Gennembrudsforlig viser ansvarligt sammenhold i Danmark
9.2.2025 14:00:00 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Dansk Industri og CO-industri har indgået en treårig aftale om nye overenskomster på industriens område. Det er gennembrudsforliget på det private arbejdsmarkeds minimallønsområde. Med aftalen viser den danske model igen sin enorme betydning som en af de bærende søjler i det danske samfund, siger DI’s chefforhandler Lars Sandahl Sørensen.
Efter forhandlinger siden 6. januar i Industriens Hus kan de fire topforhandlere, DI’s adm. direktør Lars Sandahl Sørensen og viceadm. direktør Kim Graugaard samt formand for CO-industri Claus Jensen og næstformand i CO-industri Mads Andersen, i dag præsentere indholdet af en ny overenskomstaftale for industrien.
Gennembrudsforliget på det private område er treårigt og gælder frem til 1. marts 2028.
På baggrund af en verden i historisk opbrud betegner chefforhandler og adm. direktør for DI Lars Sandahl Sørensen aftalen som ansvarlig og overordentlig vigtig.
- Når verden er i opbrud, er det vigtigere end nogensinde at stå sammen og vise ansvarlighed. Det gælder i Europa. Det gælder i Danmark. Og det gælder i høj grad også på det danske arbejdsmarked. I dag viser vi, at vi kan levere klare rammer for det danske arbejdsmarked i tre år frem, siger Lars Sandahl Sørensen.
- Jeg er stolt af at kunne præsentere et nyt treårigt gennembrudsforlig, der danner et balanceret grundlag for en fortsat positiv erhvervs- og lønudvikling i Danmark, siger Lars Sandahl Sørensen.
De to indgåede overenskomster er Industriens Overenskomst for faglærte og ikke-faglærte samt Industriens Funktionæroverenskomst for tekniske og administrative funktionærer. Overenskomsterne gælder direkte for cirka 6.000 virksomheder og omfatter cirka 230.000 medarbejdere.
- Arbejdstagersiden ønskede reallønsfremgang, og arbejdsgiversiden ønskede fortsat konkurrencekraft. Begge er tilgodeset i aftalen, og dermed kan verdens bedste arbejdsmarkedsmodel medvirke til at skabe ro i en tumultarisk verden, siger Lars Sandahl Sørensen.
Det har været vigtigt for forhandlerne at tage højde for de realøkonomiske forhold, og at aftalen giver travle familier med fuldtidsarbejde bedre mulighed for at få hverdagen til at hænge sammen.
Som en del af den økonomiske aftale får forældre to ugers ekstra barsel med løn. Og som en nyskabelse vil nærtstående og ’sociale forældre’ også have ret til orlov.
Pensionsindbetaling hæves én procent i 2025 og fritvalgskontoen hæves én procent i hvert af årene 2026 og 2027. Betalingen for overtid hæves med tre procent.
Aftalen giver endvidere familier bedre mulighed for at tilrettelægge deres hverdag fleksibelt: Ret til barnets tredje sygedag. Bedsteforældre kan afholde to børnebørns-omsorgsdage. Og frihed til at ledsage nærtstående ved akutte nødstilfælde, kontrol på hospitalet eller lignende.
Parterne er også blevet enige om nogle administrative forenklinger for at mindske bøvl og byrder i virksomhederne.
Herudover får virksomheder og medarbejdere endvidere øget fleksibilitet ved overarbejde – eksempelvis fleksibel adgang til enten at udbetale eller afspadsere overarbejde.
Og så er der som en medlemsfordel indført vederlag til arbejdsmiljørepræsentanten.
- Alt i alt er det en afbalanceret og ansvarlig aftale, der gør forholdene for både arbejdstagere og arbejdsgivere bedre. Det viser, at danskerne kan regne med den danske model, siger Lars Sandahl Sørensen.
Fakta om hovedelementer i aftalen vedhæftet.
Økonomisk fakta om OK25:
- DI har omkring 200 overenskomster, der skal fornyes. Der er omkring 530.000 overenskomstdækkede medarbejdere ansat på DI’s medlemsvirksomheder. På hele DA’s område er der ca. 600 overenskomster
- Dansk økonomi (BNP) var i 3. kvartal 3,1 procent større end i 3. kvartal året før. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften.
- Udviklingen i dansk økonomi står i skærende kontrast til Tyskland og Sverige, hvor der ikke har været nævneværdig fremgang over det seneste år. Erhvervstilliden i eurozonen ligger samlet set på et lavt niveau – særligt i industrien er erhvervstilliden på et meget lavt ninveau.
- Vores nye prognose skønner en vækst i BNP på 2,4 procent i 2025 og 1,6 procent i 2026.
- Inflationen i Danmark var i december 1,9 procent. Det er lavere end i eurozonen og USA, hvor inflationen lå på henholdsvis 2½ og knap 3 procent. Dansk inflation ventes at holdes sig under to procent i de kommende år.
- Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse steg med 2.700 personer i november. Set over det seneste år har der været en fremgang på knap 30.000 personer.
- Ledigheden var uændret i december 2024. Vi har fortsat en ledighedsprocent på blot 2,9, hvilket har været niveauet hele det seneste år.
- Lønudviklingen er omkring 5 pct. årligt.
- De seneste tal fra DA for lønstigningerne i 4. kvartal var i gennemsnit på 4,6 pct. (5,1 pct. for timelønnede og 4,1 pct. for funktionærer i Q3 2024).
- Reallønnen er tilbage på niveauet for seneste toppunkt i 2021.
Kontakter
Pressekonsulent i DI Lars Bøgeskov, 22363138, LARB@DI.DK
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Ny nordjysk alliance vil kæmpe for mere ørenlyd på Christiansborg25.8.2026 17:03:19 CEST | Pressemeddelelse
En historisk bred alliance på tværs af det offentlige og private virksomheder i Nordjylland vil kæmpe for at få markant mere ørenlyd på Christiansborg. Samtlige 11 kommuner, Region Nordjylland, Aalborg Universitet og DI Nordjylland står bag den nye alliance, Nordjysk Vækstalliance. Alliancen vil kæmpe for, at en række konkrete nordjyske udfordringer kommer til at fylde mere i den politiske debat herhjemme. Det gælder f.eks. spørgsmål om investeringer i infrastruktur og elnettet.
Nordjysk Erhvervstopmøde 2026 drøfter landsdelens fremtidige vækst20.8.2026 07:30:00 CEST | Presseinvitation
Nordjysk Erhvervstopmøde samler omkring 700 virksomhedsledere, politikere, forskere, uddannelsesledere og andre centrale beslutningstagere fra hele landsdelen. Topmødet er blevet et af Nordjyllands vigtigste mødesteder for dialog om erhvervsudvikling, vækst og fremtidige rammevilkår. På årets topmøde sættes der særligt fokus på, hvordan Nordjylland kan styrke sin konkurrencekraft og skabe grundlag for vækst og arbejdspladser i de kommende år.
DI: Et stærkt forsvar kræver en stærk forsvarsindustri19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark og Europa står i den mest alvorlige sikkerhedspolitiske situation i årtier. Derfor er der brug for et stærkere forsvar, men også for en stærkere forsvarsindustri, der kan udvikle teknologi, levere kapaciteter og understøtte Forsvaret. Det kræver et langt tættere samarbejde mellem Forsvaret og danske virksomheder, lyder budskabet fra DI Forsvar og Sikkerhed forud for DALO Industry Days.
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum