Norrlyst gør populær pop-up restaurant permanent
13.2.2025 09:21:15 CET | Norrlyst Group ApS | Pressemeddelelse
Fra marts bliver speak-easy restauranten, Abigail, en permanent del af Norrlyst koncernen.

I 2024 var Abigail et hit med sin intime atmosfære, farverige retter og hemmelige vibe. Alt sammen beliggende i en gammel hattebutik midt i København.
Nu bliver succesen gentaget, og gæster kan, fra primo marts, bestille bord til en aften ud over det sædvandelige. Det er ikke kun et måltid, men en oplevelse der er på menuen.
“Der er tænkt over rejsen. Det er et sted, hvor man skal læne sig tilbage og tage imod indtrykkene og sanse. Man skal bare lade det ske. Vi vil rigtig gerne lege med oplevelsen og smagene, og det er også visuelt flot”, uddyber direktør i Norrlyst Koncernen, Bjarke Just Nielsen.
Selvom rejsen ikke var nem, så er Bjarke Just Nielsen glad for, at det endeligt blev muligt at gøre Abigail til en fast bestanddel af den københavnske madscene. Det første og mest alvorlige benspænd på rejsen, var problemer med tilladelser.
”Vi havde problemer med en gammel tilladelse fra før vi overtog lokalerne til at starte med, og derfor blev Abigail, til at starte med, en pop-up, som efterfølgende blev til Oasis Vinbar. Det gjorde vi for, at vi kunne beholde vores medarbejdere. Nu har vi endelig fået tilladelsen, og derfor bliver Abigail en fast bestanddel af Norrlyst grundet den større efterspørgsel. En form for Abigail 2.0.” fortæller Bjarke Just Nielsen.

Mal selv og intime rammer
Abigail kan rumme op til 24 gæster på en aften, og det er kun muligt at booke et seat, hvilket, på restaurant jargon, betyder at man har en hel aften i selskab med visuelt flotte og velsmagende retter med alt fra æbleskiver med et twist til retter med trøffel og kaviar. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Bjarke Just Nielsen beskriver blandt andet en af retterne, hvor gæsterne selv skal ”male” deres smage med pensel på et stykke middelhavs blåfinet tun.
”Så kan man male med smage som wasabi eller mælkebøtte og vise det til resten af bordet”

Bjarke Just Nielsen fortæller også, om et andet hovedfokus, der gør oplevelsen på Abigail helt særligt.
”Abigail hænger sammen med Oasis Vinbar, hvilket gør, at vi kan tilbyde et bredt vinkort til meget billigere priser end før. Vinen er også en stor del af oplevelsen på Abigail. Her har vi et 20 siders langt vinkort, som man kan dykke ned i og nørde i samarbejde med vores sommelierer. Alle retter bliver parret sammen med den helt rigtige vin”, afslutter Bjarke Just Nielsen.
Abigail åbner d. 5.marts, og man kan booke bord via www.norrlyst.dk/abigail.
Om Norrlyst Koncernen
Norrlyst driver 14 restauranter, herunder Væksthuset i Operaparken og Norrlyst i Tårnet på Christiansborg. Flere af koncernens restauranter, herunder Theo, Gabrielle og den oprindelige Norrlyst, er Michelin-anbefalede, hvoraf sidstnævnte har modtaget udmærkelsen “Bib Gourmand” flere gange. Norrlyst fokuserer på at skabe kvalitetsoplevelser til rimelige priser med friske, lokale og sæsonbaserede råvarer.
I 2024 blev Norrlyst Koncernen desuden kåret som Børsen Gazelle 2024 – en anerkendelse af koncernens bæredygtige vækst, der er drevet af passion og efterspørgsel.
Nøgleord
Kontakter
Christian Cederbek Sommer AnkerlundDriftsdirektør
Tlf:27838219christian@norrlyst.dkBilleder




Om Norrlyst
Norrlyst koncern er en kulinarisk familie bestående af 14 søskenderestauranter i København. Der lægges en dyd i at give vores gæster en smagsoplevelse og service ud over det sædvanlige for at afspejle, hvad Norrlyst står for. I samarbejde med lokale producenter og med bæredygtighed i fokus arbejder vores restauranter med de bedste lokale og sæsonbaseret råvarer, så vores gæster kan smage årets gang i den højeste kvalitet.
Følg pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norrlyst Group ApS
Abigail flytter til Axel Towers – lige under Tamashii28.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Abigail forlader Nørregade og flytter ind på 8. etage i Axel Towers, lige under Tamashii på 9. og 10. etage. Patrick Godborg, tidligere køkkenchef på Restaurant Radio, overtager køkkenet på den Michelin-anbefalede restaurant, mens Henrik Jyrk er husets gastronomiske samlingspunkt.
Nu kan du reservere bord på Tamashii i Axel Towers23.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for reservationer til Tamashii, Norrlyst Koncernens nye restaurant med Henrik Jyrk i spidsen på 9. og 10. etage i Axel Towers, er nu åben. Restauranten åbner i løbet af november, og allerede nu er det muligt at reservere bord fra 2. december.
Norrlyst og Henrik Jyrk går efter stjernerne: Tamashii åbner i toppen af Axel Towers27.8.2026 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Norrlyst Koncernen åbner i starten af november sammen med kokken Henrik Jyrk restaurant Tamashii på 9. og 10. etage i Axel Towers. Køkkenet bliver moderne asiatisk, ambitionen er Michelin-niveau.
11 restauranter fra Norrlyst Koncernen med i Falstaff Guide 202626.3.2026 13:11:47 CET | Pressemeddelelse
Falstaff har offentliggjort sin restaurantguide for 2026, og 11 restauranter fra Norrlyst Koncernen er med på listen.
Norrlyst og Vinimondo går sammen: Nu bliver vinoplevelsen endnu bedre for gæsterne!5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt partnerskab skal gøre det nemmere at vælge den rigtige vin – og give flere smagsoplevelser i København.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum