Fritidsjob giver unge lyst til at gå i lære
En ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ viser, at knap halvdelen af de unge, der har haft et fritidsjob i en virksomhed, vælger at gå i lære efterfølgende. Håbet er, at nye regler, der gør op med upræcise og rigide arbejdsmiljøregler, kan få endnu flere til at tage et fritidsjob i en virksomhed, lyder det fra TEKNIQ.

Når en ung pige eller dreng træder ind i en virksomhed for at tjene lidt ekstra penge efter skoletid, så øger det også chancen for, at de senere vælger et liv som faglært.
Sådan lyder det i en ny medlemsundersøgelse fra erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomhederne i det tekniske erhvervsliv.
48 procent – eller knap halvdelen – af de virksomheder, der har haft unge ansat i fritidsjob, oplever, at de vender tilbage for at gå i lære.
- Når vi ved, at der kommer til at mangle faglærte til den bæredygtige omstilling, så er det meget vigtigt at se på, hvordan vi kan få flest mulige til at få øjnene op for de gode karrieremuligheder, der ligger i livet som faglært. Her er fritidsjob en rigtig god måde at teste af, hvad et arbejde i det tekniske erhvervsliv kunne byde på, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ.
Stopklods ryddet af vejen
Selvom fritidsjob er en god måde at få nye fremtidige medarbejdere på, så har mange virksomheder stødt panden mod en mur af arbejdsmiljøregler, hvor unge eksempelvis ikke har måttet bruge en skruemaskine.
De største udfordringer er arbejdstid og regler for, hvad de unge må arbejde med. Særligt fordi reglerne er upræcise i forhold, hvad de unge må lave – eller decideret ulogiske, hvilket får virksomhederne til at tøve med at ansætte unge i fritidsjob.
En ny bekendtgørelse fra januar i år har dog gjort reglerne mere klare og fleksible uden at gå på kompromis med de unges sikkerhed. Håbet er derfor, at det kan fjerne en stopklods for at endnu flere søger i retning af et liv som faglært.
- Unge skal selvfølgelig ikke komme til skade på deres fritidsjob efter skoletid. Det er selvsagt. Det kræver så også bare, at reglerne er så præcise og brugbare, at de ikke kommer til at spænde ben, når vi samtidig ved, at fritidsjobbene kan være en god indgang til at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne til senere i livet, siger Maria Schougaard Berntsen.
I alt har 1.229 medlemsvirksomheder besvaret spørgeskemaundersøgelsen (vedhæftet)
Yderligere information, kontakt:
Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ: 51309537 / msb@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Michael DegnPresseansvarlig
Tlf:77424227mdc@tekniq.dkVedhæftede filer
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Lav efterspørgsel i metalindustrien24.4.2025 09:35:11 CEST | Pressemeddelelse
Særligt metalindustrien er ramt af en tendens med færre ordrer og mindre mangel på medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Det er en træls udvikling for både virksomheder og samfund, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Grønt gearskifte i erhvervslivet: Flere vælger elvarebiler16.4.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af elvarebiler i Danmark er steget markant det seneste år – erhvervsorganisationen TEKNIQ roser det grønne valg, men advarer mod stopklodser.
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med jobcenterregimet9.4.2025 12:37:42 CEST | Pressemeddelelse
Den nye aftale på beskæftigelsesområdet er et vigtigt skridt mod et system, der sætter mennesker før proces. Ifølge erhvervsorganisationen TEKNIQ er tiden inde til at rydde op og give både borgere og virksomheder en mere enkel og meningsfuld indsats.
TEKNIQ: Trumps told kan bremse fremdriften2.4.2025 22:37:53 CEST | Pressemeddelelse
Trumps gengældelsestold kan få store konsekvenser for erhvervslivet og bremse den grønne og digitale omstilling af samfundet, frygter erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nye søgetal bekræfter stor udfordring1.4.2025 10:08:29 CEST | Pressemeddelelse
Kun 20 procent har igen i år valgt en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Det tal har ikke rykket sig i årevis, og det er en advarselslampe, der kalder på reel handling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum