Gylle.dk

Treparten trækker kun havets tragedie i langdrag

Del

Fem fremtrædende forskere har skrevet en kommentar i Berlingske 8/2 2025, der mere har karakter af et nødråb end et sædvanligt forskerbidrag. De påpeger, at ministeren for grøn trepart sidder med det nødvendige værktøj til at yde havmiljøet akut hjælp, men tilsyneladende vil han hellere holde dialogmøder i en uendelighed frem til 2033. Vi bringer nogle uddrag af kommentaren, der er skrevet af professor Kaj Sand-Jensen, KU, lektor emeritus Jens Borum, KU, professor Stiig Markager, AU, professor Bo Barker Jørgensen, AU, og seniorforsker Peter Bondo Christensen, AU

I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.
I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.

”Alle og enhver, fra Lars Løkke Rasmussen til landbrugets formand Søren Søndergaard, har erkendt, at livet i fjorde og havområder kun står til at redde, hvis landbrugets udledninger af gødning nedbringes markant. Det har de skrevet under på i aftalen om et grønt Danmark efter mere end et års drøftelser i den grønne trepart.”

Så langt så godt. De fem forskere fastslår, at alle relevante parter, politikere, lobbyorganisationer, naturfredningsfolk og den brede offentlighed har erkendt tragediens omfang og dens årsag. Alle ved, at landbrugets udledninger af kvælstof skal begrænses, hvis tragedien skal stoppe. Men tilsyneladende fedtspiller Jeppe Bruus uden om denne indlysende pligt, Han vil hellere vente end handle. Forskerne skriver videre:
 
”Alligevel får tragedien lov til at fortsætte uhindret. Trepartens primære virkemiddel er udtagning af landbrugsjord. Det er en vigtig og effektiv indsats på langt sigt – men omstændelig og langsommelig. Der er behov for hurtig indsats. Det er som om, de ansvarlige politikere overser, at havmiljøet har brug for akut nødhjælp, hvis ikke fedtemøget og iltsvindet skal kvæle de sidste rester af livet på havbunden i de kommende år.”

De gør gældende, at havmiljøet har brug for akut hjælp, og at den eneste medicin, der kan redde den døende patient, er en øjeblikkelig reduktion af landbrugets kvælstofkvoter. Til gengæld vil det være effektivt og med virkning fra den første dag, og det vil være gratis for både regering og skatteborgere. De påpeger, at:

”Politikerne efterlyser ’værktøjer i værktøjskassen’, som om de står magtesløse. Det er ikke rigtigt. Folketinget har muligheden for at fastsætte hvor meget kvælstof landbruget må bruge. Det hedder gødningsnormer, og dem kan Folketinget fastsætte til 10-20-30 procent under økonomisk optimum. Det er enkelt, ubureaukratisk og erstatningsfrit, dvs. skatteyderne slipper og forureneren betaler.

Ansvaret hviler på trepartsminister Jeppe Bruus (S). Med overtagelsen af Landbrugsstyrelsen har Bruus fået fingeren på aftrækkeren, så hvad vælger han? At redde havmiljøet ved at skrue ned for landbrugets udslip af kvælstof den dag i morgen, eller fortsætter han bare ubekymret med at støvsuge, mens huset brænder ned til grunden om ørerne på os? Hvis vi skal vi vente på handling helt frem til 2033, som Bruus har annonceret, vil der kun være udbrændte ruiner tilbage.”

Kan havet ydes akut hjælp?

Redaktionen har faktatjekket påstanden om en mulig akuthjælp til havmiljøet og kan konstatere ved hjælp af Retsinfo, at der er korrekt, at ministeren siden 2016 har fastsat kvælstof kvoter for den kommende dyrkningssæson. Kvælstofkvoterne i landbruget fastsættes ud fra nationale og internationale miljømål, især for at overholde EU-lovgivning som vandrammedirektivet og nitratdirektivet, som har til formål at reducere kvælstofudledningen og beskytte vandmiljøet. 

Kvælstofkvoterne er en del af den danske nitratpolitik, og de justeres altså løbende baseret på resultaterne af overvågning og forskning. For eksempel kan kvoterne ændres afhængigt af landets aktuelle status i forhold til miljømålene samt landbrugets faktiske kvælstofudledning og havmiljøets tilstand. Det betyder også, at Folketingets medlemmer kan pålægge den ansvarlige minister, Jeppe Bruus, at buge dette værktøj.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

De fem forskeres kommentar i Belingske 8. februar 2025.
De fem forskeres kommentar i Belingske 8. februar 2025.
Download
Bemyndigelsen til ministeren vedrørende fastsættelse af kvælstofkvoter.
Bemyndigelsen til ministeren vedrørende fastsættelse af kvælstofkvoter.
Download
I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.
I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.
Download
I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.
I september 2024 bredte iltsvindet sit hvide liglagen ud over det hidtil største areal nogensinde. Det døde hav strakte sig over flere kvadratkilometer end Sjælland og Fyn tilsammen. I 2024 var mængden af planktonalger i fjordene den højeste siden 1994, og I Kattegat har vandet ikke været så grumset i 30 år, som det var i 2024. Foto til download. Kredit: Peter Bondo Christensen.
Download
Landbrugets fedtemøg hober sig op på Skagen Sydstrand. Foto: Peter Holm.
Landbrugets fedtemøg hober sig op på Skagen Sydstrand. Foto: Peter Holm.
Download

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye