Akvakultur – central rolle i Danmarks klimamål
13.2.2025 13:24:50 CET | Dansk Akvakultur Producentorganisation | Pressemeddelelse
Debatten om akvakultur er både relevant og nødvendig for at oplyse forbrugerne om denne sektors potentiale. Akvakultur er en integreret del af den grønne omstilling og står højt på dagsordenen i EU. Desværre er interessen for akvakultur ikke lige så fremtrædende i Danmark, på trods af landets ambitiøse klimamål for 2030.

Akvakultur spiller en væsentlig rolle i fødevaresikkerheden og fremhæves i EU’s grønne pagt som en bæredygtig proteinkilde med et lavere CO2-aftryk end mange andre animalske proteinkilder. Alligevel udgjorde EU’s samlede akvakulturproduktion i 2020 under 1 % af den globale produktion, mens importerede produkter dækkede over 60 % af EU’s samlede forsyning af fisk og skaldyr. Den bæredygtige udvikling af akvakultur i EU – herunder Danmark – er et af hovedmålene i den fælles fiskeripolitik og et centralt element i strategien for den blå økonomi.
I Danmark er væksten i akvakultursektoren desværre fortsat hæmmet af fysisk planlægning og reguleringsmæssige udfordringer. Ifølge en offentliggjort rapport fra DTU forventes akvakultur dog at kunne bidrage positivt til den grønne omstilling på flere områder. Samtidig anbefaler Fødevareministeriet i de nyeste officielle kostråd, at danskerne reducerer deres kødforbrug og i stedet øger indtaget af fisk og skaldyr med hele 66 %. fra ca. 14 kg om året til ca. 23 kg om året.
Da både EU-Kommissionen og Ministerrådet ønsker at mindske EU’s store afhængighed af importeret fisk og skaldyr, må det forventes, at efterspørgslen efter fisk produceret i dansk akvakultur vil stige markant. Akvakultur kan allerede i dag bidrage til en mere klimaeffektiv kost, da fiskeopdræt generelt har et væsentligt lavere klimaaftryk end andre animalske produktioner. For yderligere at understøtte den grønne omstilling er det dog afgørende, at der skabes mulighed for at øge produktionen i Danmark.
„Akvakultursektoren er klar til at bidrage til den grønne trepart og blive en del af løsningen,“ udtaler direktør for Dansk Akvakultur Producentorganisation.
„Men det kræver en aktiv indsats for at reducere de fysiske og lovgivningsmæssige barrierer, der i dag står i vejen for udviklingen af sektoren.“
For at sikre en styrket og bæredygtig udvikling af dansk akvakultur kræves der investeringer i forskning og teknologi samt et øget politisk fokus. Dansk akvakultur har potentialet til at blive en endnu mere klimaeffektiv og konkurrencedygtig sektor, samt at spille en central rolle i opfyldelsen af Danmarks klimamål.
Nøgleord
Kontakter
Cecilie Winther KristensenPresse- og kommunikationsansvarligDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:20150860cecilie@danskakvakultur.dkRené ChristensenDirektørDansk Akvakultur Producentorganisation
Tlf:52501118rene@danskakvakultur.dkVedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Akvakultur Producentorganisation
Dansk akvakultur får plads i nyt EU-forum om vandresiliens5.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aquaculture Advisory Council er udvalgt til EU-Kommissionens nye Water Resilience Stakeholder Platform. Brian Thomsen, chefkonsulent i Dansk Akvakultur Producentorganisation og formand for AAC, skal repræsentere den europæiske akvakultursektor i platformen.
Nyt groft hærværk mod havbrugsvirksomhed: Ingen skal gå på arbejde i frygt for vold3.8.2026 11:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Flere store arbejdsskibe tilhørende Musholm A/S i Reersø har fået skåret fortøjningerne over. På et af skibene er elektronisk udstyr i styrehuset blevet smadret med, hvad der efter skaderne at dømme kan ligne en økse. Dansk Akvakultur Producentorganisation kræver et klart politisk opgør med angreb på lovlige virksomheder og den stadig mere aggressive retorik mod havbrug.
Gentagne angreb på akvakulturvirksomheder kræver politisk handling30.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To akvakulturvirksomheder ved Snaptun er igen blevet udsat for omfattende hærværk. Fortøjninger til flere arbejdsskibe er blevet skåret over, og skibene risikerede at drive ud i et trafikeret farvand. Dansk Akvakultur Producentorganisation ser med stor alvor på hændelsen, der føjer sig til tidligere tilfælde af brandstiftelse mod erhvervets fartøjer.
Ny FN-rapport bakker op om behovet for mere akvakultur i Danmark og EU14.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FAO’s nye hovedrapport viser, at verdens produktion af fisk, skaldyr og andre akvatiske fødevarer har nået et historisk højt niveau. Væksten kommer i stigende grad fra akvakultur.
Dansk Akvakultur Producentorganisation åbner ny medlemskategori for tangproducenter9.6.2026 08:34:54 CEST | Pressemeddelelse
Ny medlemskategori skal give tangproducenter større adgang til DAPO og styrke organisationens repræsentation af et akvakulturerhverv i udvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum