Erhvervshus Nordjylland

To nordjyske startups udvalgt til maritimt acceleratorforløb

19.6.2026 08:07:00 CEST | Erhvervshus Nordjylland | Pressemeddelelse

Del

De maritime startups, Nereus Dynamics og Viscendia, er to af de i alt fem danske startups, som netop er udvalgt til forløbet Maritime Stars. Et forløb, hvor de får direkte adgang til Det blå Danmark.

Viscendia med Cosmin Ciorba i front for pitchet gik videre til Maritime Stars
Viscendia med Michael Elmegaard og Peter Elmegaard i front gik videre til Maritime Stars

Nereus Dynamics og Viscendia blev udvalgt ved en pitchkonkurrence hos Port of Aalborg torsdag 18. juni. I alt deltog ti startups fra hele Danmark, hvor de præsenterede deres idéer for et dommerpanel med medlemmer fra nogle af landets førende maritime virksomheder.

Nereus Dynamics udvikler dual-domain droner med kapacitet til autonom overgang fra vand‑til‑luft og luft‑til‑vand samt undervandsnavigation. Mens Viscendia har lavet en videnplatform til at gøre visuel inspektion til struktureret, kontinuerlig intelligens. Det sker ved at samle og organisere data på tværs af assets og leverandører, så ejere får en sammenhængende skadeshistorik.

”Vi har haft et imponerende stærkt felt i år, og de udvalgte startups repræsenterer en meget høj kvalitet. De kommer med innovative løsninger, der kan bidrage til udviklingen af den maritime industri. For mange startups er den kommercielle rejse den største udfordring, og her kan Maritime Stars gøre en reel forskel ved at bygge bro til centrale virksomheder og beslutningstagere i branchen,” siger Allan Hejslet, projektleder i Erhvervshus Nordjylland.

Ind i maskinrummet med de store spillere

Dommerpanelet bestod af repræsentanter fra blandt andre Orskov Yard, VIKING Life-Saving Equipment, Semco Maritime, Hoyer VMS Group, DFDS, Green Instruments, DESMI, SH Group og Port of Aalborg. De bedømte de ti startups på deres forretningspotentiale, teknologiske nytænkning og teamets kompetencer.

Både Nereus Dynamics og Viscendia kommer til at arbejde tæt sammen med virksomhederne fra dommerpanelet, når de møder dem efter sommerferien til 1:1-samtaler, og når nogle af virksomhederne bliver tilknyttet de enkelte startups som advisory board.  

Maritime Stars-forløbet begynder med en inspirationstur til den internationale maritime SMM-messe i Hamborg den 2.–4. september 2026, og kort efter følger en kick-off camp hos Orskov Yard og Everllence i Frederikshavn den 22.–23. september 2026.

Om Maritime Stars

Maritime Stars er et acceleratorforløb for ambitiøse danske startups med løsninger til den maritime industri. Forløbet har særligt fokus på grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering.

Programmet ledes af Erhvervshus Nordjylland i samarbejde med Danske Maritime og er støttet af Den Danske Maritime Fond. Mere end 50 etablerede virksomheder og aktører fra branchen deltager som mentorer og partnere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Nereus Dynamics fik en af de fem pladser i Maritime Stars
Nereus Dynamics fik en af de fem pladser i Maritime Stars. Cosmin Ciorba stod for at pitche deres forretningside.
Download

Links

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.

Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye