Det tuder om natten
”U-U-U - UUUUOOOOOOOH”. Med et vindue på klem i soveværelset kan mange i denne tid opleve at falde i søvn til natuglernes klangfulde tuden i de stille vinternætter. Forudsat man ikke bor for langt fra en ældre løvskov eller større park med gamle ege, helst nogle, der også er hule. Haver med store træer kan også gøre det. Anderledes sjældent er det at få lejlighed til at få øjenkontakt med en ugle

De fleste uglers døgnrytme er vendt om, ikke mindst natuglens, og der skal held og søgen til at finde uglens skyggefulde dagsskjul op mod en stamme - højst med missende øjne bliver man ugleset.
Der er exceptionel ikonisk kvalitet over ugler. Med to fremadrettede øjne i et velafgrænset ansigt, stort rundt hoved og opret positur har ugler mere menneskeligt over sig end alle andre fugle. De har til alle tider fundet plads i mytologi, religion, heraldik, kunst, okkultisme og eventyr, de er symboler på klogskab og visdom, guders fortrolige, hekses allierede – husdyr for opvakte alumner og sendebud for snedige rektorer på magiske kostskoler i England. Men uglens attributter grunder sig i tilpasning akkumuleret gennem årmillioner.
Få andre fugle er så ekstremt tilpasset et speciale, som mange ugler er det i deres levevis som natlige rovdyr. De fremadrettede øjne er store og meget lysfølsomme optiske organer, fast ophængt i deres huler. Det giver et snævert binokulart synsfelt til optimal afstandsbedømmelse, men medfører, at uglen må dreje hele hovedet for at skifte synsretning. Hovedet kan så til gengæld dreje næsten hele vejen rundt.
Øreåbningerne sidder over øjnene, tilsvarende store og fremadrettede, i centrum af tragter dannet af specialfjer og med drejelige hudfolder som på et rovpattedyr. Dette specielle stereofoniske høreorgan er dog usynligt, gemt bag to mere eller mindre fuldstændige kranse af fjer, centreret om hvert sit øje – uglens såkaldte slør. De former tilsammen uglens umiskendelige ansigt og fungerer som akustisk parabol for ørerne.
Uglearter, som tilmed har fjerhorn på toppen af hovedet, får en vis lighed med katte. Med til udstyret hører skarpe, krumme klør og et krumt næb - samt en løs fjerstruktur, der gør uglens flugt lydløs. Det er ikke mindst den unikt retningsfølsomme høresans, der gør uglen til en formidabel fjende for dyr op til en vis størrelse, som er sent ude om natten. Forsøg har vist, at slørugler kan fange mus i totalt mørke.
Det er gået op og ned for de danske uglearter gennem tiden – i de senere årtier glædeligvis mest op. Ugler tilknyttet åbent kulturland har det svært, især den lille kirkeugle, som er på nippet til at forsvinde, på grund af mangel på biller, regnorme og firben ude på landet. Musespecialisten sløruglen med det unikt hjerteformede, hvide slør er i fremgang, godt hjulpet af de milde vintre.
Det øgede skovareal er gunstigt for en del arter, bl.a. for den middelstore natugle, vores mest almindelige ugle. Højst overraskende har flere højnordiske arter bredt sig mod syd; de små arter perleugle og spurveugle har enkelte steder etableret sig i gamle, ikke for tætte nåleplantager i Midtjylland – og den store, grå lapugle med det runde kæmpehoved er sensationelt nået helt ned til Skåne – vil den mon krydse Øresund?
Stor hornugle, en af verdens største ugler, er tilbage i Jylland efter at have været udryddet med gift og hagl siden 1880´erne - nu tilbage som afkast fra et nordtysk avlsprogram. Det første indvandrerpar slog sig ned i en sønderjysk grusgrav i 1984, efter hundrede års fravær. Siden har den bidt sig fast.
Det er en ikonisk fugl i fødekædens absolutte top – en formidabel natlig jæger, som ikke går af vejen for at pelse et pindsvin, nakke en vildkat, en krage, en voksen hare, en duehøg på nattekvisten eller sågar tømme en vandrefalkerede på en klippeafsats.
Om nogen tuder den om natten, et dybt ”OOO-hå”, anden stavelse svagere - en stemningsskabende lyd, som digteren St. St. Blicher har været fortrolig med på sin hjemegn i Jylland for 200 år siden. Skønt udpræget standfugl kunne han ikke nære sig for at medtage stor hornugle i sin lyriske naturcyklus ”Trækfuglene” fra 1838, med indledningen ”Hvilken frygtelig Fagot”. Senere gjorde den jagt- og naturromantiske forfatter Svend Fleuron Danmarks sidste oprindelige store hornugler i skovene omkring Tjele til hovedpersoner i sin dramatiske bog ”Det tuder om natten”.
Nøgleord
Kontakter
Ian HeilmannOrganist og atomfysiker
Tlf:25891732ianutke@post.tele.dkBilleder




Links
Om Gylle.dk
Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.
Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".
Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!
GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.
Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!
Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk
Landbruget overholder hverken aftalerne om mindre kvælstof eller regelret brug af sprøjtegifte - eller beskyttelse af drikkevandet1.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad betyder det for den grønne trepart, at beskyttelsen drikkevandet er kuldsejlet? Den vigtigste del af aftalen handler om at gøre 140.000 hektar landbrugsjord til ny natur og plante skov på 250.000 hektar, men redder det drikkevandet? Hvis vi ikke har nået det mål til tiden, og der ikke er en plan B, vil det virkelig få folk til at miste troen på sådanne grønne aftaler - og på Landbrug & Fødevarer - i fremtiden
Foråret så sagte kommer28.2.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Overskriften er som mange vil vide titlen på præsten Kaj Munks erindringsbog; den har et strejf af ømhed, som let leder tanken hen på hans folkekære digt om den blå anemone
Danske svinekødsproducenter eksporterer bunker af resistente stafylokokker til den halve verden28.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Velkendt er det, at de mange millioner levende danske svin, der ruller over den danske grænse og ud i Europa, er bærere af de resistente CC398 MRSA-bakterier, men nye tal fra Statens Serum Institut viser, at de resistente bakterier også eksporteres til fjerne lande som Brasilien, Uganda og Vietnam, uden at sundhedsmyndighederne løfter en finger
Sig det med blomster, men hvor køber man buketter uden giftrester?27.2.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark opretholder nidkært et miljøværn for borgerne, når det gælder rester af ulovlige pesticider på fødevarer fra både EU og især fra lande udenfor fællesskabet, men hvor der gælder skrappe regler for giftrester på frugt og grønt, så er der frit slag, når det gælder arbejdsmiljøet for de blomsterhandlere, der håndterer afskårne blomster som roser fra Kenya og Etiopien eller prydplanter fra Malaysia og Filippinerne
Landmandens ansvar for din kræftsygdom er ikke længere til diskussion27.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Med Danmarks topplacering som det værst kræftramte land i verden sættes der et stort spørgsmålstegn ved landbrugets udstrakte anvendelse af kraftige sprøjtegifte, der kan fremkalde kræftsygdomme. Myndighedernes godkendelser af disse midler tenderer en overtrædelse af menneskerettighedernes helt basale påbud, om statens pligt til at sikre borgerne gode fundamentale livsvilkår herunder retten til sundhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum