Teton vinder DI Prisen 2026: AI-platform vil redde presset plejepersonale
15.9.2026 16:27:45 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Mens sundhedsvæsenet mangler hænder, kan kunstig intelligens nu overtage rutineopgaver og frigøre værdifuld tid til patienterne. Den danske virksomhed Teton vinder tirsdag DI Prisen for at vise vejen for fremtidens velfærdsteknologi.

På Dansk Industris topmøde tirsdag i København blev årets DI Pris overrakt til virksomheden Teton. Teton modtager prisen for at have udviklet en avanceret AI-platform, der i realtid aflaster sygeplejersker og plejepersonale ved at automatisere rutineopgaver og forudse patient behov.
- Jeg er både stolt og glad over at modtage DI Prisen. Det er et vigtigt rygklap, ikke mindst i en tid, hvor vi ekspanderer – også internationalt. Det giver os endnu mere motivation til at fortsætte vores udvikling og vækst, siger Mikkel Thagaard, Head of Business Development Europe, Teton.
For bestyrelsesleder i Dansk Industri, Klaus Holse, er Tetons teknologi skoleeksemplet på, hvordan dansk innovation kan være med til at løse en af velfærdssamfundets største udfordringer:
– Sundhedsvæsenet står over for en massiv mangel på hænder. Tetons løsning viser præcis, hvad AI skal bruges til i praksis: Det handler ikke om at erstatte mennesker, men om at frigøre varme hænder til de patienter, der har mest brug for det. Teton viser, hvordan dyb sundhedsfaglig viden og banebrydende teknologi kan skabe reel forandring i hverdagen og samtidig bygge en international vækstvirksomhed, siger Klaus Holse.
Teton blev grundlagt i 2020 og har i dag over 80 medarbejdere. Med egenudviklet hardware og AI gør virksomheden plejen mere forudsigelig, så ændringer opdages tidligere, patienternes behov forudses, og problemer forebygges. Samtidig har Teton vist stærk kommerciel vækst og international skalering og dermed potentiale til at gøre dansk sundhedsteknologi til en global forretning.
Teton AI var en af tre finalister til DI Prisen. De to andre var medtech-virksomheden Cerebriu, der udvikler realtids-AI til MR scanninger af hjernen, og BattMan Energy, der lagrer strøm fra vedvarende energi.
- Det var alle tre stærke finalister til DI Prisen som med en imponerende innovation understøttet af AI har skabt virksomheder med et betydeligt vækstpotentiale. De bidrager til at øge konkurrenceevnen til gavn for hele Danmarks position i en tid præget af global usikkerhed, siger Klaus Holse.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: AI-boom kræver markant udbygning af dansk infrastruktur15.9.2026 13:13:07 CEST | Pressemeddelelse
Danske virksomheder er nu blandt de mest AI-intensive i Europa, og knap otte ud af ti virksomheder anvender allerede teknologien. Derfor kommer Dansk Industri nu med et nyt politisk forslag, der skal sikre mere regnekraft, energikapacitet og hurtigere etablering af AI-infrastruktur.
DI: Danmarks mindste virksomheder sakker bagud15.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder har nu et investeringsefterslæb på knap 100 mia. kroner, og det kan blive svært at indhente, lyder det fra DI’s topchef, der kræver hurtigere handling på selskabsskat og bureaukrati.
DI: AI skal hjælpe flere elever til at lykkes i skolen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri lancerer fem principper og ti anbefalinger til, hvordan AI-baserede læringsværktøjer kan styrke fagligheden i uddannelsessystemet. Målet er både bedre læring og en generation, der er rustet til fremtidens arbejdsmarked.
Erhvervsvenlighed: Hvidovre fejres som sjællandsk mester i fremgang14.9.2026 14:32:26 CEST | Pressemeddelelse
Hvidovre Kommune er rykket 36 pladser frem på DI’s rangliste over lokal erhvervsvenlighed siden 2017. Det gør kommunen til sjællandsk mester i fremgang og viser værdien af et langt, sejt træk med dialog, målrettede forbedringer og stærkere rammer for virksomhederne.
Mariagerfjord er nordjysk mester i fremgang11.9.2026 11:43:32 CEST | Pressemeddelelse
Mariagerfjord Kommune har med et langt, sejt træk løftet sig 29 pladser på Dansk Industris’s rangliste Lokal Erhvervsvenlighed siden 2017. Mandag den 14. september kl. 15.00 overrækker erhvervsorganisationen diplom og blomster til borgmesteren som vinder af "Nordjysk mester i fremgang".
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum