Regnen er forgiftet, men bønderne sprøjtede bare videre som om intet var hændt

Sprøjtemidler bevæger sig langt uden for landmandens mark. Som bittesmå dråber (aerosoler) flyver de vidt omkring i atmosfæren, før de udvaskes i en regnbyge og falder til jorden langt fra den mark, hvor de skulle have gjort nytte.

Den kemiske suppedas, som landbruget har syltet samfundet ind i, skaber blodkræft  hos børnene, brystkræft  hos dine døtre og Parkinsons Sygdom hos dig selv som ældre, samtidig med at drikkevandet forgiftes  i kommune efter kommune. 

Sådan har det været i mindst 50 år, og gennem netop det halve århundrede har den sjette masseuddøen taget fart i naturen. Man skal være blind eller landmand for ikke at se den tragiske sammenhæng.

Giftige regnbyger
Allerede i begyndelsen af 1990’erne stod det klart, at der sker en spredning af sprøjtegifte ud over alle grænser. Denne alarmerende viden gav anledning til, at Nordisk Ministerråd tog initiativ til en storstilet undersøgelse af de kemiske regnbyger. Resultaterne blev præsenteret i medierne i 1995, bl.a. i det danske tidsskrift Teknologidebat.

Forskere fra Danmark, Sverige, Finland og Norge indsamlede regnvandsprøver i de fire lande gennem det meste af 1993, hvorefter vandet blev analyseret for op til 18 pesticider, bl.a. phenoxysyrerne dichlorprop, mechlorprop, MCPA, 2,4-D samt atrazin, bentazon og simazin, der alle er ukrudtsmidler. Desuden undersøgte man for insekt-midlerne cypermethrin, lindan og demethoat samt svampemidlet propiconazol. 

Da man ønskede at få et billede af spredningen, blev der indsamlet regnvand både nær og fjernt fra landbrugsområder. Men resultaterne viste samme forstemmende billede: Pesticiderne er overalt, hvis man analyserer for dem. I størst koncentration nær landbrug, men stofferne transporteres hurtigt og effektivt over store afstande i atmosfæren.

Fra Abisko 200 kilometer nord for Polarcirklen, over Grib Skov og Ulfborg i Vestjylland til Niedersachsen i Tyskland blev stofferne MCPA, dichlorprop, mechlorprop og visse steder 2,4-D fundet i koncentrationer på op til 0,2-0,4 mikrogram pr. liter. Både i EU-landene og alle de nordiske lande havde man allerede i 1993 politisk fastsatte grænseværdier for drikkevand på 0,1 mikrogram pr. liter for forurening med disse sprøjtemidler. 

Især i landbrugets sprøjtesæsoner, maj-juni og oktober-november, var regnbygerne belastet med så store mængder hormonsprøjtemidler, at grænseværdierne for drikkeligt vand var overskredet op til fire gange. Værst stod det til nær landbrugsområderne, men selv i fjerne fjeldegne som Tromsø i Nordnorge og Abisko i svensk Lapland falder de giftbelastede regnbyger.

Vi har vidst det i 40 år
To forskere fra Statens Planteavlsforsøg i Flakkebjerg ved Slagelse havde ansvaret for at indsamle og analysere de danske regnvandsprøver, der blev hentet på de to skovdistrikter, Ulfborg i Vestjylland og Grib Skov i Nordsjælland, for at udelukke vinddrift af sprøjtemidler fra nærliggende landbrug. 

Af i alt 20 prøver fra maj til september 1993 blev der fundet sprøjtemidler i fem; tre af de fem positive prøver overskred de danske grænseværdier for drikkevand. I et interview med Teknologidebat udtalte den ene forsker: 

– Der er overhovedet ingen tvivl om, at naturen påvirkes. Vi kan godt glemme den gamle barnetro, at når der sprøjtes, så er det kun landbrugets afgrøder, der rammes. Det er ikke længere korrekt.

Andre forskere betragtede det dog som noget nær umuligt at dokumentere, hvilken direkte skade et bestemt sprøjtemiddel påfører den vilde flora og fauna. De mange hundreder af forskellige kemiske stoffer har en overlappende effekt, og de spiller sandsynligvis sammen med en række stoffer fra andre forureningskilder.

Dog var man ikke i tvivl om, at pesticiderne i regnvandet giver skader på miljøet. En regnbyge på 20 millimeter i maj, hvor der sprøjtes med ukrudtsmidler i korn, giver et nedfald af aktivt giftstof pr. hektar, der kan overskride den grænse, hvor mere end fem pct. af de levende organismer påvirkes med 95 pct. sandsynlighed.

Forskningschef Hans Løkke fra Danmarks Miljøundersøgelser i Silkeborg var en af de første forskere, der forsøgte at beregne den »økotoksikologiske effekt«, dvs. skaderne på naturen, ved regelret anvendelse af godkendte sprøjtemidler. Hans Løkke udtalte i 1995:

– Man kan sige, at det er ret rædselsfuldt. Problemet er jo, at det ikke bør finde sted. Når man betragter de naturlige økosystemer, f.eks. sjældne plantesamfund som højmoser, så vil fredning og beskyttelse måske vise sig at være forgæves, fordi indsatsen anfægtes, når pesticiderne falder overalt med regnvandet. Vi kan jo ikke bygge glastag over naturen; derimod kunne vi foretage nogle reguleringer.

Stadig giftrester i regnbyger
Siden 1995 er et stort antal sprøjtemidler blevet forbudt herhjemme, bl.a. de meget benyttede phenoxysyrer dichlorprop og mechlorprop. Det har betydet, at disse stoffer ikke er fundet i regnvandsprøver i Danmark efter 1998. Til gengæld dukker de op igen og igen i prøverne fra både drikkevand og grundvand. De forsvinder ikke, bare fordi de er blevet forbudte.

Og der er stadig giftrester i den danske sommerregn. På baggrund af den store undersøgelse, der er omtalt ovenfor, og tilsvarende resultater fra andre europæiske lande, indledte Miljøstyrelsen i 1996 en ny undersøgelse, der bl.a. skulle kortlægge pesticidernes evne til at spredes i atmosfæren og deres effekt på planter. Miljøstyrelsen havde erkendt, at man manglede viden om en række af disse forhold i forbindelse med godkendelser af nye sprøjtemidler.

Resultaterne blev offentliggjort i 2001, og de kan sammenfattes ganske kort: Miljøstyrelsen har konstateret, at der er flest pesticider i regnen, når der sprøjtes på markerne!

Ellers var det småt med håndfaste fremskridt i forskernes viden. Man måtte se i øjnene, at der mangler ordentlige metoder til at måle sprøjtemidlernes fordampning, og der mangler oplysninger om helt basale processer og kemiske reaktioner i atmosfæren. Til trods for store mangler ved den model, man udviklede for at kunne beskrive transporten i atmosfæren og nedfaldet af pesticider, var man dog i stand til at skønne, at »ca. 25 pct. af den fordampede mængde af letopløselige pesticider kan afsættes inden for to kilometer fra kildeområder.«

Analyserne af regnvandsprøver viste også, at der er en tydelig sammenhæng mellem pesticider i regnen og sprøjtetidspunktet. Logisk nok er der fleste sprøjtemidler i regn, der falder umiddelbart efter, at landmanden har været ud at sprøjte. Men man fandt også sprøjtemidler som f.eks. ukrudtsmidlet DNOC, selv om dette stof ikke havde været tilladt i Danmark i de seneste ti år. Indholdet var af samme størrelse som fund i England, Tyskland og Schweiz, så enten var stoffet transporteret langvejs fra eller også stammede det fra helt andre kemikalier end pesticider.

Endelig testede forskerne effekten af lave doser af ukrudtsmidlet mechlorprop på ukrudtsplanter, der er kendt for at være følsomme for dette middel, bl.a. hyrdetaske, alm. pengeurt, gul sennep, agertidsel, alm. haremad, hvidmelet gåsefod og alm. fuglegræs. Resultaterne viste, at selv de mest følsomme planter skulle have en dosis, der var ti gange højere end det højeste nedfald af stoffet i en to ugers periode i Danmark. Konklusionen var, at regnvandet i Danmark indeholdt så lave koncentrationer af mechlorprop, at det ikke påvirker planternes vækst. Den kombinerede effekt af flere sprøjtemidler, som faktisk forekommer på samme tid i regnvandet, blev dog ikke undersøgt.

Og hvad er det så kommet ud af al den forskning?
Her kommer status:

Siden 2001 har danske landmænd haft mulighed for at vælge mellem 2574 forskellige sprøjtemidler. Ukrudtsmidler har været de mest almindelige med 1292 markedsførte produkter, men antallet er skåret ned til 153 lovlige i dag. Insektmidlerne talte 412 markedsførte produkter, men kun 61 er lovlige i dag. Svampemidlerne talte oprindeligt 552 markedsførte, men i dag er der kun 104 lovlige produkter. 

Alle disse tal stammer fra Middeldatabasen, der føres af SEGES, som indtil for tre år siden var styret af lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer, men som i dag hævdes at være en uafhængig forskningsinstitution. 

Selvom antallet af lovlige pesticider er reduceret markant, så har det intet hjulpet. Der sprøjtes til gengæld mere end nogensinde tidligere. Du kan glemme alt om økologi, integreret plantebeskyttelse (IPM), regenerativt landbrug, conservation agriculture, osv. Det er bare mundsvejr og vildledende propaganda. De barske tal fra denne seneste ’Bekæmpelsesmiddelstatistik’ fra Miljøstyrelsen afslører, at aldrig har danske landmænd sprøjtet så meget og med så store mængder giftstoffer. 

Tallene (2022) viser, at salget af aktivstoffer slog alle rekorder med 3180 tons, mens behandlingshyppigheden toppede med 5,37 årlige sprøjtninger i gennemsnit af hver eneste mark. Det er den højeste værdi siden1997. 

Kald lige landbrugets miljøforurening med sprøjtegifte for 'fortidens synder' endnu en gang, og kald lige den danske landmand for ansvarsbevidst. Så vil jeg til gengæld kalde dig Mads.