TEKNIQ: Flot hæder til dansk svejser
Jakob Østergaard Nielsen fra Wind Steel i Vojens fik anerkendelse for sit høje faglige niveau ved EuroSkills 2025 i Herning.

Ved afslutningen af EuroSkills 2025 i Herning kunne Jakob Østergaard Nielsen fra Wind Steel i Vojens og det danske landshold tage imod en medallion for excellence i kategorien Welding. Prisen gives til deltagere, der leverer resultater på internationalt topniveau.
- Det er kæmpestort at få medallion for excellence. Det viser bare, at alt det slid og de mange timer har givet pote – også selvom jeg ikke står øverst på podiet. Jeg er virkelig stolt og taknemmelig for den støtte, jeg har fået fra både min træner og min arbejdsplads, siger Jakob Østergaard Nielsen.
En vigtig rollemodel
Hos TEKNIQ peges der på, at Jakob Østergaard Nielsen med sin præstation sender et stærkt signal om faglig kvalitet.
- Når en ung smed og svejser fra Danmark kan tage en medallion for excellence, viser det tydeligt, at vi har faglige miljøer i international klasse. Det er så godt gået af Jakob, og det er præstationer som denne, der skaber stolthed og motiverer flere unge til at vælge en faglært uddannelse, siger Maria Schougaard Berntsen, underdirektør hos TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
EuroSkills 2025 samlede lærlinge fra hele Europa i 47 forskellige fag og kulminerede med kåring af vindere og præmieoverrækkelse lørdag aften.
Yderligere information, kontakt:
Kathrine Ejdum Kjølberg, presseansvarlig i TEKNIQ: 77 41 15 60 / kek@tekniq.dk
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Imponerende medaljerække til danske talenter13.9.2025 20:35:47 CEST | Pressemeddelelse
Tre talenter fra det tekniske erhvervsliv har imponeret ved EuroSkills med en sølvmedalje, en bronzemedalje og en medallion for excellence. Deres talent og faglighed er en stor gevinst.
TEKNIQ: Flot medalje til dansk elektriker-talent13.9.2025 19:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Elektrikerlærling Casper Kærvang Pedersen fra Øgaard A/S sikrede sig en flot bronzemedalje ved EuroSkills 2025 i Herning.
TEKNIQ: Flot medalje til dansk vvs-talent13.9.2025 19:14:22 CEST | Pressemeddelelse
Foran et feststemt publikum i Herning kunne Andreas Fredberg Pedersen fra Vittrups Smedie & VVS træde op på podiet og sikre Danmark en sølvmedalje i Plumbing and Heating.
Ny metode giver boligejere et mere præcist energimærke12.9.2025 08:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Boligejere kan fremover få et energimærke, der bedre afspejler husets faktiske energiforbrug. En ny metodefrihed giver mulighed for at udvikle nye beregningsmodeller, der bedre tager højde for den teknologiske udvikling.
Lærling søges9.9.2025 09:21:19 CEST | Pressemeddelelse
Titel: Lærling i det tekniske erhvervsliv Start: Nu. Løn: Ja, selvfølgelig. Indflydelse: Mere end du tror.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum