Erhvervshus Nordjylland

Startup fra Fyn er udvalgt til attraktivt acceleratorforløb

19.6.2026 06:58:00 CEST | Erhvervshus Nordjylland | Pressemeddelelse

Del

NextMariner er blandt årets Maritime Stars. Den fynske startup blev udvalgt efter en intens pitchkonkurrence i Aalborg.

NextMariner er videre i Maritime Stars
NextMariner med Neha Mehta i front.

NextMariner er klar til årets Maritime Stars, som er et syv måneder langt acceleratorforløb med netværk, mentorordning og tæt samarbejde med industrien i Det Blå Danmark.

De blev udvalgt ved en pitchkonkurrence hos Port of Aalborg torsdag 18. juni, hvor i alt ti startups fra hele Danmark præsenterede deres idéer for et dommerpanel med medlemmer fra nogle af landets førende maritime virksomheder.

NextMariner har udviklet en samlet digital platform for den maritime industri, der forbinder aktører globalt og kombinerer netværk, synlighed, data og indsigt. Platformen er tænkt som en maritim, branche‑specifik platform på tværs af virksomheder og professionelle.

Ud overNextMariner er Nereus Dynamics ApS, Stonereefs A/S, CirQularBox ApS og Viscendia ApS udvalgt til Maritime Stars.

”Det var et imponerende stærkt felt i år, og de udvalgte startups repræsenterer en meget høj kvalitet. De kommer med innovative løsninger, der kan bidrage til udviklingen af den maritime industri. For mange startups er den kommercielle rejse den største udfordring, og her kan Maritime Stars gøre en reel forskel ved at bygge bro til centrale virksomheder og beslutningstagere i branchen,” siger Allan Hejslet, projektleder i Erhvervshus Nordjylland.

Tæt på spillerne i Det Blå Danmark

I dommerpanelet sad repræsentanter fra blandt andre Orskov Yard, VIKING Life-Saving Equipment, Semco Maritime, Hoyer VMS Group, DFDS, Green Instruments, DESMI, SH Group og Port of Aalborg. Panelet bedømte virksomhederne ud fra blandt andet deres forretningspotentiale, teknologiske nytænkning og teamets kompetencer.

Virksomhederne fra dommerpanelet skal også hjælpe de udvalgte startups videre gennem Maritime Stars-forløbet. De vil indgå i dialog og forskellige former for samarbejde med virksomhederne, og nogle vil desuden deltage i de enkelte startups’ advisory boards.

Maritime Stars-forløbet begynder med en inspirationstur til den internationale maritime SMM-messe i Hamborg den 2.–4. september 2026. Herefter følger en kick-off-camp hos Orskov Yard og Everllence i Frederikshavn den 22.–23. september 2026.

Om Maritime Stars

Maritime Stars er et acceleratorforløb for ambitiøse danske startups med løsninger til den maritime industri. Forløbet har særligt fokus på grøn omstilling, digitalisering, automatisering og optimering.

Programmet ledes af Erhvervshus Nordjylland i samarbejde med Danske Maritime og er støttet af Den Danske Maritime Fond. Mere end 50 etablerede virksomheder og aktører fra branchen deltager som mentorer og partnere.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Holdet bag Maritime Stars anno 2026 i gruppefoto
Holdet bag Maritime Stars anno 2026
Download

Om Erhvervshus Nordjylland

Erhvervshus Nordjylland en en del af nordjyske erhvervsfremme og tilbyder gratis og uvildig vejledning til alle små- og mellemstore virksomheder i Nordjylland. Virksomhederne kan få kortlagt deres udviklingsmuligheder af uvildige forretningsudviklere med specialiseret viden inden for områder som: Digitalisering, Grøn omstilling, Internationalisering og Arbejdskraft.

Erhvervshus Nordjylland er knudepunkt i nordjysk erhvervsfremme, og kan åbne dørene for virksomheder til et stort netværk af øvrige offentlige og private aktører. Derudover er Erhvervshus Nordjylland operatør på programmer, der gør det muligt at igangsætte målrettede udviklingsforløb i samarbejde med private rådgivere.

Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Nordjylland

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye