Fire nye professorer styrker idéhistorisk forskning på Aarhus Universitet

Afdelingsleder ved Afdeling for Filosofi og Idéhistorie, Asbjørn Steglich-Petersen, ser de nye professorer som en stor styrkelse af forskningsmiljøet:

"Jeg ser de fire nye professorater som en stor anerkendelse af afdelingens stærke idéhistoriske fagmiljø. Alle fire professorer har udviklet ambitiøse planer for forskning og undervisning, som professoraterne kan være med til at virkeliggøre."

Faglig spændvidde styrker forskningen og undervisningen

De fire nye professorer repræsenterer en bred faglig spændvidde, både metodisk og tematisk, hvilket vil bidrage til at styrke og nuancere idéhistorien som forskningsfelt. Asbjørn Steglich-Petersen fremhæver, at denne diversitet sikrer, at faget fortsat har en solid fundering:

"Professorerne repræsenterer tilsammen en stor faglig spændvidde, både med hensyn til metode og fokusområde, der gør, at vi også fortsat kan sikre en solid fundering i hele fagets bredde."

Idéhistories fremtidige betydning

Idéhistorie har længe spillet en central rolle i den danske offentlighed, og de nye professorater vil yderligere styrke fagets position, både nationalt og internationalt. Ifølge Asbjørn Steglich-Petersen vil professorerne ikke blot bidrage med ny forskning, men også styrke samarbejdet på tværs af discipliner og institutioner:

"Idéhistorie i Aarhus har gennem mange år udgjort en tydelig stemme i den danske offentlighed, og afdelingens forskere er eftertragtede samarbejdspartnere. Dette vil kun blive cementeret af disse nye professorater."

Mød de nye professorer

Anna Katharina Becker
Hvilket områder bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-Jeg er en tidlig moderne historiker, der arbejder med skæringspunktet mellem politisk tænkningshistorie, kønshistorie og retshistorie. I de kommende år vil min forskning især fokusere på fire områder: Jeg vil fortsætte med at tænke på kroppen i politisk tænkning, se på moderskabets rolle i idéhistorien, beskæftige mig med modens historie i idéhistorien, og jeg vil sige noget nyt om dansk enevælde.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Vi kæmper stadig med ligestilling i samfundet, men vi mener altid, at vi er nået langt i forhold til tidligere generationer. Min forskning viser, at ligestilling mellem kønnene altid har været tænkt på og ofte også har været krævet – for eksempel af Platon for flere tusinde år siden.

Hvordan kom du til at arbejde med dit forskningsområde? 
-Jeg studerede historie, politik og jura i Bonn, Milano og Berlin (hvor jeg også arbejdede i det tyske parlament), og jeg har altid ønsket at kende de historiske årsager til, at færre kvinder har magtpositioner sammenlignet med mænd. Under min ph.d.-afhandling på Cambridge og det følgende halvandet årti med forskning i Basel og her i Aarhus, er jeg overbevist om, at problemet er mere komplekst, at de historier, vi fortæller, er dybt fejlbehæftede, og at vi i stedet bør se på kvindelig politisk inklusion. At have arbejdet i mange forskellige lande og miljøer bidrog også til min overbevisning om, at idéhistorie skal åbne sig for nye og tværfaglige forskningsområder.

Kontakt
Anna Katharina Becker
Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: anna.becker@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2246

Casper Andersen

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-Jeg forsker i videnskabens og teknologiens idéhistorie, dvs. de i forestillinger, forventninger, håb og bekymringer, der knytter til videnskab og teknologi både historisk og aktuelt. Det har jeg blandt andet undersøgt i koloniale og post-koloniale sammenhænge, indenfor det tidlige FN-system og aktuelt omkring klima- og atomtruslen.  Det er forskningsområder, jeg kommer til at fremme i mit professorat.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Udfordringerne vi står med i verden i dag, er tæt forbundet med videnskab og teknologi – tænk fx på AI, kernevåben og klimakrise. Den situation forudsætter kritisk og konstruktiv omtanke bredt i samfundet, og de idéhistoriske perspektiver på videnskab og teknologi er her en afgørende ressource. Idéhistoriske perspektiver indgår allerede i videnskabsdiplomati, virksomhedssamarbejde og ikke mindst i mange dele af uddannelsessystemet. Vi skal videre ad den vej – og mere personligt er professoratet et rygstød til at bidrage yderligere til den udvikling.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
-Interessen for de globale spørgsmål slog for alvor rod, da jeg som helt ung med rygsæk rejste rundt i forskellige dele af Afrika. Fagligt har mødet med de idé- og videnskabshistoriske miljøer i Aarhus – i samspil med universitetsmiljøer i England – været helt afgørende for måden, jeg forstår og tilgår mit forskningsfelt.

Kontakt
Casper Andersen
Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: ideca@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2893

Christian O. Christiansen

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-På den helt korte bane skal jeg følge tre bøger til dørs, som jeg alle forventer udkommer i 2025, nemlig mine to forskningsmonografier In Defense of Economic and Social Human Rights (Cambridge University Press) og Designing Global Economic Equality (Oxford University Press), samt min forskningsformidlende bog Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne (Aarhus Universitetsforlag). Med mit professorat vil jeg i vid udstrækning fortsætte min forskning indenfor de områder, jeg har specialiseret mig i. Jeg arbejder overordnet set med økonomisk, politisk og juridisk idéhistorie i især det 20. århundrede, og har gjort det i et amerikansk, globalt, og internationalt organisationelt perspektiv (FN). Jeg har både forsket individuelt og som leder af et større forskningsprojekt. Tematisk har min forskning omhandlet global kapitalisme, internationale menneskerettigheder, og global ulighed. I mit professorat vil jeg fortsætte min idéhistoriske forskning i disse emner, og så har jeg en ambition om at udvikle et stærkere humanistisk forskningsfokus på global ulighed og retfærdighed—emner der i dag dækkes mest af hhv. økonomer og filosoffer—hvilket har en lang række snitflader med andre forskningsfelter og praksisområder.  

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Min forskning i global ulighed tilbyder et bredere, mere holistisk og multidimensionelt perspektiv på nogle af samfundets aktuelle udfordringer. Som idéhistoriker er det muligt at blive domæneekspert på en række forskelligartede idéers historie, i mit tilfælde især økonomiske, politiske og juridiske idéers historie, og mere specifikt forestillinger om global kapitalisme, internationale menneskerettigheder, og internationalt samarbejde. Vores nutid er også historie og et produkt af historien. Ved at kontekstualisere og historisere disse idéer—bl.a. i forhold til større historiske og politiske dynamikker—får vi en bedre forståelse for, hvor vi har bevæget os hen historisk, og hvor vi står i dag. Idéhistorisk forskning er, som formentligt alle andre forskningsfelter, dybt specialiseret, men den tilbyder samtidigt et unikt helhedsperspektiv, der sætter både fortidens og nutidens idéer ind i en større sammenhæng. Dermed udstyrer den os forhåbentligt med en viden og et kompas, der gør os mere reflekterede, handlekraftige, og robuste i en nutid, der kan opleves fragmentarisk og uforudsigelig. Udover denne bredere relevans for det omgivende samfund, er jeg stolt af, at min og mine kollegaers forskning bl.a. er blevet citeret i FN’s Human Development Report, anerkendt af førende økonomer, og anvendt i økonomividenskabeligt pensum.      

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
-I forhold til mine nuværende forskningsinteresser udspringer den af en undren over spørgsmål, jeg tror, rigtigt mange andre mennesker også har stillet sig: Hvorfor er verden så ulige, som den er? Hvad er effekterne af global kapitalisme? Hvordan går det med de internationale menneskerettigheder? Den store forskel er så, at jeg har undersøgt disse spørgsmål idéhistorisk, og at jeg har haft det kæmpe privilegium at få lov at arbejde med disse spørgsmål i mit arbejde—og nu også fået et nyt, fornemt mandat til at gøre det fremadrettet.

Kontakt
Christian O. Christiansen
Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: idecoc@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2278

Louise Fabian

Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-Jeg forsker blandt andet i forholdet mellem forskellige human- og samfundsvidenskabelige vidensområders teoriudvikling og videnskabshistorie, og jeg skal i mit professorat udover selvfølgelig at bidrage til den idehistoriske og filosofiske forskning og fagudvikling også bidrage til at styrke transdisciplinær forskning, undervisning og samarbejder både på tværs af Aarhus Universitet og med eksterne aktører og praksisfelter.  Desuden glæder jeg mig til sammen med de af mine kollegaer der har beslægtede faglige interesser at bidrage til en styrkelse af idehistories globale dimensioner og inddragelse af nye kilder, aktører, teorier og forskningsspørgsmål.

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Jeg er optaget af forholdet mellem viden, videns mulighed for at intervenere i og samarbejde med praksisfelter og vidensproduktionens politik. Temaer der i høj grad aktuelle i forhold til de igangværende transformationer af måderne, viden skabes, bevæger sig og potentielt såvel demokratiseres som politiseres eller korrumperes. Min forskning i forholdet mellem forskellige vidensaktører, sociale bevægelser, og vidensproduktion er desuden relevant i forhold til en række aktuelle temaer relateret til eksempelvis klima, miljø, køn, diversitet, ulighed, sundhed, kultur-, by- og boligpolitik etc.

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
-Jeg har altid har haft en ret umættelig trang til at begribe og kortlægge forskellige nye fagområder, discipliner og teorier. Med tiden sker der så det særligt givende, at man kan kortlægge korrespondancer og bevægelser på tværs af discipliner og fagtraditioner. I den forbindelse er jeg optaget af i min forskning at bringe idéhistoriens kritiske udforskning af ideers kontekster, bevægelser og transformationer sammen med den filosofiske spørgen til begrebslige implikationer og den erkendelse- og betydningsskabelse der sker i vores egen udforskende skriven.

Kontakt
Louise Fabian
Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: idelfl@cas.au.dk
Telefon:  +45 8716 2658