Fiskerikontrollen stiller skarpt på ulovligt fiskeri af stenbider
Ved årsskiftet trådte det nye forbud mod erhvervsfiskeri af stenbider i kraft. Medio januar trådte et lignende forbud for lyst og fritidsfiskere i kraft. Det betyder, at det ikke er tilladt hverken at fiske, medbringe eller lande stenbidere i danske farvande frem til den 31. december 2025. Fiskerikontrollen vil derfor i år have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.

Udviklingen af stenbiderbestanden i danske farvande har de seneste år været nedadgående, ligesom den biologiske anbefaling fra DTU Aqua har været at stoppe fiskeriet. På den baggrund har minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) besluttet at sætte stenbiderfiskeriet på pause i 2025 for at give plads til, at bestanden kan genoprettes.
”I 2025 er der totalforbud mod fangst eller bifangst af fiskeri af stenbider. Hvis man som fisker får en stenbider i nettet, skal den derfor genudsættes straks så nænsomt som muligt. Det betyder, at man heller ikke må opbevare stenbider på hverken fartøj eller tage den med i land. Alle overtrædelser vil blive vurderet og hvis relevant sanktioneret. Reglerne er til for at beskytte bestanden af stenbideren, så bestanden kan genoprettes”, fortæller vicefiskeriinspektør Tim Rasmussen Schjoldager.
Forbuddet mod erhvervsmæssigt fiskeri af stenbider gælder alle danske fartøjer, der er registreret til erhvervsmæssigt fiskeri, ligesom det omfatter landing af stenbider som bifangst.
Den eneste undtagelse fra dette forbud vil være fiskeri fra fartøjer, der indgår i et godkendt forsøgsfiskeri, som kan bidrage til viden om bestandens eksisterende tilstand.
Forbuddet gælder for resten af 2025 og omfatter ligeledes lyst- og fritidsfiskeri.
I vintermånederne, der traditionelt har været højsæson for fiskeri af stenbider i danske farvande, vil Fiskerikontrollen have særligt fokus på kontrol af, at forbuddet mod fiskeri af stenbider overholdes.
Læs mere om forbuddet mod erhvervsfiskeri af stenbider i 2025
Læs mere om forbuddet mod fritidsfiskeri og lystfiskeri af stenbider i 2025
Om Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen er en styrelse under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter en central del med afdelinger i både København og Sønderjylland samt en regional fiskerikontrol med lokalafdelinger flere steder i landet og tre fiskerikontrolskibe.
Følg pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord29.10.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fiskerikontrollen fik sat en stopper for ulovligt fiskeri i Haderslev Fjord, hvor en eller flere fiskere, havde udsat åleruser ulovligt i vandet. Fangsten i ruserne blev straks genudsat.
Kribler det i dine planter – så er der måske en karantæneskadegører på spil14.10.2025 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tager du planter med hjem fra ferien? Køber du planter på webshops uden for EU? Så er der god grund til at læse med her. For udenlandske planter og frø, kan nemlig potentielt indeholde voldsomt skadelige biller og sygdomme, som er en trussel mod dansk natur. Det stiller Landbrugs- og Fiskeristyrelsen skarpt på i plantesundhedskampagnen #PlantHealth4Life, hvor du som borger kan få information om, hvordan du hjælper med at passe på naturen.
Fiskerikontrollen fjerner ulovlige garn i Grund Fjord8.10.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landbrugs- og Fiskeristyrelsens fiskerikontrollører har været på kontrol i Grund Fjord tæt på Randers, hvor fiskerikontrollen konfiskerede to ulovligt udsatte nedgarn med både ørreder og aborrer. Kontrollen skete på baggrund af en anmeldelse om ulovligt fiskeri fra en årvågen borger.
Plantefonden deler 213,5 millioner kroner ud til 45 grønne projekter8.10.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske forbrugere skal have godt grønt på tallerkenen, og derfor støtter Plantefonden årligt dusinvis af nye grønne projekter, der skal gøre hverdagen mere planterig. Nu er Plantefonden så klar til at præsentere de 45 nye projekter, som har modtaget tilsagn om tilskud i årets ansøgningsrunde.
Fiskerikontrollen stopper ulovligt ålefiskeri i Veserne og Ferring Sø7.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrol af det rekreative fiskeri i Veserne og Ferring Sø nær Lemvig og Harboøre afslørede ulovligt fiskeri efter ål og førte til konfiskering af 12 ruser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum