Erhvervshus Nordjylland

Korrigeret pressemeddelelse: Erhvervshus Nordjylland styrker erhvervsudviklingen i Nordjylland ved at styrke Erhvervshusets filial på Mors

Del

Erhvervshus Nordjylland ønsker at komme endnu tættere på de nordjyske virksomheder og styrke en stærk lokal tilstedeværelse overalt i Nordjylland. Derfor er planen, at Erhvervshus Nordjyllands nye forretningsudvikler får base i filialen på Mors, hvor også det lokale erhvervsråd og turismedestinationsselskabet holder til.

Medarbejdere taler sammen
Innovation, automatisering og grøn omstilling er nogle af topprioriteterne i vejledningen hos Erhvervshus Nordjylland.

Erhvervshus Nordjylland søger en forretningsudvikler, der kan yde specialiseret vejledning til virksomheder især inden for innovation, automatisering og bæredygtighed. Planen er, at forretningsudvikleren skal dække virksomheder i hele Nordjylland med udgangspunkt i basen i i Holgersgade i Nykøbing Mors.

Med en stærk indsigt i og erfaring med innovation, automatisering og grøn omstilling, f.eks. inden for energisektoren, vil den nye forretningsudvikler spille en central rolle i at styrke virksomhedernes bæredygtige modenhed og implementere cirkulære forretningsmodeller. Alt sammen for at accelerere de nordjyske virksomheders bæredygtige vækst, så de står stærkere.

 ”En stor del af vores virke er at indgå i tæt dialog med virksomheder om strategi, forretningsudvikling og udviklingsplaner. Typisk er vi i tæt dialog med virksomheder for at afdække deres konkrete udviklingspotentialer og bistå dem med at omsætte disse til reel forretningsudvikling og konkrete handlingsplaner. Vores fokus er blandt andet på innovation, automatisering og grøn omstilling”, fortæller adm. direktør fra Erhvervshus Nordjylland Lars Erik Jønsson.

Arbejdet med opsøgende virksomhedsrådgivning og udviklingssamarbejder på tværs af brancher og sektorer kommer i relation til den nye stilling til at foregå fra Mors.

Styrket samarbejde på tværs af erhvervsfremmesystemet

Selv om erhvervsudviklingen tager afsæt i virksomheder i Nordjylland, har Erhvervshus Nordjylland en bred vifte af nationale, regionale og lokale aktører, som de samarbejder med. Det er for at sikre virksomhederne den bedste vejledning. Gennem partnerskaber med Innovationsfonden, nationale erhvervsklynger som MADE, Odense Robotics og Energy Cluster Denmark samt regionale uddannelsesinstitutioner og beskæftigelsesaktører, får virksomhederne adgang til den nyeste viden og de mest relevante udviklingsforløb.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.

Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

50 mio. kr. skal hjælpe med bæredygtige omstilling i SMV'er9.1.2025 08:04:00 CET | Pressemeddelelse

Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange fortsat tøver med at kaste sig over arbejdet med dokumentation, fordi det er svært at få overblik over lovgivning og krav. Derfor sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen. En af de virksomheder, der ser en gevinst i bæredygtighed, er entreprenørvirksomheden S.P. Jensen i Svenstrup.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye