miljøgrupperne NOAH, Save Estonia's Forests og Latvian Ornithological Society, har vist, at Danmarks bæredygtighedslov ikke rigtig har den effekt, man havde håbet. Loven skulle ellers beskytte klimaet og naturen, men den stopper ikke Danmark fra at importere masser af træ fra de baltiske landes skove, give statsstøtte til at brænde det af og samtidig kalde det for grøn og bæredygtig energi.

Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik18.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.

Regnen er forgiftet, men bønderne sprøjtede bare videre som om intet var hændt17.2.2025 05:55:00 CET | Aktuelt

”Fortidens synder” kalder de den store kemiske forurening, som i dag måles overalt i jord, vand, luft og alle levende organismer, men påstanden er i sig selv en løgn. Forureningen hører ikke hjemme i fortiden, når selv landmandens børn tisser sprøjtegifte hver morgen, og vel at mærke rester af de gifte, deres far og hans kolleger hvert år sprøjter ud over knap halvdelen af Danmarks areal. Og der er ingen udsigter til en renere verden – aldrig har danske landmænd sprøjtet så meget og med så store mængder giftstoffer som i dag

Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik15.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye