Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik
Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.

Trods det glade budskab konkluderer projektlederen Christina Edstrand alligevel, at der er behov for nye bevillinger til ”større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug”.
Edstrand ser undersøgelsen som en forløber til større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug. Begrundelsen er den, at hvis det skal ”blive et mere attraktivt erhverv for både nuværende og kommende ejerledere, så er det vigtigt også at have fokus på den mentale sundhed, for den fylder i den danske befolkning, og som afdækket i nærværende undersøgelse, også i landbruget.”
Det er 2.737 ejere af landbrug, der har responderet på spørgeskemaet til 16.000 ejere af landejendomme om mental sundhed. Blandt dem var der hverken kvinder eller økologer. 82% af respondenterne var planteproducenter, 7% kvæg- og/eller mælkeprocenter og 5% er svineproducenter.
Mental sundhed er i top
Uanset hvordan tallene vendes og drejes, så er konklusionen, at langt størstedelen af de danske ejere af landbrug er tilfredse med deres arbejde.
Hele 87% af respondenterne i denne undersøgelse af ”mental sundhed” i landbrugserhvervet giver udtryk for, at de er glade og motiverede for deres arbejde. Heraf er 6% af respondenter ”i lavere grad glade og motiverede”, men altså stadig på den positive side. Det efterlader blot 13 % i mistrivsel og stress.
Når det gælder prioritering af tid til familie og sig selv opfatter halvdelen (52%) af respondenterne sig selv som i gode til at prioritere. Gad vide, hvor mange selvstændige erhvervsdrivende der ser sig selv som lige så gode?
Alt det fremgår af den nye undersøgelse, der er gennemført for private fondsmidler af SEGES INNOVATION P/S. Alligevel har undersøgelsen den dystre titel ”Toppen af isbjerget”, et ordvalg der virker uforståeligt i forhold til de mange glade landmænd. Åbenlyst manipulerende bliver titlen i forhold til undersøgelsens emne, der afsløres i undertitlen: OMFANGET AF MISTRIVSEL OG STRESS HOS EJERLEDERE I LANDBRUGSERHVERVET.
Toppen af hvilket isbjerg?
Altså de 87% glade landmænd er kun toppen af et isbjerg, som under vandlinjen er fyldt op med landmænd i mistrivsel og stress.
I lyset af det helt overvældende positive resultat, hvor kun 13 % - eller måske endda færre - af de adspurgte reelt er utilfredse og beklager sig, er det næppe nogen retvisende beskrivelse at udnævne de 87% glade og tilfreds landbrugsejere til at udgøre ”toppen af isbjerget”. Faktisk er det at vende hele resultatet på hovedet. Undersøgelsen burde hedde ”Overvældende tilfredshed blandt ejere af landbrug”.
Ganske vist svarer 32% af respondenterne, at de føler sig ”i højere grad” presset i hverdagen, men det er særligt udefrakommende faktorer såsom vejret, der er skyld i presset. Dernæst kommer mængden af arbejde og lige i hælene kommer uanmeldt kontrol fra offentlig myndighed.
Hvad angår de to førstnævnte ”presfaktorer”, så har det jo været vilkårene siden tidernes morgen for at drive landbrug, altså det skiftende vejrlig og arbejdets nødvendighed. Føler man sig presset af den slags, har man næppe valgt det rette erhverv.
Hvad angår frygten for det offentliges kontrollører, så antyder det en mere udbredt manglende regeloverholdelse, end man normalt hører landbruget vedgå.
Mental sundhed snakker man gerne om
Tabuisering af italesættelse af mental sundhed ser ikke ud til at være særlig udbredt. Faktisk svarer 80% af respondenterne, at det blot i nogen eller lavere grad er et tabu at tale om sin egen mentale sundhed.
Sagt på almindeligt dansk betyder det, at landmænd ikke har problemer med at snakke højt om eventuel mental mistrivsel, dvs. når man har det skidt. Det understreges af, at blot 5% svarer, at det i høj grad er et tabu at snakke om ens egen mentale sundhed.
Og sådan kører undersøgelsen i ring.
Hele 41% føler sig ”i højere grad alene” i det daglige arbejde. Ja, det tror pokker, da 70% af respondenterne er alene, de har ingen medarbejdere. 35% af respondenterne er usikre og bekymrede for deres fremtid som virksomhedsejere. Man kunne også mene, at hele 65% hverken er usikre eller bekymrede.
Hele 70% sover godt om natten, men undersøgelsen vælger at fremhæve, at ”omkring 30% af respondenterne har i nogen eller højere grad besvær med at sove.”
Så er der 16%, svarende til 438 respondenter, som hævder tidligere at have været ramt af stress, depression eller lignende, men blot 32% af disse har været sygemeldt. Det lave antal af sygemeldinger vidner om, at opfattelsen af hvad stress er, varierer ganske meget.
Behov for flere undersøgelse
Konklusionen på den otte siders store rapport holder fast i billedsproget med toppen af isbjerget, selvom projektlederen godt er klar over, at hun bevæger sig ud på den fagligt set tynde is, når hun skriver:
”Det er af mange grunde svært for alvor at få et entydigt og klart billede af et erhvervs mentale tilstand. Spørgsmålet er også, om man i undersøgelsen ser hele ”isbjerget”, og ikke blot toppen. På mange måder svarer resultaterne af den gennemførte undersøgelse blandt landmændene overens med lignende undersøgelser af danskernes mentale sundhed. Det vurderes derfor, at undersøgelsen giver et overordnet billede af landmændenes mentale sundhed.”
Den afsluttende ”perspektivering” varsler flere undersøgelser af isbjergets størrelse, uanset de positive tilbagemeldinger. Projektlederen skriver:
”Denne undersøgelse skal ses som en forløber til større projekter om forebyggelse og håndtering af stress og mistrivsel i dansk landbrug. Når der skal iværksættes de rigtige indsatser fremadrettet, så er det vigtigt at have et datagrundlag og fundament at stå på, da det øger sandsynligheden for at indsatserne har en effekt.”
Nøgleord
Kontakter
Kjeld HansenRedaktør
Tlf:26215326kjeld@baeredygtighed.dkBilleder




Vedhæftede filer
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum